Skip to main content

Kommunerne er i gang med at udarbejde lister over frontpersonale, på ældre-, sundheds- og udvalgte dele af socialområdet som skal vaccineres. Det vil sige personale med nær borgerkontakt, hvor det ikke er muligt at holde afstand.

Oprindeligt havde KL og Statens Serum Institut (SSI) den tanke, at det var kommunerne, der skulle stå for indsamlingen af persondata på ansatte i private velfærdsvirksomheder, men så blokerede GDPR-lovgivningen for at kommunerne kunne få sat skub i den opgave. Jurister som OPS-Indsigt har talt med oplyser, at der måske er tale om en stram dansk fortolkning af GDPR, men uagtet det så stoppede indsamlingen af persondata fra private virksomheder, så SSI kunne sende dem en invitation i e-boks.

Det gav nogen forvirring i sidste uge, hvor flere brancheorganisationer undrede sig over, at de ikke var blevet inddraget.

Uorganiserede virksomheder kan falde mellem to stole

Sent fredag havde SSI og KL så  hele to modeller på plads i forhold til ansatte i den private del af velfærdssektoren og dem har man så formidlet til branchen.

”Vi synes at det er positivt, at KL nu har henvendt sig til os”, siger markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung i en kommentar til OPS-Indsigt.

Løsningen giver dog potentielt det problem, at ansatte hos virksomheder. der ikke er organiseret hos en af de fire store brancheorganisationer, risikerer ikke at kunne blive vaccineret på lige vilkår med deres kollegaer, som måtte arbejde hos virksomheder organiseret under Dansk Industri, Dansk Erhverv, SelvejeDanmark eller LOS.

Det fremgår nemlig af et notat, som KL har sendt til de fire brancheorganisationer fredag. Her kan man læse, at det alene er disse organisationer, der nu skal indsamle og formidle persondata på ansatte til SSI.

Det betyder teknisk set, at hvis man er en velfærdsvirksomhed inden for ældre-, sundheds- og udvalgte dele af socialområdet, ja så kan man ikke selv indsende personale oplysninger til SSI.

FOA: Det handler om at hjælpe hinanden

Det giver et interessant perspektiv, for hvad sker der nu med de virksomheder og hvordan vil de faglige organisationer, der ofte er ude i medierne og slå på tromme for at virksomhederne får en overenskomst.

”Når man træffer et valg, så træffer man også et tilvalg eller fravalg,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen, da OPS-Indsigt kontakter ham.

Han er helt overordnet af den holdning, at det her er et godt eksempel på, at man bør være medlem af en organisation, hvad enten man er ansat og er medlem hos en af de forbund, der har forhandlingsretten eller som arbejdsgiver og tilsvarende er medlem af en brancheorganisation.

”Når det er sagt, så kommer vi ikke til at bruge denne helt særlige situation til at lægge yderligere pres på de uorganiserede virksomheder. Det er jo helt klart i alles interesse, at vi får løst det her, så her handler det om at hjælpe hinanden. Andre gange så diskutere vi vidt og bredt. Det er en del af modellen, men når jorden brænder, skal vi stå sammen finde løsninger,” siger Thomas Enghausen.

Dansk Industri: “De skal bare henvende sig”

OPS-Indsigt har her søndag været i kontakt med flere brancheorganisationer blandt andet Dansk Sundhed og velfærd, der er en del af Dansk Industri.

”Vi er i tæt dialog med KL og SSI om denne fælles opgave. Vi vil naturligvis hjælpe virksomhederne og deres personale på området alt det vi kan – også dem, som ikke er medlem lige nu. Vi er i sidste ende i samme båd og alle skal med om bord. De skal blot henvende sig,” siger sekretariatsleder, Felix Dalker til OPS-Indsigt.

Dansk Erhverv: “Vi hjælper naturligvis vores medlemmer”Dansk Industri ligger dermed på linje med FOA, men hos Dansk Erhverv ser man det en anelse anderledes.

”Man kan sige det her meget kort. Vi hjælper, hvor vi kan og vi hjælper naturligvis vores medlemmer,” siger markedschef Morten Jung. Han understreger, at man naturligvis er velkommen til at melde sig ind hos Dansk Erhverv, for her påtager man sig naturligvis ansvaret for dem der er medlemmer.

”Vi skal nok hjælpe, hvor vi kan, men vi kan jo kun påtage os ansvaret for data hos dem, der er medlem hos os og som vi kender,” siger Morten Jung.Det er ikke så lige til og meget er fortsat uklart

Hermed peger Morten Jung på endnu et problem. For tilsvarende kommunerne, der ikke blot kan indsamle persondata hos de private, så kan det også blive vanskeligt for brancheorganisationerne. Godt nok kunne man have den antagelse, at man bare slap de uorganiserede virksomheder ind under brancheorganisationerne, men det giver potentielt både nogle principielle, men også bureaukratiske udfordringer i forhold til blandt andet databehandlingsaftaler mellem organisationerne og de uorganiserede virksomheder. 

Hos Landsorganisationen for social tilbud – LOS er man af den opfattelse, at der er så mange tvivlsspørgsmål omkring det her, at man ser frem til det møde, man er indkaldt til på tirsdag.”Et af problemerne er, at kommunerne allerede har sat det her i proces i gang, så vi kan jo ikke stå tilbage på perronen og vente på at vi bliver mere afklarede, derfor går vi nu i gang med at indsamle diverse data,” siger politisk og strategisk chef Laust Westtoft.Han er bekymret for om alle de tilbud, der står uden for et interessefællesskab kommer med, derfor vil LOS gerne gøre en indsats for, at de melder sig ind, så de kan komme med på vaccineplanen. Den udfordring mener han dog nok skal blive håndteret.” En anden ting er, hvem har egentlig ansvaret for, at det er de rigtige medarbejdere, der kommer på listerne til SSI. Er det os eller er det de enkelte tilbud?Her peger han på en ikke uvæsentlig problemstilling, for som KL understreger i deres korrespondance, er det et problem, hvis der indmeldes for store grupper. Det kan i princippet reduceres igangsættelsen af vaccinationsprocessen.Det er med andre ord ikke 100 % klart, hvilke medarbejdere det er, der skal prioriteres, selvom KL henviser til, at det er frontpersonale med nær borgerkontakt, hvor det ikke er muligt at holde afstand. Det kan på nogle tilbud være alle og på andre mere differentieret og netop derfor ser Laust Westtoft frem til det afklarende møde tirsdag. 

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply