Statsminister Mette Frederiksen lagde i sin åbningstale i oktober op til mere frihed for syv udvalgte kommuner.
Torsdag blev regeringen med Astrid Krag for bordenden enige med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet om en velfærdsaftale på ældreområdet. Her sætter man så tre af de syv kommuner fri fra statslige love og regler. Det drejer sig om Viborg, Langeland og Middelfart.
Modellen med frikommuneforsøg er prøvet før, hvor kommunerne mere frivilligt ansøgte, men i denne omgang har man vendt processen om, idet man i næsten kinesisk stil har udpeget nogle afprøvningszoner (de syv kommuner) og givet dem lov til at afprøve og eksperimentere.
” Når vi politikere tør lempe styringen, giver det friere rammer lokalt, så medarbejdere og ledere ude i de tre kommuner kan bringe deres faglighed i spil til gavn for de ældre borgere og pårørende,” siger Social- og Indenrigsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse.
Hos brancheorganisationen Dansk Industri bakker man grundlæggende op om, at de kommunale velfærdsleverandører befries fra administration og bureaukrati.
”Det er grundlæggende en god idé, at de kommunale ledere og medarbejdere sættes fri af store dele af de statslige og kommunale love og regler. Det kan nemlig bidrage til, at der kommer mere fokus på resultatet, altså kvaliteten af velfærden,” siger branchedirektør i DI, Jakob Scharff til OPS-indsigt.
Ikke fuld frihed – snare begrænset frihed
Men helt så frie af de statslige regler og love bliver kommunerne dog ikke. Af aftalen fremgår det, at man har banket otte ”Hegnspæle” ned så kommunernes frihedstrang ikke løber løbsk.
Det er nemlig fortsat kommunalbestyrelsen, der både skal sikre de nødvendige tilbud på ældreområdet, men også føre tilsyn med området, så der ikke opstår sager som Kongsgårdsagen i Århus.
”Derfor har det været vigtigt for os, at der er mest mulig frihed til at løse opgaverne, så man kan give borgerne den bedste service. Det er naturligvis hegnet ind af, at den enkelte borger skal have den nødvendige hjælp, at der skal være klageadgang,” siger ældreordfører fra Radikale Venstre Stinus Lindgreen i en kommentar.
Ankestyrelsen er sat ud af spillet
Præcis det med, at borgeren skal kunne klage, kan godt gå hen at give et problem, for af aftalen fremgår det, at godt nok skal borgeren have mulighed for at klage, men Ankestyrelsen vil ikke kunne skride ind på samme måde.
”Kommunerne får et friere skøn end i dag, og ankeinstansen har ikke har samme mulighed for at kunne fastlægge fortolkningsbidrag som i dag. Ankeinstansen vil ikke kunne efterprøve, hvilke ydelser målgruppen har krav på og den retlige prøvelse vil formentlig være begrænset. Det vil derfor være vanskeligt at ændre en kommunal afgørelse.” Står der i aftalen
På den led er Ankestyrelsen sat ud af spillet. Det bliver derfor i den sammenhæng spændende om mængden af klager falder i de tre kommuner, særligt i perspektiv af, at Social- og Indenrigsministeriet tidligere har hængt kommunerne til tørre og påpeget at der var for mange fejl.
Borgeren skal fortsat funktionsvurderes
Hos Enhedslistens ældreordfører Peder Hvelplund glæder man sig over, at de ældre medborgere, deres pårørende og personalet i ældreplejen får mere frihed til lokalt at bestemme, hvordan hjælpen og omsorgen bedst udføres i stedet for at slås med lange bureaukratiske skemaer.
Det er lige her man skal bemærke, at borgeren som en af de otte hegnspæle fortsat skal have en funktionsevne-vurdering for overhovedet at få hjælp.
Et af de bureaukratiske elementer der tidligere er blevet skældt rigtig meget ud, er funktionsvurderingsværktøjet ”Fælles-sprog”, som anvendes når visitator skal foretage en individuel og konkret vurdering af borgerens behov, som en af de 8 hegnspæle. Det bliver derfor spændende at følge, hvordan det kan løses, så det bliver mindre bureaukratisk.
Frit valg af leverandør kan sættes ud af kraft
Endelig mangler aftalen en niende hegnspæl, nemlig borgerens frie valg af hjemmepleje. Om det står der blandt andet i aftalen:
”Aftalepartierne noterer sig, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge indsatser om bl.a. personlig pleje og praktisk hjælp samt madservice, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning, rehabiliteringsforløb samt afløsning og aflastning.”
Det betyder, at det frie valg mellem leverandører kan sættes ud af kraft i de tre kommuner, hvis det er det kommunerne ønsker. Hvad det giver af mulige konsekvenser i form af ophævelse af kontrakter med private leverandører og borgernes ufrivillige skift af leverandør på frit-valgs-området er kommunens ansvar, fremgår det af aftalen.
De blå partier: Frihed til borgeren og ikke til systemet
Frit valg har hen over efteråret været et varmt politisk debatemne, hvor regeringen med Astrid Krag i spidsen har ført en lynkrig mod profit på socialområdet, som dog ser ud til at være tabt i denne omgang.
Frikommuneforsøgene på ældreområdet kan derfor ses, som den tikkende bombe regeringen forsøger at placere under en liberal hegnspæl. Ingen kan nemlig sige noget som helst om, hvornår og om den udløses.
Det er antageligvis derfor, at de blå partier slet ikke er med i denne aftale. Af en pressemeddelelse fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance fremgår følgende:
”De blå partier har et ønske om at give kommunerne vidtgående muligheder og frihed, når det gælder måden at løse opgaverne på. Men vi er grundlæggende imod at fjerne frihed og at binde borgerne til en enkelt leverandør. Det må først og fremmest være øget frihed til borgeren og ikke til systemet, der bør være målet,” skriver man.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at kommunerne ikke kan forhindre etableringen af friplejehjem, der er blandt de blå partiers mærkesager. Tilsvarende bevarer borgeren sin ret til at vælge en friplejebolig i kommunen eller i en anden kommune.
Rød blok sætter kommunerne og ikke borgeren i centrum
Også hos Dansk Industri forholder man sig kritisk til, at borgerens frie valg af hjemmehjælpsleverandør er i farezonen. For modsat aftalen på dagtilbudsområdet, hvor forældres ret til at vælge et privat alternativ blev en såkaldt hegnspæl, har kommunerne i forsøget på ældreområdet mulighed for at suspendere de ældres rettigheder til at vælge en privat leverandør.
”Aftalen indebærer at centrale borgerrettigheder som det frie valg og de private leverandørers mulighed for at levere et alternativ til borgerne kan tilsidesættes i kommunerne. Dermed sætter partierne med aftalen kommunernes opgavevaretagelse og ikke borgerne i centrum. Det er helt forkert,” siger branchedirektør Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Han finder det mærkværdigt, at en fritagelse af de kommunale leverandører for en række regler vedrørende deres opgavevaretagelse, sker på bekostning af borgernes rettigheder.
”Det begrænser jo ikke kommunens handlefrihed, at nogle borgere foretrækker et privat alternativ. Tværtimod vil der jo stadig være rig mulighed for, at kommunerne kan prøve nye løsninger i samspil med de borgere, der har valgt kommunen som leverandør,” siger Jakob Scharff.
