Socialborgmester: Uigennemtænkt quick fix at lukke for privates overskud

Del artiklen:
Socialborgmester Mia Nyegaard (R) i København bevæger sig i en anden retning end regeringen i forhold til forbud mod profit på socialområdet.
Socialborgmester Mia Nyegaard (R) i København bevæger sig i en anden retning end regeringen i forhold til forbud mod profit på socialområdet. - Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

”Vi vil miste de private og de nye indsatser, de kan udvikle,” skriver Socialborgmester i København, Mia Nygaard (R) i Altinget som reaktion på regeringens udspil om forbud mod private botilbuds overskudsudtræk til ejerne.

Af Steen Houmark, [email protected]

Kommunerne bruger årligt omkring 45 milliarder kroner på socialområdet. I forbindelse med Social- og Indenrigsministeriets velfærdspolitiske analyser er det blevet afdækket, at 45 private virksomheder sidste regnskabsår havde et overskudsudtræk på tilsammen 28 millioner kroner. Det sammenholdt med en artikelserie i Ekstra Bladet om den såkaldte børnehjemsbaron, har fået regeringen til at annoncere et kommende lovforslag om forbud mod udtræk af overskud.

Læs også:
Så meget fylder profitvirksomhederne på det specialiserede socialområde.

Indtil nu har holdningerne i debatten om retten til at trække overskud ud af private virksomheder på socialområdet primært været domineret af Social- og Indenrigsminister Astrid Krag og støttetropperne hos FOA og Socialpædagogernes Landsforbund på den ene side og brancheorganisationer som LOS, Dansk Erhverv og Dansk Industri på den anden side

I torsdags bragte OPS-Indsigt  så en reaktion fra en topchef i det kommunale embedsværk, direktør Charlotte Markussen i Høje Tåstrup, der i et opråb manede til løsninger af en helt anden karakter end et kæmpe lovindgreb mod de få, til skade for de fleste.

Læs også:
Kommunal topchef: Private tilbud udfylder en vigtig rolle

Ikke lovgive ud fra enkeltsager

Nu melder Socialborgmesteren i landets største kommune sig ind i debatten. 

”Der findes rigtig gode, private tilbud, som primært bruger pengene på støtte til borgerne. Hvis regeringens indgreb bliver gennemført, vil vi miste dem og de nye indsatser, de kan være med til at udvikle.” Skriver Socialborgmester Mia Nyegaard (R) i et debatindlæg på Altinget.

Hun mener ikke det er en god ide at udarbejde lovgivning på baggrund af enkeltsager, som dem Ekstra Bladet har rejst omkring den såkaldte børnehjemsbaron.

”Det virker for mig som et uigennemtænkt quick fix, når regeringen helt firkantet vil lukke fuldstændigt ned for, at private kan tjene på at drive sociale tilbud,” skriver hun.

Dermed bevæger hun sig som kommunal repræsentant og medlem af det Radikale Venstre, der er et af regeringens støttepartier, væk fra den linje, som regeringen har varslet.

Foreslår gennemsigtighed og socialøkonomiske modeller

Hun peger på, at der naturligvis skal være gennemsigtighed i budgetterne på private tilbud. Men lige så interessant er, at hun nok som den første offentlige aktør er ude og pege på, at det også skal omfatte de offentlige tilbud.

Hun kommer med en række konkrete forslag til, hvordan man i øvrigt kunne angribe udfordringerne på socialområdet.

Et af dem er, at man politisk bør se på principperne bag socialøkonomiske virksomheder, hvor der er et loft over, hvor meget profit den enkelte virksomhed kan trække ud. Regeringen har ellers spillet ud med, at man skulle anvende friskoleloven, men den giver ikke mulighed for, at en investor kan få et vist afkast. Det gør derimod den socialøkonomisk investeringsmodel.

Koordinering af de mange tilsyn

Hun peger også på, at der er et stort behov for koordinering af de mange tilsyn, der har deres gang i de sociale tilbud. For ud over socialtilsynet, så har de sociale tilbud jo bl.a. besøg af arbejdstilsynet, brandtilsynet og patient-sikkerhedstilsynet for nu lige at nævne et par stykker.

”Som landets største socialforvaltning oplever vi jævnligt, at når det ene tilsyn siger ”gå til højre”, så beder det andet os om at gå til venstre,” skriver hun og kommer med et par eksempler fra virkeligheden.

Hendes pointe er her, at det ofte er det sociale botilbud, der sidder som koordinator, mellem diverse tilsyn og det mener hun dybest set bør kunne gøres meget enklere.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her