I aftalen om kommunernes økonomi for 2021 er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne kompenseres med i alt 2,6 mia. kr. til håndtering af merudgifter relateret til COVID-19. Heraf går de 1,2 mia. kr. til blandt andet merudgifter til rengøring i kommunale og private velfærdstilbud. Det fremgår af aftalen.
Men et er at indgå en aftale mellem to myndigheder (staten og kommunerne), noget andet har været, at få den udmøntet, så den også kommer ud i de private så vel som de kommunale tilbud.
KL: Det er mere komplekst end som så at udmønte kompensationen
Dansk Erhverv har tidligere været ude i et opråb, hvor de påpegede at kun hver fjerde private velfærdsleverandør er blevet kontaktet af kommunerne med hensyn til kompensation af corona-merudgifter.
Hertil skriver kontorchef i KL`s økonomiske sekretariat Claus Mogensen til OPS-Indsigt, da vi henvender os for at få afklaring på, hvad det er der er så svært følgende:
”Vi har brugt ganske meget tid og energi på at få afklaret, hvad vi må hos ministerierne. Vi har jo ganske mange forskellige typer af private institutioner, som er underlagt forskellige regelsæt for beregning af takster mv. Det betyder desværre også, at vi ikke får lov til at anvende én model på tværs af fx friplejehjem, sociale institutioner og private dagtilbud.”
Claus Mogensen angiver også, at det kan tage ganske lang tid, før KL får svar fra ministerierne om hvad kommunerne må og ikke må og i den sammenhæng oplyser han, at man fortsat ikke har fået svar fra alle.
Det vil sige at KL sådan set sidder låst fast på en række punkter, når kommunerne henvender sig om hvorvidt de kan udbetale kompensation til en privat velfærdsleverandør. Det kan være en af grundene til, at det ligesom går lidt langsomt med at få udmøntet kompensationen for merudgifter.
Dansk Erhverv: Det er ikke komplekst at finde en løsning
For udenforstående kan det virke besynderligt, at man fra KL`s side trækker kompleksitets- eller regelkortet, men ser man ind i lovgivningen på velfærdsområderne, vil man hurtigt iagttage, at regler, strukturer og processer for bevillinger variere rimeligt meget på tværs af områder som børn, ældre, handicappede og socialt udsatte. Claus Mogensen kan altså godt have en pointe i, at selvom regeringen og kommunerne i juli fik indgået en økonomiaftale, så tager det tid at få udmøntet kompensationerne ude i kommunerne da forholdene er meget forskellige.
Men det argument køber velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv Troels Toftdahl ikke.
”På socialområdet er der hjemmel til at øge taksterne – alligevel er der kommuner der mener, at de ikke har hjemmel. På plejeområdet gør de samme kriterier sig gældende uanset om man er kommunal eller privat,” skriver han i en mail til OPS-Indsigt.
I hans optik er udfordringen ikke mere komplekst end, at der er givet nogle penge til kommunerne, som staten har en forventning om, at de deler på en fair måde mellem kommunale tilbud og private tilbud.
”For det første beder vi ikke om flere penge end der er aftalt. Vi beder om ligestilling og adgang til det samme som kommunale tilbud får.” Skriver han til OPS-Indsigt
Han er overbevist om, at KL ikke mener at de har fået fra meget.
Kompensationen når heller ikke ud i kommunale institutioner
Men nu viser det sig, at det ikke kun er de private virksomheder, der har problemer med at få udmøntet kompensationen for merudgifter. De kommunale har også udfordringer
Det er nemlig ikke alle institutioner, der har fået kompensation for ekstraudgifter til værnemidler, rengøring og personale trods intentionen, lyder det fra SF
”Det er helt uholdbart, at nogle kommuner har fået penge til institutioner, men ikke har leveret dem ud til institutionerne. Det, synes jeg faktisk, er en kende skamløst. Vi foreslår, at finansministeren tager en snak med kommunerne, siger gruppeformand Jacob Mark til ritzau
De Radikale har også fokus på, hvor kompensationen for merudgifter til blandt andet rengøring forsvinder hen.
”Det er vigtigt, at vi fortsætter en høj hygiejne, uden at det tager tiden fra børnene. Derfor skal pengene være der til at betale ekstra rengøring, så pædagoger og lærere kan være sammen med børnene, siger børneordfører Lotte Rod (R) i en skriftlig kommentar til ritzau.
Kompensationen forsvinder i de kvartalsvise budgetkorrektioner
Men hvor forsvinder pengene henad, hvis de ikke kommer ud til hverken de private eller kommunale institutioner?
OPS-Indsigt har ringet rundt til en række kommuners økonomiforvaltninger for at få et indblik i eller en kommentar til om det kan have sin rigtighed. Her er et af svarene til baggrund, ”at man naturligt efter sommerferien har skåret ned på den ekstra rengøring, da retningslinjerne for smitteforebyggende tiltag i daginstitutionerne blev ændret.”
Et andet svar er, at man ude i institutionerne, måske kan have vanskeligt ved at gennemskue, at man på den ene side får en kompensation for merudgifter, samtidig med at man befinder sig i en tilbagevendende regnskabsmæssig situation, hvor mange kommuner her i efteråret laver budgetkorrektioner. Det vil sige, at de lokale budgetter nedjusteres, så der ikke opstår overforbrug på årets regnskab.
Så på den led kan man godt sige, at pengene nogle steder bliver i de kommunale forvaltninger
Den 10. september har Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg møde med KL`s Sundheds- og Ældreudvalg og har vil kommunernes kompensation af merudgifter blive drøftet
Regeringen og KL har desuden en aftale om at gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes COVID-19 udgifter ultimo 2020.
