Dem de andre ikke vil lege med

Del artiklen:
”De målgrupper vi beskæftiger os med, er dem de andre ikke vil lege med,
”De målgrupper vi beskæftiger os med, er dem de andre ikke vil lege med," siger Allan Laursen med en slet skjult henvisning til Kim Larsens sang. Han er stifter og ejer af den private tilbudsvirksomhed Sputnik, som står til lukning, hvis regeringens forslag om forbud mod overskud gennemføres i sin nuværende form. - Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix

“Som forslaget ligger nu, kan vi ikke overgå til selveje,” siger stifter af Sputnik, Allan Laursen til forslaget om forbud mod profit på socialområdet. Han er alligevel optimistisk. Læs hans overvejelser om selveje, hvorfor Sputnik ejer bygninger og de privates rolle som supplement til kommunerne.

Af Steen Houmark, [email protected]

Det er nu over to uger siden, at Social- og Indenrigsminister Astrid Krag annoncerede, at regeringen ville forbyde private virksomheder på det specialiserede socialområde at trække overskud ud af deres virksomhed.

Siden har man fået meget lidt konkret at vide om forslagets indhold. End ikke i lovprogrammet som udkom i denne uge er man mere konkret.

Det gør det vanskeligt at have en substantiel debat om indholdet og konsekvenserne for op mod 3000 udsatte borgere, der benytter sig af de private tilbud, for slet ikke at tale om et langt større antal ansatte. Ministeren er derfor fra flere sider blevet kritiseret for at være for ukonkret, blandt andet har branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff rejst en kritik af dette i en tidligere artikel på OPS-Indsigt.

“Det er ikke set før og her har vi en model, der i realiteten indebærer en form for nationalisering, så det mindste man kunne gøre, var at have de basale svar klar.” Sagde han for en uge siden.

Læs også:
DI: Kommunerne får et kæmpe prioriteringsdilemma

Ikke en tanke om børnene

Men hvad tænker ejerne af botilbuddene egentlig om forslaget?

OPS-Indsigt har haft kontakt med en række botilbud, men de fleste vil kun udtale sig til baggrund. Det lykkedes dog, at få et interview med Allan Laursen ejer og stifter af Sputnik, som er en privat aktør på det specialiserede område med 15 institutioner og godt 300 ansatte.

Han påpeger, at der i forslaget som det ligger nu ikke fremstår en eneste tanke om børnene og konsekvenserne for dem. Det går udelukkende ud på, at man har lavet det her forslag, fordi nogle enkelte brodne kar har taget penge ud på en helt uacceptabel facon.

Regeringens forslag kræver, at de private virksomheder omlægges til en selvejende institution eller fond og det har konsekvenser.

“Som forslaget ligger nu, kan vi ikke overgå til en selvejende konstruktion,” siger Allan Laursen.

Han ser, at der er en risiko for, at man må lukke.

Man kan ikke forærer en virksomhed væk uden om skat

Er det ikke bare fordi du ikke vil? 

”Nej det er det sådan set ikke, jeg har faktisk lige været hos revisoren for at se på den sag,” siger han og fortsætter.

”Hvis vi leger med tanken om at forære alle værdierne i det private selskab til en selvejende institution, så skal der betales skat af udlodningen i den private virksomhed. Det er èn forhindring.”

Skat vil nemlig i følge Allan Laursen næppe eftergive den skat, som den private virksomhed står med, hvis den “forærer” værdierne til en selvejende institution.

Den selvejende får svært ved at købe den private virksomhed

Men kan den selvejende virksomheden, så ikke bare købe den private virksomheds værdier?

”Det ville være godt, for så kan jeg nemlig betale skat af salget, men så opstår der det, at den selvejende konstruktion skal ned og låne de her penge i en bank og her skal du forestille dig bankrådgiverens ansigt, når man beder dem om først at låne millioner af kroner til køb af nogle ejendomme og derefter stille en kassekredit på endnu nogle millioner til driften af en hel ny selvejende konstruktion, så den kan drive det videre som tidligere lå i en privat virksomhed.”

Allan Laursen kan slet ikke se, at den løsning skulle være muligt, selv med de mest fleksible banker tror han ikke på, at det er en mulighed.

”Særligt tror jeg ikke det vil lykkedes, når vi så fortæller banken, at vi ikke ved ikke hvornår de får pengene tilbage, for vi må ikke lave et overskud, som vi kan trække ud og betale med. Det efterlader os kun en mulighed, nemlig at lukke.” Siger Allan Laursen til OPS-Indsigt.

Optimistisk, men lukker hvis forslaget ikke ændres

Allan Laursen er optimistisk, for han tænker, at de inde på Christiansborg om ikke så længe også kommer frem til hans konklusion.

”Men som det ligger på bordet lige nu, lukker vi. Man kunne naturligvis lege med den tanke, at en ny køber overtog vores ejendomme, men helt ærligt jeg tror ikke, at de også vil overtage vores målgrupper.”

Det vil sige, at selvom det lykkedes Allan Laursen at sælge ejendommene i Sputnik, så ville de mange unge skulle finde sig et andet sted at være. De står så at sige på gaden, hvis Sputnik lukker.

Ejer bygningerne fordi ingen vil udleje til formålet

Men hvorfor er det lige, at det er nødvendigt at opkøbe de her ejendomme for at drive botilbud?

”De målgrupper vi beskæftiger os med, er dem de andre ikke vil lege med. Det er blandt andet dem, hvor dagens dresscode er skudsikker vest og særlige tegn på kroppen, der angiver et stammetilhørsforhold.” siger Allan Laursen

Baggrunden for at Sputnik og andre private socialpædagogiske virksomheder har købt ejendomme, hvor de kan drive deres tilbud fra, handler ifølge Allan Laursen om, at langt de fleste ejendomsudlejere ikke ønsker at leje ud til virksomheder, der arbejder med den type af udsatte, som Sputnik tager sig af.

”Hvis man ligesom skal løse de her specialpædagogiske opgaver, kræver det nogle ejendomme og dem skal vi så selv skaffe os,” siger Allan Laursen.

Specialisering på nye områder kræver større geografi

Men hvorfor tager kommunerne ikke bare og selv laver de her tilbud?
Det er meget enkelt ifølge Allan Laursen.

“Vi kan nemmere specialisere os mod sociale opgaver eller specifikke sociale problemstillinger, fordi vi får borgere fra mange kommuner, og  kan derfor være et godt specialiseret tilbud som supplement til kommunernes forsyningsforpligtigelse,” siger han til OPS-Indsigt

Kommunerne har altså i følge Allan Laursen ikke en geografisk og demografisk størrelse, der gør at de har borgere nok til at oppebærer de meget specialiserede tilbud.

”Lad mig give dig et eksempel. Indvandrerkvinder med anoreksi. For det første er det her nyt og derfor er der ingen kommuner, der har kapaciteten eller viden til det. Samtidig er det kompliceret med hemmelige adresser osv., hvor diskretionen i det offentlige kan være svært.” siger han til OPS-Indsigt.

Hos Sputnik giver koncernstrukturen mulighed for at overskud et sted, kan bruges på innovation og opstart et andet sted, som eksempelvis et projekt for indvandrerkvinder med anoreksi.

Et transparent supplement til kommunerne

Men hvad skal der så til for at åbne et nyt tilbud?

”Det er en investering på omkring tre millioner og du skal være tålmodig, for det vil tage mindst 2 – 3 år inden et nyt tilbud når breakeven.” Siger Allan Laursen.

Det underskud der opstår ved opstarten af et nyt tilbud skal dækkes ind af overskud fra andre tilbud i virksomheden. Her fortæller Allan Laursen, at man ikke bare kan sammenligne offentlige og private virksomheder.

For ham at se er de offentlige tilbud styret af alle mulige regler, hvor det hele handler om at lande årets regnskab i nul, hvor det er vanskeligt at se, hvor et overskud går hen.

“Et privat ApS i en koncernkonstruktion er transparent i forhold til regnskab og pengestrømme og vi har gode muligheder for at åbne og lukke nye tiltag uden negative konsekvenser for resten af driften i organisationen og dermed fortsætte med at være et værdifuld supplement til kommunerne og borgerne.” Siger Allan Laursen til OPS-Indsigt.

Hermed peger han på, at private koncernkonstruktioner i nogle sammenhænge kan være billigere samfundsøkonomisk end offentlige tilbudskonstruktioner, fordi de lukker hurtigere og ikke får underskudsdækning i så lang tid som i det offentlige. Samtidig har det ikke en negativ effekt på de øvrige specialiserede enheder i en privat konstruktion, hvis man lukker en enkelt, fordi der ikke er efterspørgsel.

”De kommuner, der gør ligesom os – altså lader overskud i en enhed dække underskud i andre enheder, det er dem der gør det bedst i konkurrencen,” siger han til OPS-Indsigt.

Læs også:
Kommunalt botilbud trak millioner ud i overskud

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her