Skip to main content

KL er i fuld færd med at udarbejde en såkaldt ‘lukkeliste’ over forbrændingsanlæg, som kan lukkes ned. Arbejdet skrider så godt frem, at direktør i KL Laila Kildesgaard er optimistisk, når det gælder om at nå deadline, inden nytårsklokkerne ringer. Næste år bliver der en større kamp om, hvilke kommuner, der skal lukke forbrændingsanlæg, og hvordan de bliver kompenseret. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan KL  som følge af klimaaftalen fra i sommers senest den 1. januar 2021 skal aflevere en plan for nedjustering af den danske affaldsforbrændingskapacitet, som overholder en tjekliste med i alt 13 punkter.

Laila Kildesgaard, direktør i KL, fortæller til mediet Wastetech, at hun er meget optimistisk i forhold til den model, som KL snart kan præsentere for forbrændingssektoren.”Vores prioritet er vores egen model, og vi forsøger at gå så seriøst til opgaven, at vi håber og forventer, at det også bliver den, som bliver implementeret,” siger Laila Kildesgaard til Wastetech og fortsætter:”Derfor er vi ikke gået i gang med at planlægge noget i forhold til et liberaliseringsscenarie. Det er ikke det samme som, at vi ikke ved, at det kan blive det, der sker. Vi håber bare, at vores bidrag er så kvalificeret, at det er det, som Energistyrelsen og politikerne vil arbejde videre med.”I sommer stillede forligspartierne kommunerne stolen for døren: Enten laver I selv en ‘dødsliste’ for forbrændingsanlæg, eller også liberaliserer og konkurrence-udsætter vi hele forbrændingssektoren. Planen fra KL’s side er at have en teknisk gennemgang klar inden 1. januar, som viser hvilke affaldsforbrændingsanlæg, der potentielt er i spil til at lukke. Gennemgangen laves af EA Energianalyse og er baseret både på myndighedernes og selskabernes egne tal og regnskaber.KL-direktøren lægger dog ikke skjul på, at det har været en kompliceret proces ifølge Wastetech. For uanset hvordan man tilgår opgaven, så betyder den drastiske reduktion i forbrændingskapacitet frem mod 2030, at der vil være anlæg, som skal dreje nøglen om, før det var planlagt og budgetteret efter:”Det er meget, meget få, der selv har rakt hånden i vejret, må jeg sige,” siger Laila Kildesgaard til Wastetech og fortsætter:”Vi har talt med en del selskaber og aftagere af affaldsenergi, som er meget bekymrede for, om deres anlæg kommer til at figurere på listen. Og det forstår jeg egentlig godt. Selvom alle kommuner ønsker at bidrage til CO2-reduktioner, så er der lokale arbejdspladser på spil.”Ifølge et brev, som WasteTech har fået aktindsigt i, arbejder KL ud fra forskellige forudsætninger. Blandt andet, at “kommunerne holdes økonomisk skadesløse, så tabene ved nedlukning af den kommunalt ejede forbrændingskapacitet dækkes fuldt ud, også hvis de udgør mere end 200 mio.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply