Sagen om lyntest på privatskoler ligner opgave-skubberi

Del artiklen:
”Der har ikke været hjemmel, før vi har fået det afklaret,
”Der har ikke været hjemmel, før vi har fået det afklaret," siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S) i en kommentar til, at kommunerne nu skal bistå privatskolerne ift. lyntest. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Privat- og friskoler kan nu gå i dialog med kommunerne om lyntest efter en afklaring i Sundhedsministeriet, men sagen giver et billede af både juridiske spidsfindigheder, abeskubberi og kommunernes udfordringer med deres dobbeltrolle, skriver redaktør Steen Houmark i denne analyse.

Af Steen Houmark, [email protected]

Det har være en del kritik fra landets privat- og friskoler, fordi de tilsyneladende selv skulle stå for covid-19-test af personalet i forbindelse med skolegenåbningen. 

Modsat de kommunale skoler, der skal have hjælp af de kommunale sundhedsmyndigheder til at foretage lyntest, fik privatskolerne at vide, at der ikke var lovhjemmel til at hjælpe dem, fordi de hører under staten.

Men nu er der efter sundhedsministeriets mellemkomst hjælp at hente for de private friskoler. I hvert fald skriver Kommunernes Landsforening (KL) i en mail til kommunerne, som OPS-Indsigt har adgang til, at de bør gå i dialog med privat- og friskoler om lyntest.

Aben skubbes rundt

Det kan lyde barokt, at det har været nødvendigt med en afklaring på ministerielt plan, hvor sundhedsministeriet har skulle udfærdige et notat, men KL har tidligere meget tydeligt skrevet ud til kommunerne, at det var ikke en kommunal opgave.

”Test af borgere eller ansatte på fx privatskoler, private virksomheder eller andre, er efter sundhedsloven ikke en kommunal opgave. Det er en regional sundhedsopgave,” skriver KL ud til landets kommuner i begyndelsen af ugen. Det frem går af en mail OPS-Indsigt har adgang til

Det virker på mange måde, som om vi nu er så langt inde i coronakrisen, at der foregår en vis form for abe-skubberi mellem de forskellige instanser. Senest har vi set, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed har meldt ud, at det er kommunerne, der fremover skal føre tilsyn med de private testudbydere.

Læs også:
Kommunerne skal føre tilsyn med private testudbydere

Juristeri

KL har, som sagt forsøgt at undgå opgaven med en begrundelse om, at der ikke fandtes hjemmel for kommunerne. Her har KL anvendt bekendtgørelse nr. 184 som argument for ikke at få opgaven. Her har man hæftet sig meget specifikt ved ordlyden kommunal, fremgår det af mailkorrespondancen.

”Formålet med denne bekendtgørelse er i kommunalt regi at varetage udførelse af tests..” står der i bekendtgørelsen og her er finten, at privat- og friskoler ikke befinder sig i kommunalt regi, men ligger under børne- og undervisningsministeriet. 

Man kan vælge at se det som juristeri, men det kan også være, at det reelt ikke har været tydeligt for KL, hvor langt kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne kunne række ud over andre end kommunens egne institutioner.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) understreger, at privat- og friskoler principielt selv skal sørge for medarbejderne, men det er godt, kommunerne nu kan hjælpe, siger han til ritzau.

KL: privatskolerne har et medansvar

”Der har ikke været hjemmel, før vi har fået det afklaret. Nogle kommuner er allerede langt i samarbejdet, men afklaringen er der først nu. Det er godt, og vi er parat til at give en hånd med”, siger Jacob Bundsgaard i en kommentar.

Men han understreger, at medarbejderne i privatskolerne er privatskolernes ansvar, så derfor har de et ansvar for at være med til at finde en løsning.

”Jeg mener, friskolerne skal sørge for, deres medarbejdere bliver testet, og det vil vi gerne hjælpe med. Det er enormt vigtigt, at de løfter den opgave og tager det ansvar på sig, på samme måde som folkeskolerne har taget det på sig,” siger Jacob Bundsgaard.

Muligvis svært at adskille dobbeltrollerne

Fri- og privatskoler har indtil videre haft ansvaret for at ansætte testere eller bruge eget personale. Det er denne forskel, der har mødt kritik fra Danmarks Private Skoler og Fri Skolers Lærerforening i mediet Skolemonitor.

Torsdag bredte kritikken sig også på Christiansborg. Enhedslistens Peder Hvelplund understregede eksempelvis, at “virus er jo ligeglad med, om den spredes på en folke- eller en friskole”.

Nu er der så fundet en løsning, men som iagttager kan man godt stå tilbage med en oplevelse af, at centrale aktører er så langt inde i en ”ny normal” af krisen, at fortidens måder, at skubbe opgaver rundt på er ved at dukke op igen.

Flere kilder forklarer overfor OPS-Indsigt, at den barokke situation også kan handle om, at kommunerne ser fri- og privatskolerne, så meget som konkurrerende leverandører på ”folkeskolemarkedet”, at man helt bevidst fra starten har overset den myndighedsforpligtigelse, som sundhedsministeriet nu har præciseret.

Skulle det være tilfældet, så kan situationen tolkes som, at KL på kommunernes vegne har haft svært ved at adskille kommunernes dobbeltrolle som myndighed og leverandør. På den ene side myndighedsansvarlig i forhold til sundhed og forebyggelse og på den anden side leverandør af folkeskoleydelser på et marked i regi af børne- og undervisningsministeriet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her