Social- og indenrigsministeriet har udarbejdet en analyse om profitudtræk blandt sociale botilbud. Analysen har det mundrette navn ”Overskud på sociale tilbud og udbetaling af udbytte”
Forud for forhandlingerne om det annoncerede forbud mod profitudtræk har Social- og Indenrigsministeriet nemlig fået lavet en analyse, der viser, at 45 private virksomheder i deres seneste regnskabsår har foreslået at udbetale samlet 28 millioner kroner i udbytte til ejerne eller ca 0,6 millioner kr i gennemsnit.
Det kan lyder af rigtig mange penge og det bekymre da også ministeren
” Jeg bliver bekræftet i, at vi skal stramme op. Og at vi sikrer, at de velfærdskroner, der bliver afsat til de allermest sårbare, også går til de mennesker og ikke bliver trukket ud som profit,” siger Astrid Krag til ritzau.
Ingen millionoverskud, der matcher en børnehjemsbaron
Ser man overordnet på notatets tal og det samlede underskud, som de 1351 undersøgte tilbud har tilsammen, kan man løseligt regne sig frem til et underskud på mindst 334 millioner kr. Ser man på det samlede overskud, så har man mindst et overskud på 250 millioner kroner.
Den korte og lidt hurtige konklusion vil derfor være. Der er generelt ikke tale om en guldrandet forretning, når man driver sociale botilbud, hvad enten man er kommerciel eller ikke kommerciel.
Det er på den led et ganske interessant notat ministeriets embedsmænd har udarbejdet. Her har man allerede i begyndelsen af notatet fremhævet et af de mindste tal i analysen, nemlig de 28 millioner kr. som 45 ud af de 148 private virksomheder der indgår i undersøgelsen, har udbetalt i overskud. Det virker næsten, som om man i ministeriet har lagt et særligt net ned over analysen af profit blandt sociale botilbud, hvor man får de mindste tal først. Nemlig dem der omhandler profit.
Ud fra ministeriets tal synes nemlig ingen af de sociale botilbud, at være blot i nærheden af de svimlende millionstørrelser i overskud, som vi den sidste måned har kunnet læse om i Ekstra Bladet i forbindelse med sagen om den såkaldte børnehjemsbaron.
Faktisk fremgår det senere i notatet, at hele 70 % ikke har foreslået, at få udbetalt udbytte og det kunne jo hænge sammen med, at det måske ikke altid er en så fantastisk profitabel forretning at drive botilbud.Endelig fremgår det af notatet, at flere virksomheder angiver, at deres aktiviteter omfatter andet end driften af sociale tilbud, hvormed virksomhedens overskud ikke nødvendigvis kun kommer fra driften af et sociale tilbud.
Ikke et eneste ord om et kæmpe offentligt underskud
Notatet indeholder desuden et ganske interessant afsnit med en overskrift, der hedder: ”De sociale tilbuds over-/underskud ” Her skulle man så synes, at embedsværket ligesom tog fat på, hvordan underskuddene prægede det sociale botilbudsområde, men det sker ikke.
Notatets tabeller indeholder både oplysninger om over- og underskud, men man gennemgår alene overskudssiden. Ikke med et eneste ord nævnes det, at de offentligt ejede tilbud belaster samfundet med mindst 250 millioner kroner i underskud. Til gengæld er man ret hurtigt inde på at en større andel af de private tilbud har et overskud end de offentlige.
Dykker man lidt ned i tallene, vil man iagttage, at de private har et samlet underskud på mindst 20 millioner og her skal man naturligvis tænke på, at det offentlige har 5 gange så mange tilbud, men selv hvis man ganger de privates underskud med 5, kommer det ikke i nærheden af det offentlige mht underskud.
Nu skal man være forsigtig med at sammenligne offentlige og private virksomhedsformer. Isoleret set er det dog ganske interessant, at man politisk har så meget fokus på en relativt lille overskudsudbetaling hos de private botilbud. hvor kun 28 % får udbetalt udbytte, ud af de 77 %, der have overskud til at gøre det.
Det skal man se i perspektiv af, at der er et underskud i den offentlige del på en kvart milliard. Her skal man samtidig huske, at debatten om profit på velfærd ofte tager afsæt i en retorik om, at ejerne trækker skattekroner ud af deres virksomhed, som ellers skulle være gået til de udsatte. Noget tilsvarende kunne man argumentere i forhold til de offentliges tilbuds underskud.
Lidt drilagtigt kunne man postulere, at de private tilbuds underskud på 20 millioner er en slags privatsektor-støtte til den offentlige velfærd. Her er det nemlig ejerne, der skal lægge ud og ikke det offentlige, hvor i det offentlige koster underskud bare endnu flere skattekroner.
Notatet behandler ikke, at 60 % af de offentlige tilbud har et overskud
Men hvordan ser det egentligt ud med overskud i det offentlige?
Ca 60 % af de offentlige har ifølge analysen et overskud og her skal man huske på, hvad der stod i den rapport det daværende Børne- og Socialministeriet i 2018, fik udarbejdet af Deloitte mhp at analysere udfordringerne ved rammerne for det økonomiske tilsyn med sociale tilbud.
Her skrev man blandt andet:
“Samtlige socialtilsyn peger på, at de har en udfordring med at føre økonomisk tilsyn med offentlige tilbud. I modsætning til de private tilbud udarbejdes der ikke et selvstændigt regnskab med tilhørende revision for det enkelte tilbud. I stedet indgår revisionen af tilbuddene i den samlede revision af kommunen, hvor de enkelte tilbud kan være omfattet af stikprøver. Socialtilsynene har dermed begrænset indsigt i, hvordan midlerne faktisk er anvendt, og revisionen tager ikke stilling til økonomien i det enkelte tilbud.”
Man kan altså ikke være sikker på, at et overskud i et offentligt tilbud forbliver i selve tilbuddet. Det kan i princippet lige så vel blive anvendt til andre formål i kommunen, langt fra de udsatte borgere der bor i det kommunale tilbud.
Den form for overskudsudtræk behandler Social- og Indenrigsministeriets notat ikke.