Kommunerne har et smalt vindue for kompensation af private

Del artiklen:
I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 har KL og regeringen aftalt at man sidst på året skal have en opfølgning omkring kommunernes Covid-19 udgifter i 2020.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 har KL og regeringen aftalt at man sidst på året skal have en opfølgning omkring kommunernes Covid-19 udgifter i 2020. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kommunernes kompensation af private for coronarelaterede udgifter har stået i stampe, trods en klar aftaletekst. Nu skal kommunerne opgøre de samlede kompensationsudgifter i et lyntempo. Det giver private velfærdsaktører et meget lille vindue for dialog om deres merudgifter.

Af Steen Houmark, [email protected]

Mange selvejende og private velfærdsvirksomheder har stadig til gode, at få del i kompensation til corona-relaterede merudgifter. Brancheorganisationernes utilfredshed er i den sammenhæng til at få øje i form af flere indlæg både i andre medier og her på OPS-indsigt, men inden for den næste uge burde mange private velfærdsleverandører forvente, at få en henvendelse om deres corona-merudgifter. Det erfarer OPS-Indsigt.

Læs også:
De fleste private velfærdsvirksomheder må selv dække coronaudgifterne

Utilfredsheden med den manglende kompensation handler om, at KL i marts indgik en aftale med regeringen omkring kompensation af kommunernes udgifter vedr. Covid-19 i 2020, herunder også de private velfærdsleverandører. Beløbsmæssigt handler det om 2,6 milliarder kroner. Det er disse midler, mange private aktører ikke har set skyggen af og som bare er blevet i kommunernes kasse.

Udfordringen er interessant, da omkring 35 procent af alle borgere der modtager en eller anden form for blød velfærd, får hjælp eller service fra en privat leverandør, hvad enten det er plads i en daginstitution, hjemmehjælp, mad eller ophold på et socialt tilbud.

Minister: kommunerne skal i dialog med de private

Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Troels Toftdahl har tidligere overfor OPS-Indsigt sagt, at det man ønskede fra erhvervslivets side, var ikke urimeligt.

”For det første beder vi ikke om flere penge end der er aftalt. Vi beder om ligestilling og adgang til det samme som kommunale tilbud får.”  Udtalte han i september til OPS-Indsigt.

I KL har man tidligere påpeget, at det ikke var så lige til at udbetale midlerne til de private virksomheder blandt andet af juridiske årsager. Hertil har Finansministeren i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg skrevet i september:

”Det forudsættes, at den enkelte kommune går i dialog med de private institutioner omkring udgifter relateret til COVID-19 og i dialogen finder et niveau for kompensation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.” 

Læs også:
Wammen: Kommunerne skal i dialog med de private om merudgifter

KL giver kommunerne et vink, men uden egentlig effekt

Ministeren lagde altså op til, at kommunerne skulle være mere proaktive. Det førte til, at KL godt et par uger senere skrev ud til kommunerne:

”Det er væsentligt, at være opmærksom på, at kompensationen dækker udgifter både til de kommunale og de private tilbud.” Det fremgår af et KL dokument, som OPS-Indsigt har adgang til.

I dokumentet henviser man til aftalen mellem KL og regeringen og skriver i den sammenhæng mere specifikt til kommunerne:

”Det indebærer, at kommunen har et ansvar for at gå i dialog med de private tilbud om kompensation for deres merudgifter relateret til håndteringen af corona og kompensere de private tilbud i det omfang, at de private tilbud kan dokumentere merudgifter og disse ikke i væsentlig grad adskiller sig for det niveau, kommunen har på egne sammenlignelige institutioner og tilbud.”

Det er altså ikke til at tage fejl af. KL sender kommunerne et vink med en vognstang i slutningen af september, at de skal se og få taget den dialog med de private tilbud om deres konkrete merudgifter.
Alligevel fortæller mange kilder i branchen til OPS-Indsigt, at de stort set ikke har mærket nogen effekt. Det er dog ikke således, at der i alle kommuner er lukket fuldstændigt ned for kompensation af private, men det er en meget udbredt oplevelse.

Nu skal kommunerne i lyntempo udfylde et spørgeskema

Siden aftalen blev indgået i marts, er det efterfølgende aftalt ifb med økonomiaftalen for 2021, at KL og regeringen ultimo 2020 skal have en opfølgning omkring kommunernes Covid-19 udgifter i 2020. Det ligger lidt i luften at beløbet på de 2,6 milliarder kan bliveudvidet, så derfor bliver dokumentation og gode argumenter væsentlige for KL.

Til brug for denne drøftelse har KL helt naturligt brug for et overblik over Covid-19 udgifterne, både samlet og på sektorområderne. Det fremgår af et andet notat, som OPS-Indsigt har adgang til.

KL har sendt notatet til kommunerne her i slutningen af oktober og i den sammenhæng har KL fremsendt et spørgeskema på 14 sider.
Spørgeskemaet dækker alle velfærdsområderne og heraf fremgår det blandt andet, at kommunerne både konkret og skønsmæssigt skal angive den samlede forventede nettopåvirkning af serviceudgifterne i 2020. Herunder Kompensation af private og selvejende tilbud/leverandører.

Af følgebrevet til spørgeskemaet fremgår det, at kommunerne har et meget lille vindue til at besvare de mange spørgsmål i forhold til merudgifter. I brevet står der nemlig:

”Vi vil meget gerne have jeres svar senest torsdag d. 12. november 2020.”

Det betyder,  at kommunerne aktuelt har en lille uge til at indsamle de nødvendige oplysninger og her bliver det så interessant at følge om de private aktører vil få den efterspurgte dialog med kommunerne om deres behov for kompensation.

Læs også:
KL siger nej til værnemiddelstillæg

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her