Eksproprieringen af sociale tilbud holder for rødt

Del artiklen:
- Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Jura og politisk opbakning var ikke på plads, da Social- og Indenrigsminister Astrid Krag annoncerede et forbud mod profit. To måneder senere holder private botilbud for rødt og har trukket investeringshåndbremsen, medens man venter på det endelige lovforslag.

Af Steen Houmark, [email protected]

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) annoncerede den 24. september, at private sociale tilbud skal omlægges til fonde og selvejende institutioner, hvis de vil blive på socialområdet. 

”Det her handler om at få sat en stopper for, at udsatte borgere er sociale hæveautomater for private firmaer, der trækker velfærdskroner ud, sagde Astrid Krag dengang til Ekstra Bladet.

Det blev af flere brancheorganisationer og politikere i blå blok beskrevet som et ideologisk korstog, hvor man ved at forbyde udtræk af overskud af sociale tilbud samtidig ville aflive det kommercielle segment på socialområdet.

Flere fagforbund fulgte ministeren og tilkendegav at det var ”et kæmpe skridt i den rigtige retning”, derefter fulgte en kæmpe debat, der lignede en effektiv lynkrig i snart sagt alle de typer af medier man kunne tænke sig, men så tog de private til genmæle og debatten gled ud i sandet. 

Der blev stille og siden har der været radiotavshed fra ministeren.

Læs også:
Opråb: Borgernes frihed er afmonteret i profitdebatten

Det efterlader, hvis man ser på de seneste tal fra Social- og Indenrigsministeriets velfærdspolitiske opgørelse op mod 700 sociale tilbud og tusindvis af borgere i et tomrum, for hvad sker der lige? 

Juraen og den politiske opbakning var ikke på plads

Hvad er grunden til, at det ser ud til at ministeriet holder stille?

Det viste sig nemlig hurtigt i debatten, at man fra ministerens side ikke havde juraen på plads al den stund, at ingen hverken støttepartier eller ministerium har kunne beskrive en løsningsmodel for, hvordan private kan omlægge deres social tilbud til en selvejende institution.

Faktisk var flere eksperter ude og beskrive det mulige forbud som ekspropriation. Tilsvarende har flere blandt Det Radikale Venstres profiler langet ud efter regeringen og blandt andet kaldt det et uigennemtænkt quick fix at lukke for privates overskud.

Læs også:
Socialborgmester: Uigennemtænkt quick fix at lukke for privates overskud

Ministeriet holder for rødt og kan ikke svare

OPS-Indsigt har siden rykket Social- og Indenrigsministeriet flere gange for svar på, hvad der sker.

Blandt andet har vi gerne ville haft svar på om ministeriet har udarbejdet tre – fire konkrete håndgreb, der ikke kolliderer med skat, andre myndigheder eller lovgivninger, hvis en privat udbyde skulle ønske sig at omlægge til selveje?

Ministeriet skriver i et svar til OPS-Indsigt, at forhandlingerne fortsætter og man derfor ikke kan besvare spørgsmål.

Læs også:
Analyse: Forbud mod private botilbud kan kollidere med Grundloven

De private har trukket i investeringshåndbremsen

Men hvad betyder dette stop ude i praksis?

Kilder til OPS-Indsigt fortæller, at lige nu holder al investering for rødt, man har ganske enkelt trukket Investeringshåndbremsen medens man venter på ministerens mere konkrete udspil.

Forenede Cares administrerende direktør Stine Louise Eising von Christierson føler, at hun padler i dødvande. For nok er hendes virksomhed lille bitte på socialområdet, men lige nu holder 700 virksomheder vejret.

”Al udvikling er gået i stå. Vi har måttet trække hårdt i investeringshåndbremsen og sætte de millioner af kroner, vi havde i pipelinen på det sociale område – blandt andet til flere kvindekrisecentre – på pause. Det er brandærgerligt,” siger Stine Louise Eising von Christierson i et nyhedsopslag fra Dansk Industri

Risikere at lukke både krise- og rehabiliteringscenter

Konkret forholder det sig således, at Forenede Care må nedlægge både sit neurorehabiliteringscenter og sit nye kvindekrisecenter, hvis social- og indenrigsminister Astrid Krag kommer ud med et lovforslag, der i praksis medfører at kommercielle private virksomheder er forbudt på socialområdet.

Stine Louise Eising von Christierson er tydelig frustreret, for hun oplever, at social- og indenrigsminister Astrid Krag vil af med hendes virksomhed.

”Den udmelding er en veritabel bombe under min virksomhed. Hvis ministeren kommer igennem med sit forslag, må jeg lukke både neurorehabiliteringscenteret og det nyåbnede kvindekrisecenter i den form, de har i dag,” siger Stine Louise Eising von Christierson.

For hende er det uforståeligt, når mange borgere er glade og tilfredse med det de får fra de private, at man så politisk vil det her indgreb. 

Det fremgår af nyhedsopslaget hos Dansk Industri, at Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ikke har ønsket at svare på, hvad konsekvensen er for de udsatte borgere, der lige nu benytter sig af sociale tilbud fra private aktører, skulle et lovforslag medfører at en virksomhed som Forenede Care måtte lukke deres aktiviteter.

Læs også:
Forstå hvorfor private frustreres over kommunernes manglende corona-kompensation

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her