Tirsdag fortsætter de politiske forhandlinger om, hvordan det kan undgås, at private udbydere af sociale tilbud laver store overskud og trækker dem ud til sig selv.
Det sker efter en række artikler i Ekstra Bladet om en ejer af sociale tilbud, det er blevet endog meget velhavende.
Forud for forhandlingerne har Social- og Indenrigsministeriet fået lavet en analyse, der viser, at 45 private virksomheder i deres seneste regnskabsår har foreslået at udbetale samlet 28 millioner kroner i udbytte – når et selskabs ejere trækker penge ud til sig selv.
– Jeg bliver bekræftet i, at vi skal stramme op. Og at vi sikrer, at de velfærdskroner, der bliver afsat til de allermest sårbare, også går til de mennesker og ikke bliver trukket ud som profit.
– For det, kan vi se, sker i millionstørrelsen hvert år, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
Analysen er baseret på 1351 tilbud under socialtilsynet. 258 af dem er private, og 161 er anparts- eller aktieselskaber med tilgængelige regnskaber og med i opgørelsen.
Langt hovedparten af dem – 72 procent – har ikke foreslået at betale udbytte. 25 procent har foreslået udbytte fra én til en million kroner, og to procent – fire virksomheder – på over en million kroner.
Astrid Krag ønsker fortsat private tilbud, men ikke, at de skal kunne sende penge til ejerne.
– Vi vil have gjort op med, at man kan trække profit ud. Penge, der var tiltænkt de udsatte, der bruger tilbuddene. Det er jo velfærdskroner, der skal gå til pleje og omsorg.
– Så vi vil stille det krav, at private tilbud skal organiseres som selvejende institutioner, som vi kender det fra friskoleområdet. Så man ikke kan trække penge ud i private lommer, siger hun.
En oversigt i analysen viser, at der ikke er store forskelle på, hvor stor en del af tilbuddene der giver over- eller underskud alt efter, om de er private, selvejende eller offentlige.
– Forskellen er, hvor pengene ryger hen. Går de tilbage til de svage eller til at fore private lommer. Man kan jo investere pengene i efteruddannelse, renovering eller andre ting, der gør livet bedre for de udsatte.
– Det er fint, at vi har et privat alternativ. Jeg mener bare ikke, at overskud skal puttes ned i private lommer. Det er et presset område, og der skal pengene altså gå til dem, der har brug for dem, siger Astrid Krag.
/ritzau/
