“De private leverandører er ikke lykkedes med at få skabt en logistik, som gør, at kommunale medarbejdere kan blive testet på arbejdspladsen.” Det skriver KL`s næstformand Martin Damm (V) i et debatindlæg i Sjællandske d.17.02.
Han mener, at Danmark har brugt det meste af to måneder, underforstået al for lang tid på, at få skabt en fornuftig brug af den kviktestkapacitet, regionerne har indkøbt på samfundets vegne. ”Men vi må bare konstatere, at modellen ikke har været tilfredsstillende,” skriver Martin Damm.
Han har jo sådan set ret i, at det samlede forløb har været langt fra tilfredsstillende. Regionerne har udbudt opgaven efter, at man over hals og hoved og med en stor succes fik blandt andre Falck til at teste befolkningen op til jul. Det lykkedes, fordi regionerne omgikkes udbudsreglerne med begrundelse i, at man befandt sig i en ”akut-situation.”
De offentlige myndigheders medansvar for testkaos
Men hvordan var de offentlige myndigheder lige havnet der?
Hvor var det strategiske sigte hos myndighederne, der havde forudset, at den offentlige testkapacitet ville svigte lige op til højtiden, så man havde skaleret op i god tid, til noget så forudsigeligt, som at julens restriktioner eller ej, får folk til at samles?
De var måske mere optaget af minksagen, men hvorom alting er, så bankede testudfordringerne uheldsvarslende på døren i begyndelsen af december. Det betød, at man over hals og hoved fik lavet en aftale med bl.a. Falck om at lynteste befolkningen. Den operation lykkedes, herefter udbød regionerne så opgaven i et katastrofalt udbud, hvor man måtte fyre en leverandør og give opgaven tilbage til Falck, indtil vi får et nyt udbud.
Man skal i denne sammenhæng forstå, at kommunerne er den sidste myndighedsmæssige bastion inden borgeren, og derfor hele tiden er med eller på sidelinjen i forhold til de beredskabsmæssige beslutninger, der træffes. Men vi har på intet tidspunkt hørt, at kommunerne forudså testudfordringen omkring jul i god tid.
Den kommunale sektor lukker sig om sig selv
I det hele taget har kommunerne travlt med at få malet et billede af, at det ikke er deres opgave eller deres skyld. Senest har over halvdelen af kommunerne sagt nej til at hjælpe Styrelsen for Patientsikkerhed med smitteopsporingen. Det fremgår af en pressemeddelelse, selvom man kan se, at der tydeligvis er behov for, at man står sammen, frem for at klare sig selv. * (Se i øvrigt opfølgning efter artiklen)
Og det sidste er åbenbart det Martin Damm, lægger op til som KL`s næstformand.
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Martin Damm på basis en udbudskatastrofe af lyntest og strategisk og operationel træghed foreslår, at kommunerne selv skal stå for test af de kommunale medarbejdere.
”Det kunne være et setup, som det vi nu ser på landets folkeskoler, hvor lokalt oplærte podeteams og medarbejdere kviktester lærere, pædagoger og andet personale på skolerne,” skriver Martin Damm.
Ved den løsning lukker den kommunale sektor om sig selv, når man tænker genåbning.
Hvor er alle de ca. 2.2 millioner privatansatte, der ved en genåbning også skal ud i samfundet, hvor kontinuerlig test også vil være et stort behov?
Hvem skal gøre det, hvis man skal forstå Martin Damm?
Taler muligvis for mindre private lokale testleverandører
Kommunerne har som myndigheder og storleverandører af velfærd helt klart det største potentiale for at opbygge en gigantisk testkapacitet, der også vil kunne teste borgerne. Det skriver næstformanden i KL intet om.
Han peger på, at han og KL har foreslået regeringen, at teststrategien også baseres på et fintmasket net af kviktestcentre – tæt på borgerne, der kan sikre, at alle der går på arbejde og som ikke lige befinder sig i den kommunale velfærdssektor også kan blive testet med nogle forbrugerorienterede åbningstider
Men hvem skal stå for testningen efter, at han som KL`s næstformand lige har hældt de private leverandører ned ad brættet ved at understrege, at de private leverandører ikke er lykkedes logistisk med, og bemærk her, at teste de kommunale medarbejdere?
Det er absolut ikke tydeligt, men læser man ind i teksten får man næsten et flashback til Lars Løkke og Græsted-Gilleleje, hvor man oprindeligt startede frit valg af hjemmehjælp efter en godkendelsesordning, hvor små private lokale leverandører blev godkendt.
Martin Damm anbefaler for mig at se, at man går uden om de store logistiske private leverandører og laver mindre kommunalt-orienterede udbud, hvor kvalificerede lokale virksomheder kan byde ind eller blive godkendt.
Det understreges blandt andet af en anekdote om Else’s Fisk, hvor pointen er, at Else var stabil og lokal kendt på en sådan måde, at hun med en lavpraktisk logistik, dengang der var lokale fiskebiler, kom rundt i stort set alle flækker af Kalundborg. Underforstået, det vil de store landsdækkende leverandører af test aldrig formå.
Opfølgning efter udgivelse.* Styrelsen for Patientsikkerhed har efter, at artiklen er udkommet skrevet til OPS-Indsigt og oplyst, at der nu er 56 kommuner der har takket ja, til at hjælpe med smitteopsporingen. Det betyder, at der fortsat er over 40 %, som ikke har meldt sig til.Styrelsen bemærker, at fordi 44 kommuner har sagt ja, betyder det ikke, at de resterende 54 kommuner har takket nej. Styrelsen oplyser desuden, at den fortsat er i dialog med en række kommuner om deltagelse. En række kommuner har til baggrund til OPS-Indsigt sagt, at de mener, at det er styrelsens opgave, at stå for smitteopsporingen.Tirsdag udtalte KL’s formand Jacob Bundsgaard sig til DR-Nyheder. (ca 5.30 min inde i udsendelsen), at det var Styrelsens opgave – se lyt og bedøm selv, hvad der er op og ned.
