De mindste og de største kommuner bruger mest på anlæg

Del artiklen:
Hvor meget investerer kommunerne i mursten og asfalt pr indbygger. Det har DI Dansk Byggeri et svar på.
Hvor meget investerer kommunerne i mursten og asfalt pr indbygger. Det har DI Dansk Byggeri et svar på. - Foto: Tommy Kofoed/Henning Bakker/Ritzau Scanpix

I mindre kommuner investeres i fremtidens bosætning og i store kommuner udbygger man faciliteterne, så der er bolig, pasning og infrastruktur til nye borgere, viser ny undersøgelse lavet af Dansk Byggeri om kommunernes anlægsinvesteringer.

Af Steen Houmark, [email protected]

Anlægsloftet dækker over de udgifter, som kommuner og regioner har til byggeri og renoveringer. For kommunerne var loftet for i 2020 sat til 19,1 milliard kroner, men det loft blev fjernet i foråret, så kommuner og regioner kunne fremrykke investeringer og sparke byggeriet ud af coronakrisen.

Læs også:
FAKTA: Kommuner kan bygge og renovere uden anlægsloft under krise

Men hvor meget havde kommunerne egentlig for vane at bruge på anlæg før vi fik coronakrisen?
Spørgsmålet er interessant, fordi svaret kan sige noget om de tendenser, der ligger indlejret i kommunerne.

Det har DI Dansk Byggeri set nærmere på i en ny undersøgelse.

For at undgå at et eller flere store byggeprojekter et enkelt år giver et misvisende billede af kommunernes investeringsniveau, har Dansk Byggeri taget udgangspunkt i et treårigt (2017 til 2019) gennemsnit af kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger.

Store forskelle i kommunernes investering

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor mange penge landets 98 kommunerne har brugt på at lappe huller i vejene, bygge eller renovere skoler, plejehjem og sportshaller. 

Rødovre og Gentofte er topscorerne, som i gennemsnit har brugt henholdsvis ca. 5.100 kr. og ca. 4.900 kr. pr. indbygger på nybyggeri, renovering og asfalt.  I den modsatte ende har man Brønderslev og Frederikshavn kommuner, hvor blev der er brugt cirka en fjerdedel. Det betyder at de to kommuners investeringsniveau ligger på omkring 1.200 kr. pr. indbygger.

Landsgennemsnittet for investering i bygge og anlæg er 2920 kr. pr indbygger.

null

De største og de mindste bruger mest

Ser man på kommunestørrelse, så kan man iagttage to tendenser.  Det er i bredt omfang de største og de mindste kommuner der investerer mest.

I de 17 største kommuner med mere end 75.000 indbyggere investeres 3.230 kr. pr. indbygger, fremgår det af undersøgelsen og det skal ses op mod landsgennemsnittet på 2.920 kr. pr. indbygger.

I de mindste kommuner, det vil sige dem med op til 25.000 indbyggere, har man et investeringsniveau på gennemsnitligt ca. 2.880 kr. pr. indbygger

null

Demografi og boligmasse spiller en rolle

I undersøgelsen peger man på flere årsager, der har haft indflydelse på investeringsbehovet i kommunerne. Den demografiske udvikling. Fx betyder et stigende antal børn eller ældre, samt særligt i de større byer har en stor ældre bygningsmasse, som kræver større vedligeholdelse.

”Mens de mindre kommuner investerer i fremtidens bosætning, så kommer der hele tiden nye borgere til de store kommuner, så de er nødt til at udbygge faciliteterne, så der er bolig, pasning og infrastruktur til alle,” siger Torben Liborius, der er underdirektør i DI Dansk Byggeri i en kommentar.

En af de ting man skal være opmærksom på i undersøgelsen er, når man ser på landsdelstal, så operere Dansk Byggeri ikke med de femregioner, men seks- syv landsdele.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her