Det tager længere tid at sagsbehandle byggesager

Del artiklen:
Der skal blødes op på bygningsreglementet, så sagsbehandlingstiderne kan blive nedbragt. Det mener borgmester Birgit S. Hansen, der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.
Der skal blødes op på bygningsreglementet, så sagsbehandlingstiderne kan blive nedbragt. Det mener borgmester Birgit S. Hansen, der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL. - Foto: Linda Suhr

Sagsbehandlingstiden i byggesager er i gennemsnit steget fra 54 dage i 2019 til 62 dage i 2020. KL giver et nyt bygningsreglement en stor del af skylden og frygter, at reglementet hæmmer lokal vækst.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Til frustration for byggeafdelingerne i kommunerne, borgerne og entreprenørerne steg sagsbehandlingstiden i byggesager i 2020.

Det viser nye tal fra KL. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle byggesager på tværs af landet er steget fra 54 dage i 2019 til 62 dage i 2020.

Byggesager opgøres i fem forskellige kategorier, og ifølge KL gælder det for samtlige kategorier, at sagsbehandlingstiden er længere, end KL og regeringen i 2015 aftalte, at de skal være. Eksempelvis er det sådan, at sagsbehandlingstiden for etagebyggeri til erhvervs- og boligformål ligger henholdsvis 27 og 24 dage over de aftalte mål. 

Misæren med de lange sagsbehandlingstider skyldes ifølge KL især et nyt bygningsreglement fra 2018. KL anfører, at reglementet har gjort sagsbehandlingen mere bureaukratisk og kompleks.

“Vi har hørt fra en række kommuner, at de ansætter flere sagsbehandlere for at få bugt med sagsbunkerne. Men antallet af forespørgsler og mængden af dokumentation, de skal forholde sig til, er vokset ud af proportioner,” siger Birgit S. Hansen (S), der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL i en meddelelse fra foreningen, og fortsætter:

“Læg dertil alle de ordrer, som virksomhederne mister, fordi mindre byggerier og ombygninger får lagt så store ekstraregninger til rådgivere oveni, at de droppes. Det skaber stor frustration hos både private ansøgere, byggebranchen og kommunerne.”

KL: Blød reglementet op

KL ønsker, at bygningsreglementet bliver blødt op og foreslår, at småbyggerier og mindre ombygninger og renoveringer ikke er omfattet af kravet om, at der skal bruges certificerede rådgivere. Det skal kun gælde større og komplekst byggeri.

At der skal benyttes certificerede rådgivere har den konsekvens, at mange byggerier bliver markant dyrere. I grelle tilfælde overstiger omkostningerne til rådgivning prisen på selve byggeriet. Det oplyser KL og hæfter sig også ved, at der er mangel på certificerede rådgivere.

“Vi skal ikke slække på de krav, vi stiller til sikkerheden og kvaliteten af byggeriet. Men kommunernes mulighed for at levere en effektiv og smidig byggesagsbehandling, som er afgørende for lokal vækst og beskæftigelse, er udfordret af bygningsreglementet og den tilhørende certificeringsordning,” siger Birgit S. Hansen i meddelelsen fra KL.

Se KL’s statistisk for at nå servicemål i 2020

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her