Dansk Erhverv om annullerede udbud: SKI bør kigge indad

Del artiklen:
"Gode offentlige udbud og færre annulleringer er et fælles ansvar, og det håber vi, at SKI vil gå konstruktivt ind i," skriver Markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung i dette debatindlæg. - Foto: Presse

Det ville klæde SKI at kigge indad og frem for mavefornemmelser undersøge om de problematiske forløb ved udbud kunne skyldes fejl fra andre end tilbudsgiver, skriver Markedschef Morten Jung hos Dansk Erhverv i en replik til et debatindlæg af SKI`s administrerende direktør.

Af Debattør - Morten Jung, Markedschef, [email protected]

I indlægget ”Yletten, der annullerede et udbud, hævder SKI’s direktør Signe Lynggaard Madsen, at tolkningen af udbudsloven og trusler om klager sætter de mange offentlige udbud under pres. Fra Dansk Erhvervs side er vi enige om, at de offentlige udbud, hvad end de udføres af SKI, kommuner, regioner eller stat, til tider, kan blive en besværlig affære for alle parter. 

Med den nye udbudslov fra 2016 blev det ellers nemmere for offentlige ordregivere at tilpasse udbuddene til den politiske virkelighed og søge nye og mere fleksible veje ved at benytte udbud med forhandling, innovationspartnerskaber og konkurrencepræget dialog. Selvom loven har været et skridt i den rigtige retning, har det knebet med at få ordregivere til at benytte sig af de nye rammer.

Det ville derfor klæde SKI at kigge mere indad og undersøge om de problematiske forløb, der beskrives, netop kunne skyldes fejl fra andre end tilbudsgiver, og om der kunne være en sammenhæng mellem manglende fleksibilitet, tilbudsgivers retsstilling og annullerede udbud. Derfor fremstår Signe Lynggaard Madsen’s kritik som et, måske ufrivilligt, forsvar for et bureaukratisk system, hvor tilgangen synes at være, at de besværlige private virksomheder skal blive bedre til at rette ind efter tilbudsgivers forgodtbefindende.

Læs også:
Yletten, der annullerede et udbud

Stort fald i antallet af klager

Ifølge Signe Lynggaard Madsen oplever SKI, at klager alene kan have det formål at lade udbuddet gå om. Udfordringen ved hendes og SKI’s påstand er dog, at den ikke dokumenteres, men derimod beror på SKI’s egen mavefornemmelse og anekdotiske bevisførelse.

Tværtimod viser Klagenævnet for udbuds årsberetning fra 2019 et helt andet billede. Her var antallet af modtagne klager i 2019 lidt under niveauet i 2015-2018, hvilket samtidig betød, at antallet af klagesager var markant lavere end i 2010-2012.  I 2019 afgjorde klagenævnet 46 sager i realiteten. Heraf fik 18 klagere helt eller delvist medhold, mens 28 klagere ikke fik medhold. Af de 46 kendelser blev således kun fire indbragt for domstolene. Antallet af kendelser, der er indbragt for domstolene, er lidt højere end de foregående år, men på samme niveau som i perioden 2013-2015. Der er altså på ingen måde tale om tal, som underbygger SLM og SKI’s påstande om de store klageudfordringer.    

Mange SMV’er har ikke ressourcerne til at klage

Men vi mener dog også, at der er problematiske eksempler på klagesager, som aldrig bliver til noget, fordi mange virksomheder ganske enkelt ikke har ressourcerne til at klage. 

Det gælder særligt for mange SMV’er, der sjældent har ressourcerne til at føre en omfattende klagesag. Lad mig komme med et eksempel fra sidste sommer, som ramte den lille virksomhed ”Familieplejen Bornholm”, der i mange år har haft opgaven med at matche plejeforældre og plejebørn på Bornholm. Virksomhedens primære kunde var Bornholms Regionskommune, som efter politisk ønske, valgte at lave et kontrolbud af opgaven med matchning af plejebørn og plejeforældre. Regionskommunen vandt kontrolbuddet, selvom det rummede flere kritisable elementer og gav et oplagt grundlag for en klagesag. Desværre kunne sagen ikke føres ud i livet, da virksomheden havde mistet et af sine største indtægtsgrundlag og derfor måtte lukke ned, inden sagen kunne tages op. 

Svarene findes næppe i mavefornemmelserne 

Ser vi på annulleringer fra ordregiver, er vi fra Dansk Erhvervs side helt enige om, at annulleringer af udbud som udgangspunkt bør undgås, da det øger transaktionsomkostningerne for både ordregiver og tilbudsgivere. Dog insinuerer Signe Lynggaard Madsen og SKI, at det på det nærmeste skulle være tilbudsgivers skyld, at SKI må annullere udbud. Et udsagn, som alene må bygge på de sager, hvor klagenævnet har givet medhold i, at fejlen ligger tilbudsgivers side eller, hvor SKI selv er kommet frem til samme vurdering. Dermed forsøger Signe Lynggaard Madsen og SKI at frikende sig selv for ansvaret for annulleringerne. 

I stedet for at basere en diskussion på rene mavefornemmelser og anekdotisk bevisførelse, burde Signe Lynggaard Madsen og SKI kigge bredere i forsøget på at finde årsagen til de mange annulleringer. Her vil det være oplagt at kigge på ordregivers udbudsfrister. Alene hos offentlige myndigheder, blev 227 opgaver i 2020 sendt i udbud i uge 26 og 27 med ansøgningsfrist i uge 33, hvor mange virksomheder ikke var tilbage på fuldt blus.

Derfor kunne SKI eller andre med fordel undersøge, om bedre udbudsfrister kunne være fremmende for en bedre markedsdialog og udbudsproces, som i sidste ende vil reducere annulleringerne. Måske SKI endda har data på dette område, som de vil præsentere for offentligheden til lejligheden? 

Bedre udbud er et fælles ansvar

Samlet set er det dog vigtigt, at vi ikke taler tingene ned. Med knap 2800 offentlige udbud (2019), må 46 klager siges at være et fornuftigt resultat. Derfor bør diskussionen i højere grad handle om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at skabe gode offentlige udbud og færre annulleringer. Det er et fælles ansvar, og vi håber, at SKI vil gå konstruktivt ind i denne drøftelse i stedet for fralægge sig ansvaret på baggrund af egne mavefornemmelser. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her