Skip to main content

De private institutioners profit debatteres livligt i disse uger. Det sker på baggrund af nogle konkrete sager, hvor der er trukket store millionbeløb ud til at forsøde ejernes tilværelse fremfor, at midlerne er gået til at sikre, at udsatte børn og voksne har fået gode rammer og en god indsats. Det har med rette forarget mange af os. Det er mennesker i udsatte livssituationer, som måske ikke selv har overskuddet til at råbe op, og vi bør bekymre os om, at de sikres gode livsvilkår.Vi får næppe tværkommunale botilbudMen det er også vigtigt, at vi ikke får gjort alle private tilbud til slemme kapitalister, som bare er ude på at udnytte borgerne og suge penge ud af velfærdssamfundet. Der er mange gode private tilbud, som vi i kommunerne har meget glæde af at samarbejde med. Det kan fx være specialtilbud med særlige kompetencer til målgrupper, som vi har for få borgere af til, at kommunerne selv kan drive tilbuddene. Incitamenterne til at kommuner går sammen og etablerer tilbud på tværs af kommunegrænser er ikke gode.

Selvejende og private er mere risikovillige end kommunerneSom reglerne er skruet sammen, vil ingen direktør ved sine fulde fem gå til et byråd og bede om 100 mio.kr. til etablering af et specialtilbud, hvor kommunen selv kun skal benytte få pladser og resten sælges til kollegaerne i nabokommunerne. Her kan selvejende og private leverandører langt oftere se et marked, og de er mere villige til at påtage sig risikoen for salg af pladser.De private tilbud udfylder en vigtig rolle ift opgaveløsningen på de specialiserede områder. Og det har de gjort i mange år. Der graves meget store grøfter meget hurtigt i debatten i øjeblikket. Det er rigtig ærgerligt. Hvis man gennemfører et stop for private tilbud, så vil vi stå med mange borgere, som vi ikke bare kan visitere til offentlige tilbud. Kommunerne har ofte svært ved at finde en pladsDet er jo ikke et marked med større udbud af pladser end efterspørgsel. Tværtimod står kommunerne jo ofte i den situation, at man har vanskeligt ved at finde pladser. En lukning af private tilbud vil således betyde en markant reduktion i udbuddet. Det er ikke i nogens interesse – slet ikke i borgernes. Vi vil være nødsaget til at flytte borgere, som jo gud ske lov i mange tilfælde er glade for deres bosted eller bolig. Det er jo deres hjem.Kan man så ikke bare virksomhedsoverdrage til kommunerne?

Det kan man godt. Men det er bestemt ikke gjort med et fingerknips. Senest ved kommunalreformen så vi overdragelse af institutioner mellem de gamle amter og kommunerne. Det er en meget kompliceret øvelse med stor risiko for kompetencetab, hvis nøgle-medarbejdere forlader arbejdspladsen.

Sæt loft over profit og forstærk det økonomiske tilsynOg hvorfor overhovedet kaste sig ud i så voldsomme indgreb? 

Kan dette problem virkelig ikke løses på anden vis end at forbyde private tilbud på det sociale område? 

Man kunne sætte et loft over hvor meget profit, der må trækkes ud af et tilbud og samtidig skærpe det økonomiske tilsyn med stederne. Det ville da bringe os langt hen ad vejen ift at få en bedre kontrol med de brodne kar, som der vitterlig bør gøres noget ved.Det er uklædeligt, at vi kaster os ud i gensidige beskyldninger om mangel på effektivitet og kvalitet mellem den offentlige og private sektor. Borgerne har brug for gode tilbud og det er godt, at der er noget at vælge imellem både offentlige, selvejende og private.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply