Astrid Krag vil forbyde private på socialområdet

Del artiklen:
Socialminister Astrid Krag mener, at private virksomheder betragter udsatte borgere som sociale hæveautomater og det vil hun sætte en stopper for.
Socialminister Astrid Krag mener, at private virksomheder betragter udsatte borgere som sociale hæveautomater og det vil hun sætte en stopper for. - Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix

Private tilbud skal omlægges til fonde og selvejende institutioner, hvis de vil blive på socialområdet. ”Et kæmpe skridt i den rigtige retning”, mener tre fagforbund. Hos brancheorganisationerne kalder man det et ideologisk korstog, hvor man straffer alle også de udsatte.

Af Steen Houmark, [email protected]

”Det her handler om at få sat en stopper for, at udsatte borgere er sociale hæveautomater for private firmaer, der trækker velfærdskroner ud, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Ekstra Bladet, da hun i torsdags løftede sløret for regeringens forslag om at forbyde private aktører på socialområdet.

Forslaget betyder, at det udelukkende er offentlige, fonde eller selvejende institutioner, der kan drive sociale tilbud, som bosteder, opholdssteder og specialskoler. I praksis betyder det, at Socialminister Astrid Krag vil ekskludere private virksomheder fra socialområdet.

”Det er fint, at der er private tilbud som et supplement til de kommunale, men vi foreslår, at alle private tilbud skal oprettes og drives som selvejende institutioner, som man kender det på friskoleområdet.” Siger hun til Ekstra Bladet.

Ministerens forslag rejser blandt andet spørgsmålet om, hvad så med de eksisterende private tilbud? Her er det Astrid Krags forslag, at de kommercielle tilbud skal have en periode til at omlægge sig i, men hun nævner intet om, hvor lang den periode bliver. Det vil afhænge af forhandlingerne med de øvrige partier, forstår man på Ekstra Bladet.

Et skridt i den rigtige retning eller et ideologisk korstog

Hos brancheorganisationerne er man gennemgående meget utilfredse med forslaget, da OPS-Indsigt ringer rundt. Lidt groft sagt, betragter de det som et ideologisk korstog, hvor borgerne kommer i klemme.

Hos tre fagforbund, hvis medlemmer potentielt arbejder på de private botilbud, kalder forbundsformændene det modsat  ”Et kæmpe skridt i retningen mod at sikre kvaliteten på tilbuddene til nogle af de svageste borgere.” Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af FOA, Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening.

”Motivet for at drive et bosted skal være at sikre den bedst mulige kvalitet for børn, unge og voksne. Når vi fjerner det motiv, der hedder profit, sikrer vi, at fokus er på netop kvaliteten,” siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen.

Ministeren tørrer et myndighedssvigt af på over 300 sociale tilbud

De nye regler vil, hvis de bliver indført, ramme omkring 375 eksisterende tilbud, det kan man læse ud af socialministeriets velfærdspolitiske analyse. De mange tilbud huser ca. 3000 udsatte børn og voksne ifølge Dansk Erhverv.

Her mener velfærdspolitiksk chef Troels Yde Toftdahl, at regeringen med dette forslag tørre et myndighedssvigt af på de af samfundet allermest sårbare, der er anbragt på private bosteder.

Regeringens forslag kommer, blandt andet efter at Ekstra Bladet har skrevet en serie af artikler om, hvordan en tidligere ejer af Søbæks opholdssteder har forvaltet store summer, som han tjente på botilbuddene. Han er politianmeldt og under efterforskning hos Midt- og Vestjyllands Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.

Læs også:
FOA: De private har kompetencer, man ikke bare lægger ind i en kommune

 Hos Dansk Erhverv mener man, at regeringen bør kigge indad mod de offentlige myndigheder. Den omtalte sag har nemlig også afsløret, det man i Dansk Erhverv betegner som et totalt tilsynsvigt fra det sociale tilsyn, der har tilladt bostedet at snyde med midlerne. 

”I stedet for at vedkende sig det ansvar, så straffer man i stedet samtlige private leverandører. Det er hverken hensigtsmæssigt eller klogt,” siger Troels Yde Toftdahl.

Han peger på, at der er mange andre muligheder regeringen kunne gøre brug af. Man kunne fx arbejde med gennemsigtighed i forhold til regnskaber og ensartet beregning af takster som grundlag for tillid og troværdighed til både offentlige og private virksomheder.

Senest har en analyse fra DI vist, at der på et andet velfærdsområde er behov for mere gennemsigtighed med de kommunale beregningsmetoder, da timepriserne for den samme ydelse af hjemmehjælp svinger med 225 kr.  

Læs også:
DI: Kommuner sætter frit valg ud af kraft

 Der er risiko for afspecialisering fordi mange vil lukke

Hos LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud er man stærkt bekymret. Her frygter Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef, at mange tilbud bliver tvunget til at lukke, og at man derved mister vigtig specialisering på områder som handicap- og psykiatri.

”Mange af de ikke offentlige tilbud er meget fagligt specialiserede sociale tilbud, som tager sig af de borgere, som kommunerne ikke har institutioner til. Hvis regeringen tror, at de sociale tilbud blot kan ændres til fondseje eller selvejende, så har de gjort regning uden vært. Mange tilbud vil desværre lukke, og det vil ramme borgere med handicap og psykiske lidelser, der må flytte til offentlige steder, der ikke har den nødvendige specialisering. Det er en dyr pris at betale,” siger Laust Westtoft.

Han forstår ikke regeringens opgør med de ikke offentlige tilbud og kalder det slet og ret for uambitiøs symbolpolitik.

”Politisk bragesnak” for en meget lille overskudsgrad

Hos SMVdanmark mener man forslaget er en ommer. ”Argumentet er, at de penge ikke bør gå i private lommer, men skal bruges på endnu bedre tilbud. Men det er ren ideologi og vil blot begrænse kvaliteten af tilbuddene for de svage,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i SMVdanmark i en pressemeddelelse.

Ifølge SMVdanmark er overskudgraden blandt private botilbud på knapt 2 procent, hvilket er meget lille sammenlignet med en række andre velfærdsområder.

”Det er politisk bragesnak, når social- og indenrigsministeren siger, at “udsatte borgere er sociale hæveautomater for private firmaer”, for vi har at gøre med en branche, hvis overskud er minimalt, og som i øvrigt er præget af ildsjæle, der ønsker at gøre en forskel, og som bestemt ikke gør det for pengenes skyld,” siger hun.  

Læs også:
Lovindgreb der forbyder udbytte, kan reducere sociale investeringer

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her