Kommunal kompensation af private sociale tilbud for merudgifter er langt fra hovedreglen, det viser en analyse som OPS-Indsigt har foretaget på baggrund af en aktindsigt i kommunernes opgørelse til KL over merudgifter til covid-19. Kun 8 ud af 30 kommuner har kompenseret tilbud på socialområdet.
Det fremgår desuden af et notat i aktindsigten, at meget få kommuner henvender sig til de private og selvejende tilbud for at gå i dialog om kompensation.
Her skriver en af de kommuner, der har kompenseret private og selvejende tilbud blandt andet følgende:
”Kommunen har udsendt skabelon til opgørelse af mer- og mindreudgifter til private leverandører på udsatte området. Tilbagemeldingerne går på, at BRK (Bornholms Regions Kommune red) er en af de eneste kommuner, der har henvendt sig. BRK ønsker ikke at være løftestang for de private leverandører, og afventer en central udmelding fra KL/ministeriet.”
Ministeriet forsøger sig med endnu en forklaring
Man kan lægge alle mulige antagelser og holdninger til private ved kommunens ordlyd, men ser man bort fra dette og fokusere på budskabet til KL, så er her en klar efterlysning af en præcisering af, hvorledes man kan håndtere kompensation af private og selvejende tilbud.
Det er nemlig ikke så enkelt, som det nogle gange er forsøgt kommunikeret. Social- og Indenrigsministeriet har tidligere anvist tre veje til håndtering af merudgifter i forbindelse med Covid-19 i private tilbud og det henviser KL da også til i sit spørgeskema til kommunerne, men det er tilsyneladende ikke nok for Bornholms Regions Kommune, som i notatet til KL efterlyser et noget mere konkret overblik.
Det budskab ser ud til at være blevet hørt, for i sidste uge udsendte Social- og Indenrigsministeriet endnu et orienteringsbrev, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, til samtlige kommuner, regioner og socialtilsyn med flere.
Det er som sagt ikke første gang, at Social- og Indenrigsministeriet har forsøgt med et afklarende brev i forhold til kompensation, så nu må vi se om det lykkedes dem at nå kommunerne i denne omgang.
Hele tre forskellige veje for kompensation
Indledningsvis er det væsentligt at bemærke to ting i forhold til ministeriets brev. 1) at det forudsættes at kommunerne går i dialog med de sociale tilbud omkring kompensation, selvom de enkelte tilbud naturligvis også selv må tage teten og henvende sig, så ligger aktivitetsforpligtelsen hos kommunerne. 2) Hvilken kompleksitet man har opbygget rent bureaukratisk for at kunne udbetale kompensation.
Hele tre forskellige veje kan kommunerne nemlig vælge at gå sammen med de sociale tilbud for at kompensere dem.
- Yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service (finansieringsbekendtgørelsen)
- Betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller
- Indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling.
Socialministeriet gennemgår i sit brev ganske konkret de tre muligheder.
I forhold til det med at yde tilskud påpeger ministeriet en risiko for, at der kan opstå dobbeltkompensation, hvis der søges hos både den visiterende kommune og den stedlige kommune.
På den baggrund bør kommunerne bede de sociale tilbud om dokumentation for, at tilbuddet ikke allerede er blevet kompenseret af en anden kommune. Står der i brevet.
Øgede takster er en mulighed og en bombe under kommunerne
Når det drejer sig om at hæve taksterne, så er der mulighed for enten at hæve taksterne i indeværende år eller i år 2021 i den sammenhæng skriver socialministeriet blandt andet.
”Hvis tilbuddene således ikke kan afholde deres COVID-19-relaterede ekstraudgifter inden for det almindelige driftsbudget, kan de hæve deres takster, selv om det er midt i året, da budgetforudsætningerne har ændret sig.”
Denne mulighed har været gentaget rigtig mange gange, når OPS-Indsigt har talt med kommuner eller repræsentanter for KL.
Ikke et ord om risikoen
Der er dog en ting, der ikke bemærkes i Social- og Indenrigsministeriets brev. Det er den risiko, der ligger i øgede udgifter i 2021, hvis taksterne hæves.
Det kan praktisk talt gå hen at blive en mindre bombe under kommunernes serviceramme, hvis 10, 20, 30 procent eller måske endda mere blandt de sociale tilbud hæver taksten i 2021.
Kommunernes serviceramme ligger nemlig fast og det betyder, at en stigning af udgifter på socialområdet 2021 på grund af covid-19 merudgifter alt andet lige vil betyde at kommunerne skal ud og spare på andre serviceområder, hvad enten det nu er sundhed, børn eller ældre.
Endelig er der muligheden for at de sociale tilbud genforhandler betalingen med den visiterende kommune efter de almindelige aftaleretslige regler. På den måde vil merudgifterne til covid-19 blive betalt af borgerens kommune. Spørgsmålet er blot om det er en særlig realistisk vej at gå efter sidste års debat om kommunernes brug af forhandlingskonsulenter på netop det sociale område?
Det er der i alt fald ingen af de kilder, som OPS-Indsigt taler med i forbindelse med denne artikel, der har lyst til at afprøve. De fleste peger på, at de vil se på mulighederne for at hæve taksterne.Læs hele ministeriets brev til kommunerne via nedenstående link
