De kommende år byder på en helt nødvendig udvikling af velfærdssektoren med et stigende antal ældre og hjemløse samt en stigning i antallet af borgere med psykiske diagnoser og et generelt øget krav om offentlig service. Derfor skal vi være endnu bedre til at hjælpe både fysisk, psykisk og socialt udsatte borgere.Det handler først og fremmest om borgernes livskvalitet. Men det handler også om økonomi. Det er dyrt for samfundet, når borgere eksempelvis ryger ud i misbrug, mister kontakten til arbejdsmarkedet, ender i hjemløshed, i kriminalitet eller bliver så psykisk ustabile, at konstant overvågning af fagligt personale er livsvigtigt.Vi har mere end nogensinde før brug for en socialsektor, der er præget af innovation. Innovation i den pædagogiske tilgang, i organiseringen og i ledelsen. Og vi er allerede nået et godt stykke. Tag ud på mange af landets sociale tilbud og se, hvordan man her arbejder målrettet, og hele tiden begrunder og udvikler den pædagogiske tilgang. Hver gang jeg er ude og besøge vores medlemmer, så er jeg imponeret over både engagementet, den høje faglighed og ikke mindst viljen på borgernes vegne. Det er steder, der vil skabe resultater for og med de udsatte borgere.Brug for de privates innovationInnovation og entreprenørskab er generelt meget i fokus i samfundet de seneste år. Danmark har tradition for at være et godt land for iværksættere, og vi hylder iværksætterne. Vi er et innovativt land. Det er vi i alle brancher. Og det er derfor, at vi er et af verdens rigeste og mest trygge samfund.Men hvor alle politikere står i kø for at hylde iværksætterne, er der én branche, hvor de dog bliver udskammet og set ned på. Det er i den sociale branche. At det netop er i den branche, hvor iværksætterne generelt tjener mindst, har store anlægsudgifter, og tilmed håndterer nogle af de mest udsatte borgere, virker ikke bare ejendommeligt. Det er faktisk forargeligt, at disse mennesker får så lidt respekt fra både medier og ikke mindst Regeringen.Når Astrid Krag melder ud, at alle privatejede sociale tilbud skal forbydes, så udskammer hun en hel branche. Hun gør det ikke, fordi kvaliteten er dårlig. Hun gør det, fordi branchen tjener penge. Eller rettere fordi nogle få i branchen tjener penge. En branche hvor overskudsgraden gennemsnitligt er 2,4 procent. Det er en overskudsgrad, som vil fraholde de fleste iværksættere i alle andre brancher fra at starte et nyt selskab. Så er det i virkeligheden iværksætteriet og den faglige udvikling, Regeringen ønsker at bremse?
Har vi råd til at undvære de private aktører?Disse få millionoverskud omtalt i Ekstra Bladet er altså for meget for Socialministeren.
Men uanset hvilken holdning, man har til det at tjene penge i branchen for sociale tilbud, så er man nødt til at forholde sig til branchens betydning for netop innovation og tiltrækning af kapital.Regner man det med, så er det i det store billede nærmest ufatteligt billigt, at man med en gennemsnitlig overskudsgrad på 2,4 procent i den privatejede del af branchen kan få så meget engagement, så meget ild i øjnene hos iværksætterne, så meget risikovillig kapital og så meget faglig ekspertise. LOS – Landsorganisationen har spurgt de privatejede tilbud om deres vurdering af konsekvenserne af forslaget om, at de skal omlægge til en fond eller selveje. 7 ud 10 tror, at det vil føre til, at de lukker.Det er mere end 2000 pladser, som kommunerne skal ud at finde nye pladser til. Og det er virksomheder med dygtige og innovative ledere og ansatte. Lukker de virksomheder, er det et kæmpe økonomisk og fagligt tab. Har vi både menneskeligt og økonomisk råd til det? Er det prisen værd for at undgå forargelsesjournalistik i Ekstra Bladet?I LOS er svaret et klart nej.
Vi skal den modsatte vej. Vi skal have mere innovation, mere entreprenørskab og mere fokus på faglighed i den sociale sektor. Laust Westtoft er politisk og strategisk chef, LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud
