Fremtidens familielæge er stillet over for flere krav i form af komplekse patienter, flere kronikere, større behandlingskompetence og ikke overraskende flere kvalitets- og dokumentationskrav.
Kan de her krav imødekommes af dr. Hansen fra Korsbæk eller giver det god mening, at lægerne i højre grad slår sig sammen i partnerskaber og måske tilkøber sig faglige og administrative kompetencer og back-office- funktioner, som tager tid fra det lægefaglige, hos virksomheder der har specialiseret sig i det?
Disruption eller destruktion?
Mange ville sige, at det var en naturlig udvikling i et moderne samfund, der bevæger sig med syvmileskridt, men der er også dem, som er mere bekymrede for det disruption-potentiale, der ligger gemt i den eksisterende lovgivning.
Det har nemlig siden 2014 været muligt for en læge i almen praksis at eje op til seks ydrenumre og det har givet en hel anden markedsøkologi. Tidligere havde vi en kombination, af den traditionelle dr. Hansen-model og de lokale lægehuse med flere læger, der hver havde deres portefølje af patienter via deres ydrenumre, men nu er der kommet rigtig fart i de såkaldte ”stråmandsklinikker”.
De skyder op flere steder og det har givet anledning til en stigende debat. Ikke mindst fordi ikke mindst fordi ledige ydrenumre opkøbes.
“De her stråmandsklinikker er kvotekonger på lægeområdet. Man opkøber ydernumre og lukrerer på den lægemangel, der er i dag. Det kan udvikle sig til et stort problem, hvis vi ikke får gjort noget ved det meget snart,” siger Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper til Altinget.
Hybridklinik grundlag for større virksomheder
Stråmandsklinikkerne adskiller sig fra de traditionelle lægehus-partnerskaber mellem flere lokale læger ved, at her har en læge købt et eller flere ydrenummer, som hver giver retten til at drive lægepraksis for en kvote af patienter. Typisk omkring 1600, men det kan øges via forskellige mekanismer.
Herefter har lægen indgået en aftale med et privat firma, der står for alt det administrative og servicemæssige arbejde i forhold til it, lokaler andet sundhedspersonale og læger, der ikke ønsker at eje et ydrenummer, men blot ønsker et fast arbejde som ansat praktiserende læge i en anden læges praksis.
Det vil sige, vi befinder os lige nu midt i en markedsmæssig udvikling inden for almen praksis, hvor vi har en udvikling i retning af en hybrid. Det nogle debattører meget malerisk har døbt ”stråmandsklinikker”. Hybriderne består af de praktiserende læger med deres egen selvstændige lægevirksomhed og udgør hermed hybridens lægefaglige maskinrum, men alle andre funktioner er udliciteret til det brand, som udgør skallen eller hybridens ansigtet udadtil. Det kunne fx være Alles Lægehus, som er en af de virksomheder, der de seneste år er vokset op.
Hermed er der potentiale for større virksomhedskonstruktioner end de små størrelser vi traditionelt har kendt til. Ikke mindst fordi en læge inde i sådan en hybrid teknisk set kan købe et ydrenummer både i Nordsjælland og på Fyn. Grundet den geografiske spredning reduceres lægens mulighed for at være en ”rigtig lokal” læge på linje med dr. Hansen-modellen eller de traditionelle lokale partnerskabslægehuse.
Og det er den mulighed den vækker bekymring.
Lovforslag skal bekæmpe stråmænd
Bekymringen kommer endda fra en kant man måske ikke lige havde set. Det konservative Folkeparti, som ellers er en arv modstander af regeringens ønske om et profitforbud på velfærd har nemlig fremsat et lovforslag om at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker i almen praksis.
Forslaget blev fremsat i januar og har primært været debatteret i nogle snævre ”ekkokamre”, men nu ser det ud til, at debatten begynder at brede sig og her er lyden af profit-forbud ikke til at tage fejl af.
SF`s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, siger lige ud “Og så synes jeg grundlæggende ikke, at sundhed skal være en forretning.”
Dansk Erhverv vil aflive myter
Hos Dansk Erhverv har man et andet perspektiv. Her har organisationen flere medlemmer, der indgår i de her hybrid-partnerskaber med almen praktiserende læger
Den stigende debat har derfor fået sundhedspolitisk fagchef Katrina Feilberg Schouenborg ind i debatten, hvor hun forsøger at aflive myter omkring noget af den kritik, der rettes mod de nye hybrid-læge-klinikker.
“Det er en myte, at der ikke er faste læger i klinikkerne. I alle partnerskabsklinikker er der både faste speciallæger i almen medicin og fastansat klinikpersonale,” siger hun til Altinget.
Endelig peger hun på, at der i lægestanden ser ud til at være et ønske, hvor ikke er alle læger går efter at være selvstændige erhvervsdrivende inden for den traditionelle dr. Hansen model.
Hun indikerer desuden, at de her hybridklinikker kan trække flere læger i udkantsområderne, hvor det har været svært, at få læger
Der findes eksempler på, at hybridklinikkerne har etableret lægehuse i ydre områder eller miljøer som Vollsmose, hvor der indtil september 2020 ikke har været en traditionel lægepraksis i 15 år, men det er der nu.
Det fremgår af en pressemeddelelse. Søren Freiesleben (Ø), som er formand for sundhedsudvalget i Odense Kommune, så dengang frem til det nye lægetilbud i Vollsmose, hvor Alles Lægehus var den ene del af hybridklinikken og praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup havde det lægefaglige ansvar for den anden del.
OPS-Indsigt planlægger at bringe interviewbaserede indlæg med nogle af de centrale aktører på det her felt.
