Fem kommuner slæbt i retten for underbetaling af private plejevirksomheder

Del artiklen:
- Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Ifølge branche- og arbejdsgiverforeningen KA Pleje har fem kommuner underbetalt private plejefirmaer med tilsammen 100 millioner kroner. Sagerne er endt i retten, fordi der tilsyneladende ikke findes en klageinstans, som kan håndtere den salgs.

Af Steen Houmark, [email protected]

De kommunale timepriser på frit valg af hjemmepleje varierer med hele 225 kr. for den samme ydelse. Det viser en analyse fra Dansk Industri, der i efteråret indhentede priser fra 56 kommuner. Forskellene er bemærkelsesværdige, fordi timeprisen ifølge loven skal være en objektiv udregning af de gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.

Sagt med andre ord skal kommunen betale de private leverandører det samme, som det ville koste dem selv at sørge for pleje og rengøring.

Når det ikke sker, undermineres det frie valg på ældreområdet af kommuner, mener brancheorganisationen KA Pleje.

Læs også:
DI: Kommuner sætter frit valg ud af kraft

Fem kommuner er slæbt i retten

KA Pleje har derfor trukket hele fem kommuner i retten, som de har mistænkt for at tilbyde unaturligt lave priser, sagt med andre ord de er mistænkt for at fifle med priserne over for de private leverandører.

I morgen falder der dom ved byretten i den første sag mod Struer Kommune, og senere følger afgørelserne i sager mod Herning, Brønderslev, Haderslev og Holstebro Kommune.

Ifølge KA Pleje har kommunerne underbetalt de private plejefirmaer med tilsammen 100 millioner kroner.

“Hvis kommunerne ikke følger den måde, som de ifølge lovgivningen skal opgøre deres priser på, er der ingen private leverandører, der kan overleve, og så kan det simpelt hen ikke lade sig gøre at sikre et frit valg for borgerne i fremtiden,” siger Karsten Høgild, der er direktør for KA Pleje til Altinget.

Konkurrencestyrelsen har meldt pas

Ifølge KA Plejes egne beregninger burde timeprisen for personlig pleje i dagtimer ligge på omkring 550 kroner for de mest effektive kommuner – og markant højere i flertallet af kommuner.

Det er ganske enkelt for lidt, mener KA Pleje, som gennem længere tid har forsøgt sig få kommunerne til at lægge deres beregninger frem.

Men det har kommunerne ifølge KA Pleje afvist, skriver Altinget. Det er ikke blevet bedre af, at Konkurrencestyrelsen har afvist at tage en sag med henvisning til, at det ligger uden for deres kompetenceområde.

“Så det er jo ikke, fordi vi ønsker at stævne en hel masse, men vi føler ikke, at vi har haft andre udveje,” siger Karsten Høgild.

Det efterlader i virkeligheden spørgsmålet om, der ikke mangler en klageadgang for de private frit-valgs virksomheder?

Kvalitet til samme pris

Hos Dansk Industri er man ikke i bekymret for, om medlemmerne kan drive en sund forretning ved at levere hjemmehjælpsydelser til de priser, som afspejler kommunernes reelle omkostninger.

“Adgangsbilletten til det her område er, at man mindst kan gøre det lige så godt som den offentlige part. Kan man ikke gøre det billigere, så skal man kunne levere et bedre produkt. Vi lever af, at der er borgere der vælger os til, fordi man mener, at vi leverer en god kvalitet,” sagde Jacob Scharff i efteråret, da OPS-Indsigt talte med ham om nøjagtig denne problemstilling.

Hos KA pleje påstår man ikke, at kommunerne beregner en kunstig lav pris for at holde de private leverandører ude, men de stiller spørgsmål, ved hvorfor og hvordan de kommer frem til de priser de gør, som ligger så markant lavt. 

De frie valg – en politisk kampplads

Siden 2003 har kommunerne via loven været forpligtet til at sikre borgerne et frit valg mellem mindst to leverandører af hjemmehjælp. I det fleste kommuner står konkurrencen om borgerne mellem en kommunale leverandør og flere mindre private leverandører, som har søgt om godkendelse hos kommunerne.

Men det frie valg behøver ikke alene at være en konkurrence mellem en kommunal og række private leverandører. Det er nemlig lidt en misopfattelse, at det frie valg handler om et frit valg mellem en kommunal og en privat leverandør. Det kan lige så let være et valg mellem to private.

Det var tilfældet i Gribskov Kommune, hvor man en årrække havde udliciteret hele opgaven til flere private leverandører.

Det frie valg udgør i dag en af de to politisk ideologiske kamppladser mellem rød og blå blok. Den anden kampplads handler om et forbud mod, at virksomheder trækker afkast ud af deres virksomheder. Populært kaldet profit på velfærd.

Det frie valg har et stykke tid været udfordret af rød blok, som giver det frie valg skylden for en del af det bureaukrati der er i ældreplejen blandt andet kvalitetsstandarderne og dokumentationskravene.

Her skal man blot huske på, at det var en Nyrup-regering, der indførte kravet om kvalitetsstandarder i slutningen af 90-erne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her