Borgerforslag vil lovsikre private daginstitutioner
Regeringen fik et forbud mod private dagtilbud sneget ind i en aftale om minimumsnormeringer lige før julen 2020. Aftalen blev indgået med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Det har skabt en del debat, da forbuddet reelt kan komme til at berøre de omkring 22.000 børn, der bliver passet i private børnehaver og vuggestuer.
I Danmark er en aftale er en aftale, som man må forvente, at aftaleparterne stemmer for, når Folketinget engang i 2021 skal tage stilling til det endelige lovforslag, hvor man vil indføre lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024.
Men nu er der i denne weekend fremsat et borgerforslag, der går i den modsatte retning. ”Bevar de private børnehaver” er det mundrette navn.
Vil bevare retten til at være privat
Konkret foreslår man, at man i privat regi bevarer retten til at drive kommerciel daginstitution. Samtidig foreslår man, at det kommunale tilsyn med de privatejede daginstitutioner styrkes. Ligesom der skal indføres en minimumsnormering i de private tilbud, der afspejler kravene til de kommunale institutioner.
Forslaget er fremsat af 8 personer, der er bosiddende meget forskellige steder i Danmark og som samtidig er blandt de aktive bag facebookgruppen ”Vi bakker op om private daginstitutioner.”
En gruppe der i løbet af kort tid har fået flere tusinde medlemmer og er blevet et samlingspunkt i kampen for, at man fortsat kan drive kommercielle private dagtilbud.
Vil radikale stemme for?
Hvor mange kommercielle dagtilbud er der så tale om. Ifølge Danmarks Statistik er der 543 private daginstitutioner og heraf skønner man, at kun 50 er det man kan betragte som kommercielle. Der er med andre ord tale om en meget lille gruppe i det private segment, der trækker overskud ud.
Det lave antal dagtilbud, som reelt har mulighed for at trække overskud ud, sætter i den grad regeringens og støttepartierne forbud mod private kommercielle dagtilbud i et ideologisk perspektiv.
Spørgsmålet i forhold til borgerforslaget bliver, om et parti som Det Radikale Venstre kunne finde på, først at stemme for aftalen som den har indgået med regeringen og de øvrige støttepartier, for dernæst at stemme for borgerforslaget, hvis det havner i Folketinget?
Det er nemlig ikke helt urealistisk, for netop de radikale har ved flere lejligheder forsøgt at sætte en prop i regeringens profit-korstog.
Her har familieordfører Rasmus Helveg Petersen tidligere været ude og sige, “Jeg vil ikke være med til at tvinge folk til at skifte ejerform.”
Kommunale profiler er imod et forbud
Også på det kommunale niveau har radikale profiler markeret sig i debatten
”Hvis vi nulstillede området og alle de private trak sig ud ville der gå koks i det hele,” sagde Leon Sebbelin, der er borgmester i Rebild Kommune i Nordjylland til OPS-Indsigt.
Hans kollega i København, socialborgmester Mia Nyegaard, var dengang enig.
” Hvis vi tager de private ud af ligningen, vil det skabe et kæmpe hul, som vi vil få meget svært ved at lukke.” sagde hun til OPS-Indsigt, dengang særligt møntet på det specialiserede socialområde, men meldingen fra det kommunale bagland var ikke til, at tage fejl af.
Det skulle være plads til forskellige ejerformer.
Fortsat et stykke vej
Nu er det så op til, hvor mange borgere med stemmeret, der i første omgang støtter forslaget. Er der meder end 50.000, der støtter forslaget følger en proces, hvor Folketingets Administration gennemgår forslaget igen, eventuelt i dialog med hovedstilleren. Det fremgår af Folketingets hjemmeside.
OPS-Indsigt har taget kontakt med hovedstilleren af ”Bevar de private børnehaver,” men har ved redaktionens slutning endnu ikke opnået kontakt.
Tilsvarende ville vi gerne have haft kontakt med blandt andet Det Radikale Venstre for en kommentar og det følger vi naturligvis op på.
