Kommuner beskyldes ofte for manglende gennemsigtigheden, når de beregner priser på frit valg af hjemmehjælp. Både Dansk Erhverv og Dansk Industri har jævnligt det sidste år været ude med riven efter kommunernes beregningsmetoder. Hertil kommer, at arbejdsgiverforeningen KA-Pleje har slæbt fem kommuner i retten, med henblik på at få afgjort, hvorvidt kommunerne beregner priserne rigtigt og ikke mindst skabt gennemskuelighed med, hvordan de beregnerpriserne.
Foreløbigt er det blevet til en dom, som ikke på nogen måde gav et klart billede på, hvordan det ser ud i fremtiden med hensyn til prisberegninger på det her område..
Det betyder, at de dramatiske og uforklarlige forskelle på, hvilken timepris private leverandører af hjemmehjælp til ældre får tilbudt i de danske kommuner fortsat et meget åbent spørgsmål. Dansk Industri kunne således i efteråret 2020 overfor OPS-Indsigt viser, hvorledes de kommunale timepriser varierer med hele 225 kr. for den samme ydelse.
V vil forpligte kommunerne til at fremlægge beregninger
Inde i Folketinget ønsker man også svar, så her har Sophie Løhde (V) den 1. marts stillet et spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag igennem Folketingets Social- og Ældreudvalg.
”Vil ministeren sikre, at kommunerne på ældreområdet, hvor kommunerne er forpligtet til at sikre borgerne et frit valg mellem kommunale og private leverandører af hjemmehjælp, fremover forpligtes til at lægge beregninger frem, så man kan se, hvordan de er nået frem til konkrete priser?” Står der blandt andet i spørgsmålet.
Ministeren har nu endelig efter tre uger svaret og her må man bare konstatere, at svaret bærer præg af højtlæsning af ministerielle vejledninger og siger meget lidt om hvad ministeren vil gøre.
” Der er allerede fastsat krav om gennemsigtighed og dokumentation til beregningen af afregningsprisen til private leverandører ved benyttelse af en godkendelsesmodel til at tilvejebringe det frie valg,” skriver ministeren til slut i hendes svar.
Ministeren bruger en kattelem
Det er sådan set ganske rigtigt, at afregningspriser fastsat af kommunalbestyrelsen til private leverandører af hjælp efter § 83 i serviceloven ifølge vejledningen skal være i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, som er forbundet med leveringen af hjælpen.
Udfordringen er, at vi i det hele taget har en debat om, hvorvidt kommunernes beregning er til at gennemskue, men den del tager Astrid Krag ikke fat i.
For selv om det fremgår af ministeriets vejledning, at der skal være gennemsigtighed omkring afregningspriserne, og at der skal være offentlighed om dokumentationen for, at afregningspriserne er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, så ligger der en kattelem gemt i vejledningen og ministerens svar.
Her skriver man nemlig i svaret til udvalget: ”Der er ikke nogen særlige krav i relation til offentliggørelse af beregningerne. Adgangen til beregningsgrundlaget følger de almindelige regler for offentlighed i forvaltningen. Kommunalbestyrelsen kan også vælge af egen drift at offentliggøre beregningerne.”
Det kan godt tolkes derhen, at hvis kommunerne ikke af egen drift lægger beregningerne ud på deres hjemmeside, så kommer de kun for dagens lys, hvis en virksomhed søger aktindsigt. Det betyder med andre ord, at Social- og Ældreminister Astrid Krag ikke i sit svar giver nogen som helst indikation på, at hun vil gøre noget ved den udfordring, at kommunerne ikke pr automatik lægger beregningsgrundlaget frem.
Hermed er vi ikke kommet et skridt videre og debatten om kommunernes ”regnestok” vil fortsat pågå.
Kommunerne skal kunne fremlægge dokumentation
Det friholder dog ikke kommunerne fra at have en dokumentationsforpligtigelse i forhold til omkostningskalkulationen. Det fremgår af vejledningen, men hvis den ikke ligger på hjemmesiden og er frit tilgængelig, gennemskuelig og sammenlignelig, så er den jo først aktuel for kommunen, når en leverandør henvender sig og beder om offentlighed i forvaltningen.
Det er eksempelvis sket ved KA-Plejes føromtalte søgsmål af de fem kommuner. Kilder på fritvalgs-området oplyser desuden til OPS-Indsigt, at det kan opleves som om kommunen først rigtig skal til, at beregne prisen, når en virksomhed beder om aktindsigt.
Her skal kommunernes dokumentationsforpligtelse generelt opfyldes ved at offentliggøre omkostningskalkulationen på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilke omkostninger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har måttet foretage et skøn i forhold til enkelte elementer i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen indgå en begrundelse for skønnet skriver ministeren i hendes svar.
Det er med andre ord helt tydeligt, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge dokumentation, som kan begrunde, at afregningsprisen til leverandørerne ikke fuldt ud er beregnet efter en omkostningskalkulation, men lavet efter et skøn. Her skal kommunen desuden lave en beskrivelse af de konkrete, forventede effektiviseringer, ændringer i kvalitetsstandarden eller ændringer i aftaleforholdet mellem kommunalbestyrelsen og leverandøren, der kan begrunde fastsættelsen af en afregningspris.
