At tro, at man ved at lukke muligheden for at drive sociale bo- og døgntilbud i selskabsformer som ApS og A/S, og tvinge dem til at ”konvertere” til et selvejende tilbud, med det argument, at det vil fjerne muligheden for at ”lave profit”, vidner om manglende indsigt i dette meget fintmaskede og komplekse faglige, økonomiske og juridiske ”sociodiversitetsområde”, og i særdeleshed de selskabsdrevnes betydning for socialområdet. Fjernes selskabsformen, er der alvorlig risiko for, at udviklingen af det specialiserede socialområde går i stå, til stor skade for de borgere der har brug for netop en specialiseret indsats. I stedet vil vi forventeligt se stigende priser, manglende konkurrence og ringere tilbud med dårligere kvalitet til vores mest udsatte borgere. Det har jeg svært ved at se kan accepteres af et flertal i Folketinget.Både kommunale botilbud og selvejende/fonde laver ”profit” på velfærd. Med andre ord, man kan ikke udlede, at fordi man er et offentligt eller selvejende tilbud, så kan der ikke laves profit. Det kan der i høj grad. Et forbud mod profit bør derfor gælde alle aktører, offentlige såvel som private. Selskabsdrevne tilbud sikrer agilitet, investering og innovation i områdetUdviklingen af nye specialiserede botilbud, drives i al væsentlighed frem med afsæt i den selskabsdrevne tilbudsform. Dette fordi det er den selskabsform, der sikrer høj agilitet og investeringsmuligheder for de ildsjæle der ønsker at starte et botilbud op. Samtidigt er det helt centralt for ildsjælene, at de har fuld kontrol over de ofte meget store investeringer de i dag skal lægge i udviklingen af deres nye tilbud, herunder sikre sig afkast af disse investeringer. Så vil vi have innovation på området, vil vi have konkurrence, vil vi have specialisering, og vil vi fortsat udvikle det specialiserede socialområde, så tilbudspaletten er tilstrækkelig bred og specialiseret i forhold til borgernes stigende behov for specialisering, og de drives effektivt og er konkurrencedygtige, så er der i høj grad brug for den selskabsdrevne institutionsform. Ja faktisk kan jeg ikke se socialområdets udvikling vil overleve uden den. Det man ikke må glemme er, at den selskabsdrevne institutionsform er den mest fleksible, agile og mest gennemsigtige, og for samfundet mest profitable tilbudsform, alene af den grund, at de er fuldt transparente, og drives langt mere effektivt end de offentlige botilbud, og endda med lidt højere kvalitet i følge de seneste rapporter fra Socialstyrelsen. Hvis der lukkes og slukkes, går det ud over borgerneAlle de private selskabsdrevne tilbud jeg kender, overvejer i disse dage deres fremtid set i lyset af den seneste udmelding fra regeringen. En ting er jeg ret sikker på. De konverterer ikke frivilligt til en selvejende konstruktion, og jeg kan ikke forestille mig, at det er muligt lovgivningsmæssigt at tvinge dem til det. Så eneste mulighed bliver ret beset at lukke og slukke! Og hvad skal vi så gøre med de hundredevis, ja måske tusindvis af borgere, der pludselig står uden botilbud når de selskabsdrevne tilbud lukker ned? I stedet for denne ideologiske kamp, bør man se det i et større perspektiv, og ikke mindst på problemets ganske ubetydelige omfang, sammenlignet med alle de andre problemer området er præget af. Håndgreb, der kan styre profitudtrækVil man politisk sikre sig, at der ikke udtrækkes profit i sociale tilbud i større omfang end man politisk mener kan forsvares set i et samfundsperspektiv, er vejen i min optik følgende.
- Der skal som det første sikres fuld transparens i de offentlige tilbuds økonomi, så det er muligt at sammenligne driftsvilkårene mellem de offentlige og private tilbud. Særligt sammenhængen mellem pris og kvalitet. Dette gøres ved at stille krav om årlige revisionspåtegnede regnskabsaflæggelser i offentlige tilbud. Og ja det koster kommunerne, men omkostningen kan lægges ind i taksten.
- Socialtilsynene skal have styrket deres kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne gennemføre et kompetent og kvalificeret økonomisk tilsyn med alle tilbud, så tilsynene kan garantere, at der alle steder er sammenhæng mellem pris og kvalitet.
- Lovgivningsmæssigt kan man overveje at lægge et loft over, hvor stort et overskud et tilbud under Lov om Socialtilsyn må både budgettere med, og lave regnskabsmæssigt i forhold til tilbuddets samlede omsætning. Det uanset om man er et offentligt eller privat tilbud.
- Dette kunne man evt. supplere med en regel om, hvor stor en del af overskuddet der skal reinvesteres i tilbuddet, og dermed indirekte regulere størrelsen af et evt. udbytte til kapitalejerne, men stadig så investorerne kan få deres investeringer igen over tid, hvilket må være helt rimeligt.
Samtidigt med dette, skal reglerne om ”overskud” naturligvis gælde alle former for tilbud der drives under Lov om Socialtilsyn, således at størstedelen af et ”overskud” bliver i de tilbud de er genereret i, og dermed kommer de respektive tilbudsledere, deres innovationslyst, og dermed borgerne til gode.
Flemming Trap Højer er Cand. Jur. og Indehaver af Trap Consulting ApS – Betydningsfuld rådgivning til botilbud. Ekspert i Lov om Socialtilsyn.
