Wammen kommer Dansk Erhverv halvt i møde

Del artiklen:
Samlet set kommer Finansministeren Dansk Erhvervs ønske i møde, men læs lige hvor meget.
Samlet set kommer Finansministeren Dansk Erhvervs ønske i møde, men læs lige hvor meget. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det har taget finansminister Nicolai Wammen over tre uger, at svare på et spørgsmål vedrørende kompensation af private velfærdsvirksomheders corona-merudgifter. Læs analyse af redaktør Steen Houmark om brevets mest centrale punkter.

Af Steen Houmark, [email protected]

Den 12. august stillede Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg ved formand Jane Heitmann finansminister Nicolai Wammen et spørgsmål, hvor man bad ham kommentere henvendelserne fra Dansk Erhverv og Selveje Danmark vedrørende kommunernes håndtering af kompensationen for merudgifter i forhold til ikke-kommunale virksomheder.

Det svar tikkede ind den 9. september, dagen før Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har møde med KL`s Sundheds- og Ældreudvalg.  Godt tre uger har det været undervejs.

I samme periode har Dansk Erhverv været ude i et opråb, fordi det kun er en fjederdel af Dansk Erhvervs medlemmer, der er blevet kontaktet af kommunerne i forbindelse med dækning af merudgifterne.

Læs også:
De fleste private velfærdsvirksomheder må selv dække coronaudgifterne

Kommunerne skal i dialog med de private

OPS-Indsigt er i besiddelse af Nicolai Wammens brev, men hvad er det så egentligt, at finansministeren svarer?

”Det forudsættes, at den enkelte kommune går i dialog med de private institutioner omkring udgifter relateret til COVID-19,” skriver han i svaret

Det betyder med andre ord, at han i et vist omfang konkretiserer opgaven for kommunerne og giver et vift med en vognstand om, at den udfordring vil han helst ikke blandes ind i.

Men samtidig slår han fast, at der i økonomiaftalen ikke er fastsat krav om størrelsen på kompensationen til de enkelte kommunale og private tilbud, ”da det vil være op til en lokal vurdering på baggrund af lokale forhold,” skriver han.

Læs også:
Wammen: Kommunerne skal i dialog med de private om merudgifter

Skubber problemet ud til kommuner og socialtilsyn

Finansministeren lægger op til, at det er en lokal vurdering. Det vil sige opgaven sendes helt klart tilbage til kommunerne som myndighed og forvalter af de mange milliarder, der strømmede ud i kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen i sommers.

I det hele taget prøver han at skubbe løsningen af denne udfordring væk fra Christiansborg, blandt andet skriver han specifikt i forhold til de sociale tilbud, hvor han fremhæver socialtilsynets rolle.

Her skriver han nemlig ”Har et socialt tilbud efter serviceloven ekstraudgifter til driften som følge af COVID-19, har tilbuddet mulighed for at indregne underskuddet i næste års takster efter de almindelige regler herom. Hvis tilbuddets likviditet ikke rækker hertil, har tilbuddet mulighed for at hæve taksterne inden for gældende regler. Det indebærer, at det ændrede budget skal godkendes af socialtilsynet.”

Bemærk her, at Finansministeren opererer med begrebet underskud. Det kan tolkes derhen, at hvis det sociale tilbud har overskud på året alt i alt, ja så kan man ikke hæve taksten, selvom man altså har haft en ekstraudgift.

Han åbner ganske vist for muligheden af, at det enkelte tilbud genforhandler betalingen for den enkelte borger med den visiterende kommune efter almindelige aftaleretlige regler, men her har sidste vinters debat om kommunernes brug af forhandlingskonsulenter jo vist at gøre dette noget vanskeligt.

Læs også:
Eksterne konsulenter på handicapområdet er udtryk for et våbenkapløb

Kommer Dansk Erhverv halvt i møde

Af brevet skal man i øvrigt bemærke to ting. Leverandørerne skal kunne dokumentere deres udgifter og for det andet lægges der op til, at en kompensation er i balance med det merudgiftsniveau, som kommunen har og her må man forvente, at kompensationen i gennemsnit hverken kan ligge over eller under de merudgifter kommunen har på egne institutioner.

Det sidste matcher sådan set Dansk Erhvervs ønske om en ligelig behandling af kommunale og ikke kommunale tilbud.

Til OPS-Indsigt skriver velfærdspolitisk chef Troels Toftdahl  blandt andet ”Vi beder kun om ligestilling og adgang til det samme som kommunale tilbud får.”  

Samlet set kommer Finansministeren Dansk Erhvervs ønsker halvt i møde. På den ene side konkretiseres opgaven overfor kommunerne. De skal i dialog med de enkelte velfærdsvirksomheder og en kompensation skal være i balance med de merudgifter kommunerne selv har. Altså en ligebehandling mellem leverandører. 
På den anden side er det meget tydeligt, at det er de lokale myndigheder kommunerne og socialtilsynene, der bliver gatekeepers på denne udfordring.

Og her var udfordringen jo i forvejen dialogen. Derfor er udkommet af Wammens brev svært at spå om. Begge parter har i processen udtrykt meget modsatrettede holdninger.

Hvor KL har fundet opgaven med at udmønte kompensation for merudgifter til covid-19 kompleks og forbundet med en række udfordringer, der bl.a. består i, at kommunerne ikke altid har hjemmel til at kompensere leverandørerne, så står Dansk Erhverv der, at de mener, at de bare bliver sendt rundt fra Herodes til Pilatus.

Denne karrusel er ikke nødvendigvis stoppet fordi Nicolai Wammen har sent et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, for det forudsætter, at de to parter går i dialog.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her