Kommune skal tilbagebetale millioner

Del artiklen:
Et byggesagsgebyr på 6497 kroner for et udhus får en borger til at klage.
Et byggesagsgebyr på 6497 kroner for et udhus får en borger til at klage. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En borgerklage over et byggesagsgebyr førte i januar til en kendelse, hvor Hørsholm Kommune skal ændre praksis og tilbagebetale millioner, men først efter ni måneder blev politikerne orienteret. Læs hvordan sagen blev kompliceret af, at kommunen ikke troede på afgørelsen.

Af Steen Houmark, [email protected]

En borger der ønsker at bygge et udhus, en leverandør (håndværker) der ønsker at bygge det og en kommunal myndighed der skal godkende byggesagen, kan sagtens udgøre ingredienserne til et trekantdrama i den kommunale bermudatrekant. Særligt hvis en borger vælger at klage over regningen for byggesagsbehandlingen.

En regning på 6497 kroner i bygesagsgebyrer i forbindelse med opførelsen af et udhus får nemlig en borger til at klage over Hørsholm Kommune til Byggeklageenheden, hvilket udløser en millionregning til kommunen i tilbagebetaling af for meget opkrævet byggesagsgebyrer. Det fremgår blandt andet af en pressemeddelelse.

Kommuners forskellighed og tro på egen model

Sagen er interessant fordi den på klassisk vis illustrerer, hvor forskelligt kommuner administrerer samme ydelse og kan have en tendens til, at betvivle en afgørelse fra en anden myndighed. 

Senest har vi her på OPS-Indsigt bragt et indlæg om Guldborgsund Kommune, der i flere år nægtede at følge Socialtilsynets henstillinger ift budgettering af tre botilbud. Her er der så tale om en sag fra det tekniske område, hvor der hvert år i de danske kommuner foretages op mod 250.000 byggesagsbehandlinger ifølge tal fra ”dingeo”, der indsamler geodata, fra offentlige datakilder.

Historien er desuden interessant fordi, den måde den udspiller sig på giver et billede af den kompleksitet, som det kommunale landskab udgør. Herunder samspillet mellem forvaltning og politisk niveau

Læs også:
Kommunalt botilbud trak millioner ud i overskud

Den går ni måneder inden politikerne orienteres

I slutningen af januar tikker en kendelse ind fra Byggeklageenheden om, at Hørsholm Kommunes opkrævning af byggesagsgebyrer er i strid med reglerne. Man må ikke som Hørsholm tage sig betalt for hver påbegyndte halve arbejdstime i sagsbehandlingen. Så langt så godt, men der går over ni måneder inden man politisk orienteres om sagen.

I forvaltningen tror en ledende medarbejder tilsyneladende ikke på, at kendelsen kan være rigtig, fordi man siden 2015 har opkrævet gebyr efter anbefalinger fra Kommunalteknisk Chefforening. Det er baggrunden for, at man får advokatfirmaet Bech-Bruun til at udarbejde et notat. Det notat foreligger i september og bekræfter, at kendelsen er korrekt. Kommunen må kun opkræve pr anvendt minut og på det tidspunkt har man fortsat ikke orienteret det politiske niveau om sagen. 

Direktør: Det er en klar fejlvurdering

Kommunen påbegynder ganske vist at opkræve gebyret efter den nye model, da man modtager kendelsen, men først 16. september går kommunen ud med en pressemeddelelse om, at den blev underkendt i kendelsen, og står til at skulle tilbagebetale de ca. tre millioner kroner. “Det er en klar fejlvurdering. Udvalget skulle have haft en orientering i samme øjeblik vi fik kendskab til sagen,” siger direktør for By og Erhverv, Ole Stilling til Ugebladet. 
Lokalpolitisk markering for åbent tæppe

På det tidspunkt befinder kommunen sig midt i budgetlægningen af 2021 og så går der ellers en debat i gang i de lokale medier, hvor man dels problematisere prisen på 200.000 kroner for det af Bech-Bruun udarbejdede notat, langsomligheden inden det politiske niveau orienteres og direktørens medansvar.

Det udarter sig så meget i den lokale debat, at Borgmester Morten Slotved (K) går ud og kalder det “mærkeligt og ikke ordentlig”, at Dansk Folkeparti går offentlig ud og ønsker direktøren for By og Erhverv, fyret.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at Ole først fik viden om sagen for 14 dage siden. Han har ikke løjet i nogle af de sager, Glen Madsen (Dansk Folkeparti red), nævner. Gebyrsagen er beklagelig og absolut ikke tilfredsstillende. Men den er ikke fyringsgrund,” siger borgmesteren til Ugebladet.

Uklart hvor mange kommuner det vil påvirke

Det er ikke muligt at præcisere, hvor mange kommuner som kommer til at blive påvirket af ændringerne fra kendelsen i Hørsholm. Dagens Byggeri skriver, at Kommunernes Landsforening ikke kan svare fordi de ikke har tjek på hvilke kommuner, som opgør byggesagsgebyr efter den nu forladte praksis hos Hørsholm Kommune.

Af ”dingeo” fremgår det, at Hørsholm Kommune er den med den højeste pris for byggesagsgebyret.

Samtidig kan man også læse, at godt 20 procent af kommunerne slet ikke tager noget gebyr for byggesagsbehandlingen, svarende til ca. 50.000 byggesager pr år. I disse kommuner betragter man det som en del af den kommunale service.

Dansk Byggeri: ”Byggesagsgebyr skal ikke blive en pengemaskine”

Hos de resterende kommuner har man en gennemsnitstimepris på 625 kroner. Ganges det tal op i de ca 200.000 byggesager som fremgår af tal på ”dingeo”, når man frem til, at kommunerne tilsammen har en indtægt på mindst 100 millioner kroner årligt på byggesagsbehandling, forudsat at hver sag kun tager en time og det gør den sjældent fortæller kilder til OPS-Indsigt. 
Der er altså tale om en kommunal ydelse som mange, men langt fra alle kommuner tager sig ganske godt betalt for.

Hos DI Dansk Byggeri har underdirektør Torben Liborius denne kommentar:

”Byggesagsgebyret skal sikre, at vi får et godt byggeri – et byggeri, der passer til omgivelserne og tager højde for lokalplanerne. Og i den forbindelse ser vi helst, at kommunernes byggesagsbehandling ikke bliver en pengemaskine, men i stedet går i nul.” Siger han til Dagens Byggeri

I Hørsholm skal man nu gennemgå 712 sager og 10.250 registreringer helt tilbage til 2015 for at finde frem til, hvor mange penge den enkelte borger nu skal have tilbagebetalt.

En endelig opgørelse – og hvordan sagen skal tackles – skal lægges frem for det politiske udvalg her i oktober.
_____

“Den kommunale bermudatrekant”

I indlægget henvises til “Den Kommunale Bermudatrekant”. Dette er uddybende beskrevet i bogen af samme navn med Steen Houmark som forfatter

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her