Skip to main content

Hjælpepakker er statens mulighed for at kompensere erhvervslivet under corona-krisen. Pakkerne som blev oprettet i foråret, afløser i praksis epidemilovens §27, hvor der var lagt op til erstatning i tilfælde af at et erhverv blev tvunget til at lukke helt eller delvis som følge af en epidemi.

Hjælpepakkerne har været stærkt kritiseret for at være for bureaukratisk omvendt viser flere sager gennem efteråret 2020 at der er behov for en vis mængde bureaukrati, da der også foregår svindel.

Folketinget har sat straffen op

I oktober viste en opgørelse fra bagmandspolitiet, at man var i færd med at undersøge 128 anmeldelser om svindel med hjælpepakker til en samlet værdi af 43 millioner kroner. Langt de fleste sager drejede sig dengang om forsøg på svindel. Kun en mindre del af beløbet er faktisk blevet udbetalt, fremgik det. 

I november blev en 57-årig mand fra København i Københavns Byret kendt skyldig i svindel for mere end 1,6 mio. kroner med offentlige midler af særlig grov karakter og for grov dokumentfalsk, da han har forsøgt at få udbetalt midler fra flere af de hjælpepakker. Det kan man læse på Anklagemyndighedens hjemmeside.

Her faldt den hidtidige hårdeste dom, idet han blev idømt tre år og seks måneders. Manden blev desuden idømt en tillægsbøde på 2,8 millioner kroner. 

Når dommen er så relativ hård, handler det om, at et flertal i Folketinget besluttede i april 2020, at det skulle give en ekstra hård straf, hvis man begik svindel i forbindelse med corona-hjælpepakkerne. Det betyder, at man kan straffes op til fire gange så hårdt, hvis man har svindlet med hjælpepakkerne siden april 2020.

Brancheorganisation hurtigt ude og lægge afstand

Onsdag skred politiet så ind i en ny større sag, der har været undervejs siden december. Ejendomshandler Peter Norvig og hustruen Hanne Nørrisgaard blev anholdt og sigtet af Københavns Politi for svindel med lønkompensation fra coronapakkerne. Det skriver EjendomsWatch.

Svindlen skal angiveligt være foregået gennem to selskaber. Ejendomsformidlingsvirksomheden B2B Property, som Peter Norvig driver samt Loving Rooms, der er en møbelforretning drevet af Hanne Nørrisgaard. Parret er tilsammen sigtet for at have svindlet med 2,6 mio. kr.

Dansk Ejendomsmæglerforening har hurtigt været ude og lægge afstand til de anholdte og skriver blandt andet i en pressemeddelelse: ”DE tager stærk afstand fra svindel med lønkompensation samt Peter Norvigs øvrige ulovligheder. Dog afventer vi den endelige afgørelse i sagen.”

Når DE er ude og tage så kraftigt afstand handler det blandt andet om at titlen ”Ejendomsmægler” er en beskyttet. Det vil sige man skal uddannes og hvis man ikke lever op til blandt andet de etiske krav efterfølgende, kan du ganske enkelt ikke arbejde med formidling af ejendomme. Det mente Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere ikke, at Peter Norvig kunne i 2018.

”Hvis det viser sig at være rigtigt, så er det enormt skadeligt for branchen i sin helhed. Det er ikke første gang, at Peter Norvigs ageren har skadet forbrugere. På den baggrund er vi også nødt til at tydeliggøre overfor offentligheden, at vi ikke længere ser Peter Norvig og hans forretningsmetoder som en del af en ansvarlig ejendomsbranche. Vi håber, at denne sag vil sætte en endelig stopper for Peter Norvigs hærgen,” siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening Ole Hækkerup.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply