Skip to main content

Regeringen er blevet enig med De Radikale, SF og Enhedslisten om via finansloven at sætte 425 millioner kroner af til at forbedre forholdene i ældreplejen næste år. Det skal sikre 1.000 flere ansatte, fremgår det af aftale, som blev præsenteret lørdag. Politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper er ganske godt tilfreds for hun mener, at området er blevet forsømt i mange år.  ”I år bygger vi reelt ovenpå. Der er finansieret til at beholde det nuværende niveau, og vi finder 1.000 ekstra ansatte. Samtidig med at vi sørger for at få uddannelsesniveauet hævet i ældreplejen,” siger hun. 1000 ekstra ansatte i ældreplejen betyder groft sagt lidt over ti flere ansatte i hver af Danmarks 98 kommuner. Direkte adspurgt erkender finansminister Nicolai Wammen (S) da også, at der er et stykke vej at gå endnu.  ”Vi bilder os ikke ind, at vi med denne finanslov løser alle problemer i ældreplejen,” siger han. Puljen til flere medarbejdere er kun for kommunerneNicolai Wammen mener det er et stort skridt i den rigtige retning, men i den selvejende sektor har man en lidt anden opfattelse.Her skriver branchedirektør Jon Krog på LinkedIn:”Igen sendes milliarder til kommunerne! Det er selvfølgelig glædeligt, at man politisk ønsker at styrke ældreplejen – men hvorfor i himlens navn sker det igen og igen ved bare at sende penge til kommunerne?”Det han problematiserer, er at der i Finanslovsaftalen blandt andet står:“Midlerne vil i perioden 2021-2024 blive udmøntet som en ansøgningspulje til kommunerne. Målsætningen med puljen vil være, at kommunerne ansætter flere medarbejdere i ældreplejen”.Det problematiske i det er til at få øje på, hvis man er privat eller selvejende velfærdsvirksomhed. Det betyder nemlig, at det alene er kommunerne, der kan søge denne pulje og den dermed ikke kan ansøges af de private eller selvejende velfærdsleverandører.Konkret ved vi, at over 100.000 borgere modtager service fra private eller selvejende virksomheder i forhold til eksempelvis hjemmepleje, plejehjem, dagtilbud, træningsydelser og madleverance, men i denne sammenhæng betragtes de ikke på lige fod med de kommunale.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply