Skip to main content

Det er Jacob Mols, der har lavet frokosten i Sundhedscenter Hvide Hus. Det har han været med til før, men i dag er det ham, der har ansvaret. Han er startet i praktik syv timer om ugen.

”Jeg var lidt nervøs, og det var underligt, for jeg kender jo alle dem, som er her. Jeg har hjulpet i køkkenet før, så det var også trygt. Jeg kunne mærke den der uro i maven, men det gik fint,” siger Jacob Mols med et smil, mens han slår nogle toner an på guitaren. 

Guitaren er hans nyeste projekt. Hans far er ved at lære ham at spille. Jacob Mols er god til at fordybe sig i projekter. Så god, at han før i tiden kunne finde på at sidde hele natten og arbejde på et projekt som et computerspil eller sin 3D-printer.

”Jeg havde mange søvnløse nætter før i tiden. Nu går jeg ikke i seng senere end kl. 1, og jeg er med til den fælles morgenmad hver dag,” siger han tilfreds.

”Jeg har været et meget dårligt sted i mit liv. Da jeg kom her til, var jeg lige blevet clean. Det første lange stykke tid skulle jeg vænne mig til ikke at misbruge. Jeg skulle få styr på mit følelsesliv og på dopaminen i hjernen. Jeg var meget famlende og vidste ikke, hvor jeg skulle hen,” husker han.

Træning gav motivation og overskud

Nu er han kommet så langt, at han sammen med sin faste kontaktperson i Hvide og Gule Hus, Signe Kromann Østergaard, ser tilbage på, hvad det var, der lykkedes i hans recovery-forløb.

”Jacob har taget kampen selv. Vi har stået ved siden af og guidet og støttet. Vi har været her til at holde den røde tråd i form af de helt basale behov for søvn, struktur og tid. Tid til at få lov at komme sig. Det tager den tid, det tager,” fastslår socialpædagog Signe Kromann Østergaard.

For Jacob Mols var den fysiske træning en krog, som han kunne hænge sin fremgang på. Det gav mening for ham og skabte både struktur og en social omgangskreds for ham.

”Det startede med, at jeg fik to måneders gratis medlemskab af en crossfit-klub. Der fik jeg blod på tanden. Det var fedt at komme ud og træne, og vi spiser også sammen. Jeg kan have svært ved øjenkontakt ved første møde, men fordi jeg så gerne ville være en del af træningsfællesskabet, klarede jeg det. Og nu bruger jeg det til at øve mig i øjenkontakt,” fortæller Jacob Mols, mens hans arme gestikulerer ivrigt.

”Jeg møder søde mennesker og kan mærke, at jeg bliver stærkere. Det er fedt på alle mulige måder,” siger han begejstret.

I Hvide og Gule Hus er han også en del af UngeHuset, hvor unge mellem 18 og 29 år mødes hver mandag. Han løber som regel forrest på turen rundt om Gentofte Sø, som de indleder samværet med.

Aldrig mere tilbage

Gennem træningen har Jacob Mols fundet motivation til at få struktur på sit liv, og den bedre form gav mere overskud til at begynde at tænke på uddannelse og arbejde.

”Hvis man gerne vil ud og arbejde, skal man først føle sig som en del af verden. Jeg er glad for, at jeg ikke længere lever så klamt, som jeg gjorde, da jeg først kom her,” fortæller han og beskriver tilstanden på hans værelse den første tid:

”Der lå tøj og skrald på gulvet, og der var kun ryddeligt lige foran computeren. Askebægrene var fyldte, og man kunne kun lige skimte madrassen, der var dækket af rod. Det vil jeg aldrig mere tilbage til,” fastslår han.

Jacob Mols har to timer hver torsdag sat af til oprydning og rengøring på værelset.

”Jeg kan faktisk lide at rydde op nu. Jeg fyrer op for musikken og svinger kosten. Jeg har sat et konkret mål og ved, hvad jeg skal i de her to timer. Jeg har det fint med at rydde op, jeg har lyst til mad, jeg har lyst til træning, og jeg har det fint med at møde mennesker. Jeg skal bare blive ved med at gøre de ting, der virker for at få hverdagen til at fungere,” opsummerer han.

Der er dukket en ny rummelighed op hos Jacob Mols, der før i tiden havde angst for at være udadvendt. Angsten kan stadig gøre det svært for ham at komme nye steder, men han har lært at rumme sin egen uro og være sammen med flere mennesker.

”Her i Hvide og Gule Hus var der plads til, at jeg i starten bare kunne sidde med min computer og gemme mig lidt bag skærmen. Det har groet på mig, at jeg kunne være her. Der var ikke nogen, der prøvede at forme mig. Jeg kunne bare gå ned og ’være’. Jeg har følt mig set og accepteret over længere tid,” forklarer han.

En vild rejseEn vigtig del af fællesskabet i Sundhedscenter Hvide Hus er de sunde frokoster, som brugerne kan komme og deltage i. Mandag og onsdag er det Jacob Mols, der har ansvaret.

”Jeg skulle bruge en praktikplads, og så blev jeg spurgt, om jeg kunne hjælpe i køkkenet. Jeg giver alligevel tit en hånd, så hvis det kunne glæde andre, ville jeg gerne prøve at gøre det på fast basis,” siger han med et skævt smil.

Til januar begynder han på HF enkeltfag, som er en del af adgangskurset til elektroingeniøruddannelsen.

”Jeg skal også flytte på et tidspunkt. Jeg skal bare være helt sikker på, at de gode vaner følger med. Men det er som om, at jeg har fundet ro i støjen,” funderer Jacob Mols.

Signe Kromann Østergaard ser roligt og smilende på ham:

”Jeg bliver meget inspireret af Jacob. Jeg kan se, at ting skal give mening for en selv, for at man kan se værdien i at kæmpe. Jacob har for eksempel forstået, at det sociale er vigtigt, selvom det er svært for ham. Det er en vild rejse, han har taget, og han har virkelig vist viljestyrke.”

Fakta:

  • Hvide og Gule Hus er to botilbud i Gentofte for mennesker med psykiske og sociale udfordringer, der i en periode af deres liv har brug for at bo et sted med støtte fra professionelt personale.
  • Sundhedscenter Hvide Hus er et tilbud til borgere i Gentofte Kommune om at holde kroppen i gang, give hjernen lidt at arbejde med og holde kontakten til andre mennesker ved lige.
  • Gule Hus hører under Diakonissestiftelsen, en non-profit organisation med over 155 års erfaring i at styrke livskvaliteten for den enkelte gennem stærke fællesskaber.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply