Opgaveglidning fra regioner til kommuner driver nyt it-udbud uden om KOMBIT

Del artiklen:
- Foto: Modelfoto.presse.region.nord

” Vi drukner i papir,” siger digitaliseringschef i København Kommune i en kommentar til, hvorfor 29 hovedstadskommuner søger en fælles udbudsløsning inden for telemedicin uden om KOMBIT, der ikke er hurtige nok.

Af Steen Houmark, [email protected]

Sammenhæng på tværs af kommunernes forvaltning har været et mantra de seneste år. Ikke mindst for at skabe mening og sammenhæng for borgerne, men nu ser det ud til, at man på sundheds- og ældreområdet kan iagttage en ny trend i forhold til it-understøttelse.

Det kommunale område er sundheds- og ældreområdet er særligt, når det kommer til It-løsninger. Det hænger nemlig således sammen, at der er et større systemfællesskab på tværs af kommunerne inden for sundheds- og ældresektoren end internt på tværs af kommunens øvrige forvaltninger.

Det bekræfter digitaliseringschef i sundheds- og omsorgsforvaltningen i København i et interview med DIGITECH

”Når vi laver udbud og vil noget andet, er det nemmere at købe ind på tværs af landet med det jeg kalder sundhedsfamilien, end det er at købe ind på tværs af forvaltninger, hvor de andre områder har nogle andre systemer, andet lovgrundlag og andre datamodeller,” siger Mette Harbo

Det betyder, at den kommunale sundheds- og ældresektor har lettere ved at lave samarbejder på tværs af kommuner, når det kommer til indkøb af It-systemer. En driver for, at kommunerne bliver søjleorienterede på det her område skyldes to ting.

Opgaveglidningen fra regionerne er hurtigere end KOMBIT

For det første oplever kommunerne, at flere og flere opgaver bliver rykket fra regionerne (sygehusene) og ud i kommunerne. Det som også populært kaldes ”det nære sundhedsvæsen”. Det betyder med Mette Harbo`s ord at kommunerne er ved at drukne, hvis ikke nogen af disse opgaver bliver it-understøttet.

” Vi drukner i papir, vi drukner i dårlig GDPR og vi ender med uens serviceniveauer,” siger hun.

Behovet for snarlig effektiv it-understøttelse skal ses i perspektiv af, at vi fra de demografiske fremskrivninger ved, at vi inden for de næste ni år vil se en stigning i antallet af borgere over 80 år på over 30 procent. Oven i det kommer en voldsom stigning i antallet af kronikere. Det er samlet en udvikling, som i den grad kræver, at det nære sundhedsvæsen udbygges. 

Den anden årsag er, at kommunernes behov for it-understøttelse på sundhedsområdet galoperer hurtigere end KOMBIT kan følge med.

KOMBIT, der er ejet af KL, er ellers udset til at samle kommunernes it-kompetencer og skabe større indkøbskraft blandt kommunerne for at hindre monopoler og overpriser samt at styrke konkurrencen på det kommunale it-marked.

Men hvorfor bruger man ikke KOMBIT?

”De er bare ikke nået hertil. Vores behov er hurtigere, end KOMBIT kan følge med. KOMBIT er sat i verden til først at lave monopolbruddet med KMD og senere foretage fælleskommunale udbud. Det gør de for fulde gardiner. Det er bare en stor og kompleks portefølje, og de er startet på andre områder end sundhed,” siger Mette Harbo.

Der kan spares liv og penge

Men hvad  er telemedicin og hvorfor jagter kommunerne det?

Hvis man alene ser på de borgere, der har hjerteproblemer og som belaster både hjemmepleje og hospitaler, så viser en undersøgelse, at sundhedsvæsenet kan spare godt 350 millioner kroner årligt.
Samtidig kan borgerne forblive i eget hjem frem for unødige indlæggelser.

Det kan man gøre ved at udstyre hjertesvigtspatienter med en lille kuffert med blodtryksmåler, badevægt og en tablet med onlineadgang til en sygeplejerske. Det viser det nordjyske forskningsprojekt TeleCare Nord, der har involveret 300 hjertepatienter.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her