At arbejde med sociale investeringer handler om at støtte borgerne i effektive, tidlige indsatser, så de kommer på fode og belaster de offentlige budgetter mindre senere hen.– De sidste 15 år har vi forsøgt at sætte effekter og tidlig forebyggelse mere på dagsordenen i det offentlige Danmark. Vi har talt meget om evidensbaserede indsatser, men i realiteten er vi måske ikke nået så langt med at omsætte ambitionerne i praksis. De sociale investeringer kan være med til at konkretisere snakken og give energi til den effektbaserede dagsorden, fordi effekterne her er så tæt koblede til den økonomiske dagsorden, siger Karsten Storgaard Bjerre, der siden 2018 har arbejdet på et erhvervs-ph.d.-projekt om sociale investeringer under KLK og i samarbejde med 12 kommuner.
Vil du vide mere om sociale investeringer? Se COKs gratis webinar og det nye kursus om emnet >>
Win-win med solide barriererKarsten Storgaard Bjerre har i sin forskning fokus på sociale investeringer på børneområdet, hvor en social investering f.eks. kan handle om at sætte tidligt ind med hjælp til udsatte mødre. Her er målet at undgå, at tingene går så skævt i familien, så man ender med mere omfattende og dyre løsninger som f.eks. anbringelser og særlige skoletilbud senere hen.
– Med de sociale investeringer kigger vi så at sige på to bundlinjer; den budgetøkonomiske og den samfundsøkonomiske. Den budgetøkonomiske værdi er en gevinst for kommunekassen, mens den samfundsøkonomiske værdi kan ses en del bredere og også omfatter gevinsterne for eksempelvis borgeren selv og dennes pårørende, siger Karsten Storgaard Bjerre.
De sociale investeringer beskrives således ofte som win-win-situationer, netop fordi de er til gavn for både den udsatte borger og kommunens økonomi. Desværre kan de ifølge Karsten Storgaard Bjerre også være forholdsvis komplekse at arbejde med og svære at implementere i praksis.
– Med de sociale investeringer, som kommunerne selv finansierer, ser vi nogle gange, at implementeringen skrider, f.eks. fordi designet ikke er godt nok gennemarbejdet. I andre tilfælde opnår man de ønskede effekter for borgerne, men det er ikke alle kommuner, der lykkes med at få defineret, hvordan de økonomiske gevinster høstes, siger Karsten Storgaard Bjerre og fortsætter:
– Samtidig forbereder nogle kommuner sociale investeringspartnerskaber med ekstern kapital. Der er tale om en nyere og relativ kompleks model. Modellen har helt sikkert et potentiale, men erfaringerne fra udlandet beskrives ofte som entydigt positive, og forskningen viser altså et noget mere sammensat billede.
Stort potentiale, men dyrt at være firstmoverDermed peger Karsten Storgaard Bjerre på en anden barriere, der kan være for arbejdet med de sociale investeringer:
– Sætter du ind med en særlig indsats overfor udsatte forældre kan det sagtens være, at du nogle år senere sparer penge på anbringelser, problemet er bare, at det kan være svært at isolere effekterne af din indsats, for måske har flere faktorer spillet ind, siger Karsten Storgaard Bjerre.
Vil man som kommune være helt skarp på at isolere effekterne af sine sociale investeringer, kræver det et meget ambitiøst evalueringsdesign. Og det er ifølge Karsten Storgaard Bjerre ikke noget, de danske kommuner har stor erfaring med på nuværende tidspunkt.
– Arbejdet med sociale investeringer er forholdsvis nyt i dansk sammenhæng, så vi har helt sikkert en masse at lære, både hvad angår design, implementering og evaluering. Derfor er der også nogle lærepenge, som skal betales, og lige nu holder mange sig måske tilbage i håb om, at andre er villige til at tage den regning. Det er dyrt at være firstmover, til gengæld er jeg sikker på, at de sociale investeringer kan bidrage med værdi, når vi lærer, hvordan vi arbejder med dem. Så selvom de ikke er et quickfix, har de stort potentiale for de danske kommuner, siger Karsten Storgaard Bjerre.
Fakta om sociale investeringerKarsten Storgaard Bjerre har forsket i sociale investeringer på børneområdet, men peger på, at tankegangen kan være relevant på mange af de store sektorområder. Ifølge Karsten Storgaard Bjerre ser vi lige nu to typer af sociale investeringer:
Selvfinansierede sociale investeringer
- Kommunen får en idé til, hvordan de kan skabe bedre effekter ved hjælp af en ekstra indsats over for en målgruppe.
- De laver et investeringsforslag til budgetforhandlingerne med udsigt til nogle forventede besparelser efter x antal år.
- Den ekstra indsats kan være noget, kommunen selv udfører eller noget, man køber eksternt.
- Denne model har hidtil været den mest udbredte i Danmark. Flere kommuner har etableret puljer, råd og/eller puljer til formålet.
Sociale investeringspartnerskaber
- En ekstern organisation kommer med en idé til en indsats, der har bedre effekter end kommunens eksisterende indsats. Indsatsen er umiddelbart dyrere pr. bruger, men på lang sigt er indsatsen fordelagtig for kommunen, hvis effektmålene kan indfries.
- Organisationen finder en privat investor, der tør løbe en risiko. Lykkes den nye indsats, opnår den private investor et afkast på sin investering.
- Denne model har været brugt internationalt, men muligheden er nu også kommet til Danmark med Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond.
- Modellen har typisk højere transaktionsomkostninger end de selvfinansierede sociale investeringer.
Vil du vide mere om sociale investeringer?
Tilmeld dig COK og KLK’s gratis webinar den 3. november kl. 10 >>
Du kan også deltage på vores nye kursus om design og udvikling af business cases for sociale investeringer, som begynder 3. marts i Middelfart. Karsten Storgaard Bjerre står for undervisningen på begge forløb. Læs mere om kurset >>
