Af et brev fra Social- og Indenrigsministeriet til KL som er formidlet til samtlige kommuner i Danmark, fremgår det, at kommunerne ikke på baggrund af økonomiaftalen er forpligtet til at udbetale kompensation for merudgifter ifb med covid-19, på baggrund af henvendelser fra private leverandører af velfærdsydelser. Det fremhæves desuden, at en kommune alene har pligt til at betale en leverandør for covid-19-relaterede merudgifter, hvis dette følger af kontrakten.Det er i sig selv et problem, for de fleste kontrakter er jo indgået før, der var noget som hed covid-19. Ministeriet peger dog i en eftersætning på en mulig løsning, som ifølge flere af de kilder OPS-Indsigt har talt med blot øger forvirringen.”Der kan dog ud fra en konkret vurdering være hjemmel i kommunalfuldmagtsregler til – som alternativ til en leverandørs fordyrende opsigelse af kontrakten – at aftale covid19 relaterede prisstigninger. Sådanne prisstigninger vil dog tidligst kunne træde i kraft ved udgangen af kontraktens opsigelsesperiode.” Skriver ministeriet i sit brev.
Sagen er interessant fordi både brancheorganisationer og politikere i måneder har stillet spørgsmål til netop udmøntningen af kompensation for merudgifter til covid-19 og det har man gjort fordi der siden økonomiaftalen mellem regering og KL blev indgået i maj, er blevet fortalt den ene efter den anden historie om, at kommunerne bare selv beholder pengene.
Det startede allerede i maj, hvor Det Danske Madhus ansøgte kommunerne om et tillæg til værnemidler, som de så fik afslag på
Politiker: Urimelig forskelsbehandling
Siden har det blandt andet været behandlet i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i september, hvor man mødtes med KL`s Sundheds- og Ældreudvalg og blandt andet drøftede en udmelding fra finansminister Nicolai Wammen, der understregede at kommunerne skulle gå i dialog med det private velfærdsaktører”Det er en dybt urimelig forskelsbehandling at stille private aktører ringere end offentlige.” siger Jane Heitmann (V), der er Formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
Hun kan slet ikke forstå den nye drejning som sagen har taget, hvor Social- og Indenrigsministeriet nærmest går den stik modsatte vej af Finansministeren.
”For os i Venstre er det helt afgørende, at både private og offentlige aktører kompenseres efter ens retningslinjer for de corona-udgifter man måtte have haft. Det handler jo om tryghed for ældre borgere og personale – og det må ikke blive et ideologisk korstog at nogle grupper potentielt beskyttes bedre end andre, hvilket jo kan blive en realitet når nogle aktører kompenseres økonomisk og andre ikke gør,” siger hun til OPS-Indsigt.
Dansk Erhverv: En kæmpe kattelem for kommunerne
Hos Dansk Erhverv er man ligeledes uforstående. Her oplever man, at der er tale om et brud på den ånd, der ligger i aftalen og dermed direkte modsatrettet, hvad man politisk havde et ønske om da aftalen blev indgået.
”Umiddelbart er det vores vurdering, at det svar som KL har fået, ikke er i overensstemmelse med tidligere udmeldinger fra Økonomistyrelsen. Det er sådan set en kæmpe kattelem, der giver kommunerne mulighed for at beholde de midler, der var tænkt som kompensation for merudgifter til covid-19, uagtet det forhold, at det af økonomiaftalen fremgår, at bevillingen også skulle omfatte de merudgifter de private leverandører ville få,” siger markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung til OPS-Indsigt.
Dansk Industri: Det er noget rod, der skaber usikkerhed
Hos Dansk Industri er man også overrasket, her har man en klar holdning til, at kommunale og private leverandører af velfærdsydelser behandles ens, når det gælder kompensation af covid-19 relaterede udgifter.
”Faktisk er jeg noget overrasket, hvis Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at kommunerne ikke har ansvar for at inddrage de private på de store serviceområder som private dagtilbud, private botilbud og private plejehjem og den private hjemmepleje,” siger sekretariatsleder i Dansk Sundhed og Velfærd, DI Felix Dalker til OPS-Indsigt.
Hos Dansk Industri er man ligesom hos Dansk Erhverv af den opfattelse, at det i økonomiaftalen er aftalt, at kompensationen for Covid-19 merudgifter skal dække både kommunale og private tilbud på velfærdsområdet.
”At den enkelte kommune skal finde sin egen model for kompensation til de private på de enkelte velfærdsområder, er noget rod – og at Social- og Indenrigsministeriet oveni ikke er klare i mælet med hensyn til kompensationen, skaber endnu mere usikkerhed for de mange private tilbud, som til daglig skal håndtere og inddæmme smitterisikoen.” Siger Felix Dalker.
LOS: Det må være en beklagelig misforståelse
Hos LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud har man svært ved at forestille sig at Ministeren har været inde over det svar til KL, her går man ud fra at der er tale om en beklagelig misforståelse.
”Der ligger en politisk aftale fra foråret, som netop sikrer at sociale tilbud skal kompenseres for merudgifter i relation til COVID-19. Derfor er LOS holdning klar; der må være tale om en klar misforståelse,” siger politisk- og strategisk chef Laust Westtoft.
Han peger på, at det aldrig har været hensigten at borgeren, uanset om vedkommende er placeret på et offentligt eller et ikke offentligt tilbud, skal udsættes for en forringet indsats.
”Vi forventer naturligvis, at ministeriet fremsender en berigtigelse med en opklarende udmelding og LOS vil holde dem op på at fortsætte med at påtage sig ansvaret for mennesker i sårbare og udsatte positioner, som befinder sig på bo- og opholdssteder,” siger Laust West.
Samlet set får brevet fra Social- og Indenrigsministeriet ingen rosende ord med på vejen. Næsten uanset hvilke kilder OPS-Indsigt har drøftet brevet med betragtes det minimum som forvirrende. Noget der ikke afslutter, sagen, men kun kan give anledning til flere spørgsmål og næppe stopper debatten mellem aktørerne.
