DI: Kommunerne får et kæmpe prioriteringsdilemma

Del artiklen:
"Katten er ude af sækken, hvor man bringer borgere og virksomheder ud i en situation, der ikke skaber retning og afklaring, men giver frustration og usikkerhed hos tusindvis af mennesker," siger branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff.

Hverken Social- og Indenrigsminister Astrid Krag eller hendes ministerium kan svare på, hvordan private skal omlægges til selveje, ligesom konsekvenser af et forbud mod privat afkast på socialområdet er uklare. Nu gør Dansk Industri ministeriets arbejde og kommer med nogle af svarene.

Af Steen Houmark, [email protected]

Spørgsmålene har tårnet sig op siden Social- og Indenrigsminister Astrid Krag for over en uge siden annoncerede, at hun ville stille et endeligt forslag, der ville forbyde profit på det specialiserede socialområde. Baggrunden var flere enkeltsager i Ekstra Bladet, som illustrerede, hvordan nogle ejere af botilbud havde trukket overskud ud af deres virksomheder på nogle meget kreative måder.

Ministerens indstilling har hele tiden været, at det var no-go at tjene penge på udsatte mennesker i en sådan grad, at der kunne trækkes overskud ud til ejerne. Med Ekstra Bladets enkeltsager frisk in mente var planen for løsningen af et komplekst problem enkel. De eksisterende private sociale tilbud skulle bare omgøre sig til selveje eller fonde og så skulle de styres efter friskoleloven. Med andre ord hegnes ind så et evt overskud blev i virksomheden.

Hverken ministeriet eller Astrid Krag kan give et svar på hvordan

Den første oktober, præcis en uge efter at Astrid Krig havde annonceret hendes lynkrig mod profit, stillede administrerende direktør i Forenede Care Stine von Christierson ministeren et central spørgsmål i ”Debatten på DR2”

 ”Hvordan skal jeg omlægge min virksomhed til en fond eller selvejende institution? Giv mig lige ti hurtige på det” sagde hun ca 12.5 minutter inde i programmet

Men hun fik ikke noget svar. I det hele taget har man ikke kunnet få noget svar fra ministeren omkring det her forslag. OPS-Indsigt skrev også i torsdags til ministeriets pressefunktion om præcist det sammen og lørdag aften fik vi så et svar.

“Forhandlingerne om styrket socialtilsyn og stop for profit på sociale tilbud er i sin indledende fase. Da de ting, som du spørger om, også indgår indgår i forhandlingerne, kan vi på nuværende tidspunkt ikke hjælpe dig.” Skrev Pressechef Morten Mærsk til OPS-Indsigt.

Det indikerer, at hverken ministeren eller ministeriet har noget egentligt bud på hvordan man omlægger private til fx selveje. 

“Katten er ude af sækken, hvor man bringer borgere og virksomheder ud i en situation, hvor de står med et utal af ubesvarede spørgsmål. Det skaber ikke retning og afklaring, men giver frustration og usikkerhed hos tusindvis af mennesker,” siger branchedirektør Jakob Scharff til OPS-Indsigt i en kommentar.

Han er uforstående overfor, hvordan det her er håndteret på.

Dansk Industri gør noget af ministerens arbejde

Jakob Scharff mener, at det er helt uhørt, at man som minister lægger en model på bordet, der forbyder private virksomheder. “Det er ikke set før og her har vi en model, der i realiteten indebærer en form for nationalisering, så det mindste man kunne gøre, var at have de basale svar klar.”

Nogle af de svar har Dansk Industri forsøgt at skabe sig, ved henover sommeren at stille 273 sociale tilbud , der er kategoriseret som private eller selvejende uden driftsoverenskomst, en række spørgsmål.

Baggrunden er den ganske simple, at Dansk Industri har haft en klar ide om, at der fra regeringen kunne komme et forslag, der omhandlede indgreb mod private investeringer og afkast

Det er der kommet to analyser ud af. “Og det interessante ved dem er, at de er lavet før ministeren annoncerede sit forslag om forbud mod private på socialområdet,” siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt

Han forventer derfor, at havde man spurgt i dag, ville svarene være meget skarpere særligt efter debatten på DR2 i torsdags. Derfor har Dansk Industri også planer om at følge op på undersøgelsen.

Den ene analyse omhandler de mulige konsekvenser, der er ved et muligt politisk indgreb og den anden har fokus på de sociale tilbuds faktiske overskud. Det som har startet det hele. De penge som nogle enkeltvirksomheder har trukket ud til ejerne.

3 ud af 4 vil trække sig og efterlade 2500 pladser til kommunerne

Den første analyse viser blandt andet, at tre ud af fire private sociale tilbud overvejer at trække sig fra socialområdet, hvis der gennemføres et forbud mod afkast af investeringer på socialområdet.
Dansk Industri estimerer i analysen, at det kan betyde, at kommunerne skal ud og investerer i en kapacitetsudvidelse af deres markedsandel på op til 2.500 pladser. 

Dansk Industri spår således, at det vil få store konsekvenser for udbuddet af tilbud til socialt udsatte.

“Kommunerne kommer helt enkelt til at stå i et kæmpe prioriteringsdilemma. Hvor de skal finde finansiering til nye sociale tilbud på bekostning af investeringer i eksempelvis klimatilpasningsinitiativer, veje, skoler og andre velfærdsinstitutioner:” Siger Jacob Scharff til OPS-Indsigt

Her skal man lige bemærke, at direktør i Høje Tåstrup Kommune, Charlotte Markussen i fredags var ude i et opråb på OPS-Indsigt, hvor hun bl.a. skrev, ”Ingen direktør ved sine fulde fem går til byrådet og beder om 100 mio.kr. til etablering af et nyt specialtilbud.”

Læs også:
Kommunal topchef: Private tilbud udfylder en vigtig rolle

Risiko for færre investeringer og aktører

Jakob Scharff understreger, at det er et udgangspunkt for enhver investering, hvad end der er tale om pensionskasser eller virksomheder generelt, at der skal være et incitament til  at afprøve innovative, nye og ressourcekrævende indsatser.

“Men i undersøgelsen ser vi, at 9 ud af 10 sociale tilbud forventer, at investeringer i nye indsatser vil blive reduceret, hvis forslaget om at afskære muligheden for afkast på investeringer i sociale tilbud gennemføres,” siger Jakob Scharff.

Ved at opstille tre scenarier har Dansk Industri på baggrund af de private sociale tilbuds svar beregnet, at socialområdet over en årrække risikerer at mangle mellem knap 1.000 og 2.500 pladser. Det svarer til, at der vil mangle aktører til at løse opgaver inden for socialområdet for mellem 741 mio. kr. og 2,4 mia. kr.

Over halvdelen har en overskudsgrad på 50 % af de offentlige botilbud

Den anden analyse viser, at de private sociale tilbud ikke har store overskud. Generelt har tilbuddene en lav overskudsgrad, og de adskiller sig dermed ikke fra sociale botilbud og andre velfærdsvirksomheder.

Det matcher tidligere analyser lavet af OPS-Indsigt, hvor vi på basis af tal fra Social- og Indenrigsministeriet kom frem til at sociale botilbud ikke er en fed overskudsforretning.

Læs også:
Analyse: Sociale botilbud er ikke en fed overskudsforretning

Nu underbygger Dansk Industris undersøgelse dette, for her viser det sig at omkring otte ud af ti sociale tilbud havde en overskudsgrad på maksimalt 5 pct. i seneste regnskabsår.  Samlet taler man om at halvdelen (55 pct.) havde en overskudgrad på mellem 0 pct. og 2,5 pct.

Her skal man lige bemærke, at kommunerne på Sjælland i deres rammeaftale har aftalt, at det er i orden at have et overskud på 5 procent, samt et overhead til administration på op til 4 procent.

Læs også:
Alle sjællandske kommuner kan trække overskud ud af botilbud

Tallene fra Dansk Industris undersøgelse indikerer, at virksomheder inden for socialområdet i gennemsnit ikke har ekstraordinært høje overskudsgrader ift. andre sammenlignelige virksomheder.

Denne pointe stemmer også overens med tidligere undersøgelser inden for de sociale botilbud udarbejdet af Deloitte i 2018.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her