Tidligere overvismand: Stop stimuli til byggeri og anlæg

Del artiklen:
Den tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, advarer om, at man skubber yderligere til bygge- og anlægsbranchen. Samtidig påpeger han et presset økonomisk råderum.
Den tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, advarer om, at man skubber yderligere til bygge- og anlægsbranchen. Samtidig påpeger han et presset økonomisk råderum. - Foto: NB-Kommune

Tidligere overvismand, Michael Svarer, advarer på Kommunalpolitisk Topmøde politikerne om at poste flere penge i bygge- og anlægsbranchen. Det kan få betydning for kommunernes anlægsramme 2022.

Af Peter Risager, [email protected]

Ifølge tidligere overvismand og professor i økonomi, Michael Svarer, vil det være forkert af politikerne, hvis man hjælper bygge-og anlægsbranchen endnu mere rent finanspolitisk, og han opfordrer til, at man i stedet bruger de finanspolitiske muskler andre steder. Det sagde han på Kommunalpolitisk Topmøde torsdag formiddag,

Dermed advarer han direkte politikerne på Christiansborg mod at gøre netop det, de gjorde for knap et år siden, hvor man suspenderede anlægsloftet, hvilket løftede kommunernes anlægsudgifter med tre milliarder kroner i 2020 i forhold til budgettet. I stedet opfordrer han til, at man nu træder på bremsen i bygge- og anlægssektoren.

 “Hvis man nu vælger at give en rigtig masse penge til bygge- og anlægssektoren, som har klaret sig super godt igennem krisen, så er det ikke noget, der får topkarakterer af en økonom. Lad være med det, og så brug i stedet pengene i de sektorer, som har lidt. Så undgår vi overophedning,” sagde Michael Svarer.

Det betyder med andre ord, at et løft af anlægsloftet i den kommende økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne for 2022, vil være stik imod den tidligere overvismands anbefalinger. I går var nationalbankdirektør, Lars Rohde, ude med en lignende anbefaling til politikerne om, at man skal lade være med at stimulere bygge- og anlægsbranchen yderligere.

Dermed er der lagt op til en hård forhandling om anlægsrammen, når KL og regeringen sætter sig ved forhandlingsbordet i slutningen af foråret.

Læs også:
Suspenderet anlægsloft gav merforbrug på tre milliarder i 2020

Økonomien er sund, men råderummet er presset

I det store hele udtrykte Michael Svarer en pæn optimisme omkring den offentlige danske økonomi, og han mener, at den står ligeså stærkt i dag, som den gjorde for et år siden.

Til gengæld påpegede han, at det også betyder, at det økonomiske råderum er ligeså presset i dag, som det var for et år siden.

“Efter demografi er der groft sagt otte milliarder tilbage frem til 2025, som kan bruges på andre ting [end demografi, red.]. Og hvis vi også vil have bedre service, så spiser det også noget af råderummet. Så det bliver en stram prioritering med de her ekstraudgifter,” sagde han.

Samtidig stod finansminister, Nicolai Wammen, fast på, at man holder fast i den økonomiske målsætning om strukturel balance i den offentlige saldo i 2025. Det vil sige, at råderummet på de otte milliarder kroner frem til 2025 ikke kan forstørres, medmindre man hæver skatter og afgifter.

Ledigheden som en risiko

Michael Svarer pegede på ledigheden som et meget vigtigt element til at få økonomien tilbage på ret kurs. Her er han som udgangspunkt optimistisk og han sagde, at hans “forventning er, at der om et år er gjort et stort indhug i ledigheden”. 

Samtidig gjorde han dog opmærksom på, at ledigheden har ramt meget forskelligt på tværs af brancher, og at den derfor også har ramt forskelligt på tværs af kommuner. Eksempelvis fremhævede han, at kommuner der i høj grad lever af turisme og oplevelsesøkonomi, sandsynligvis skal bruge længere tid på at komme tilbage til et normalt niveau for ledigheden.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her