Konservative: Risiko for at stråmandsklinikker sælges til kapitalfonde

Del artiklen:
Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti har fremsat et forslag til bekæmpelse af de såkaldte stråmandsklinikker.
Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti har fremsat et forslag til bekæmpelse af de såkaldte stråmandsklinikker. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

”Vi har masser af unge læger, men de vil aldrig kunne byde 1,3 mil. kr.,” siger Per Larsen, der er sundhedsordfører hos de Konservative. Han er bekymret for en udvikling, hvor unge læger ikke har råd til eget ydernummer og en praksissektor med store lægevirksomheder, der sælges til kapitalfonde.

Af Steen Houmark, [email protected]

Unge læger, som står på spring for at blive praktiserende læge i Nordjylland, overhales af snurrige virksomhedskonstruktioner, der i samarbejde med pensionerede læger opkøber ydernumrene til nogle helt umulige priser for unge læger.

Det mener Per Larsen, der er sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti og netop derfor har han sammen med sit parti fremsat et forslag i Folketinget, der skal bekæmpe udbredelsen af de såkaldte stråmandsklinikker.

”Vi ser en tendens til at ydernummer i for eksempel i Nordjylland, som ikke har haft nogen som helst værdi indtil nu, pludselig via et udbud købes af en pensioneret læge til en værdi af 1.3 mil. kr.” siger han til OPS-Indsigt.

Det betyder, at en læge, der reelt ikke arbejder, men alene fordi han er læge med speciale i almen medicin, kan købe et ydernummer og herefter lade en privat virksomhed stå for driften af klinikken og herunder ansættelse af læger. Med andre ord en stråmand for en privat virksomhed.

Ændrede markedsvilkår

Begrebet stråmand har en kedelig klang af noget fordækt og ulovligt, men det at en pensioneret læge køber et ydernummer og får etableret en lægeklinik i samarbejde med en anden privat virksomhed, der står for bemanding og service, er hverken ulovligt eller spor fordækt. 

Stråmandsklinikker er et begreb, der er blevet spundet ind i debatten af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i forbindelse med den udvikling, der de senere år har været inden for almen praksis.

Markedsvilkårene i almen praksis er blandt andet ændret, fordi Folketinget med en lovændring i 2013 gjorde det muligt for læger at eje flere ydernumre. Det har for eksempel medført, at der er opstået flere typer af lægehus-konstruktioner, eksempelvis stråmandsklinikkerne eller hybridkonstruktioner, som OPS-Indsigt har beskrevet i andre indlæg. 

Læs også:
Hybride lægeklinikker udfordrer den traditionelle familielæge

Læger må gerne indgå partnerskaber

”Vi har masser af unge læger, der gerne vil ud i praksis, men de vil aldrig kunne byde 1,3 millioner kroner og dermed presses de enten ind på hospitalerne eller til at blive ansat i en af de her klinikker,” siger Per Larsen med henvisning til stråmandsklinikkerne.

Han har sådan set intet imod, at læger slår sig sammen i partnerskaber og her sammen med for eksempel en servicevirksomhed i en hybridkonstruktion bliver supporteret med sekretær og sygeplejebistand.

Det som han er bekymret for, er at kontinuiteten mellem læge og patient forsvinder fordi en læge fx har seks ydrenumre forskellige steder i landet og dermed aldrig eller sjældent viser sig i klinikken end sige har kontakt til sine patienter.

”Vi har den grundholdning, at en læge skal have sit ydernummer og kende sine patienter og den værdi er guld værd, som vi ikke skal sætte over styr ved de her stråmandskonstruktioner, siger Per Larsen til OPS-Indsigt.

Sundhedsministeriet skyder argumentet ned

Per Larsen vil dermed sætte en stopper for den slags konstruktioner, fordi kontinuiteten mellem læge og patient forsvinder på grund af stråmandsklinikkerne.

Udfordringen er bare, at Sundhedsministeriet vurderer at udviklingen i sundhedsvæsnet, hvor vi i mange år har fået større lægehuse med flere læger og klinikpersonale, der sammen varetager opgaverne, står i en situation, hvor mange PLO-klinikker i dag ikke nødvendigvis har kontinuitet i lægekontakten. Det fremgår af et ordførernotat fra Sundhedsministeriet, som OPS-Indsigt har adgang til.

Her peger ministeriet på, at partnerskabsklinikker, lægehuse m.v. har andre fordele knyttet til de større enheder, fx specialisering, et fagligt miljø, større fleksibilitet mv.

Bekymret for kapitalfondene

Aktører på velfærdsområdet har til baggrund over for OPS-Indsigt udtrykt bekymring, da de mener, at forslaget fra Det Konservative Folkeparti, hvor man ønsker at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker, åbner en flanke, der vil give regeringen og dens støttepartier yderligere vind i sejlene i forhold til et forbud mod profit på velfærd.

Det som bekymrer Per Larsen, er de konstruktioner som Nordic Medicare står for.

”Med den model kan, de bare sætte en pensioneret læge ind som stråmand for seks ydrenumre og op til 12.000 patienter, som han aldrig kan nå at se – og her er den virkelige risiko, at vi pludselig får nogle koncernstyrelser, der kan sælges til nogle kapitalfonde og så er det ude af vores kontrol,” siger Per Larsen.

OPS-Indsigt har kontaktet Nordic Medicare for en kommentar, men dette har ikke været muligt inden redaktionens slutning.

Læs også:
Kampen mod stråmandsklinikker sparkes til hjørnet

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her