Skip to main content

Det lød rigtig godt, da man i marts vedtog loven om hjælpepakkerne i Folketinget. Siden vidste det sig, at man ved samme lejlighed afskaffede epidemilovens §27. En slags forsikringsordning for den private sektors virksomheder i tilfælde af at epidemi. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet nogle af konsekvenserne ved denne beslutning. 

Lige op til sommeren lavede regeringen og kommunerne så en økonomiaftale for 2021, der tilførte kommunerne 1.2 milliarder til merudgifter i forbindelse med corona. Det fremgår af aftalen, at man allerede i 2020 skal kompenseres for merudgifter til bl.a. rengøring i kommunale og private velfærdstilbud.

Udfordringen er bare at ligesom med hjælpepakkerne, så ser det ud til, at man indtil videre har lovet mere end man kunne holde. De private og selvejende virksomheder, der er leverandører af velfærd i kommunerne, savner nemlig deres andel – et trecifret millionbeløb til at dække corona merudgifter, som med økonomiaftalen bude blive dækket af kommunerne. Det skriver Berlingske om søndag.

Det skal ses i perspektiv af, at op mod 40 procent af alle de borgere, der modtager hjemmehjælp i følge Danmarks Statistik, får leveret hjælp af en privat velfærdsvirksomhed efter loven om frit valg. Hertil kommer, at en meget stor del af de sociale område er dækket af private botilbud, for nogle af samfundets svageste.

Kommunerne betragter pengene som deres

En ny rundspørge lavet af Dansk Erhverv (DE) og Selveje Danmark viser således, at kun en fjerdedel af deres medlemmer på velfærdsområdet har modtaget en henvendelse fra kommunen vedrørende de ekstra coronaudgifter.

Ved coronakrisens begyndelse slog finansminister Nicolai Wammen (S) fast, at kommunale, private og selvejende institutioner skulle sidestilles. Men det er ifølge Dansk Erhverv ikke sket.

Til Berlingske siger velfærdspolitik chef i Dansk Erhverv Troels Yde Toftdahl, at pengene ikke er blevet ligeligt fordelt. De kommunale aktører bliver forfordelt, lyder det.

”Når først kommunerne har fået pengene, så bliver de til kommunale penge. Når de så skal videre ud, så skal vi nærmest vriste dem ud, fordi de har lært at betragte dem som deres egne penge,” siger han.

Det vil sige kommunerne har ikke til sinds at ville dække private virksomheders ekstraudgifter i forbindelse med corona og det er ikke første gang man kan læse om den historie.

Dækning af merudgifter er ikke et nyt problem

Allerede i Maj skrev OPS-Indsigt om hvorledes KL sagde nej til værnemiddelstillæg i forbindelse med, at det Danske Madhus havde varslet kommunerne, at de vil sætte prisen op pr. leverance. Det skete med inspiration i en artikel i OPS-Indsigt. Begrundelsen for det ekstra tillæg skete med basis i en anbefaling KL havde udmeldt i en direktørmail fra den 19. marts 2020. Den mail fortolkede KL siden anderledes end leverandøren og derfor afviste man det såkaldte værnemiddelstillæg.

KL vil kun drøfte konkrete sager

Kommunernes Landsforening har fået forelagt den aktuelle kritik fra Dansk Erhverv og Selveje Danmark af Berlingske.

I et skriftligt svar skriver Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KLs Økonomiske Sekretariat, at de forskellige servicområder er forskelligt ramt af coronakrisens restriktioner, og at man har opfordret kommunerne til ”at gå i dialog med de ikkekommunale aktører og sørge for, at der er en fornuftig balance mellem kompensation af egne og private tilbud.”

Berlingske fremhæver flere eksempler på, at selvejende og private velfærdsaktører har haft svært ved at få pengene ud af kommunerne og når Dansk Erhverv og Selveje Danmark henvender sig til KL, er man kun interesseret i at tage drøftelsen ud fra konkrete problemstillinger.

Fanget i en klemme

Da præcis udfordringen med fordeling af midler til merudgifter blev debatteret i Folketinget sagde Finansminister Nicolai Wammen:

”Jeg har ikke nogen grund til at tro, at kommunerne ikke på en seriøs og ordentlig vis vil lave en ligestilling af både offentlige, private og selvejende institutioner.”

Men som situationen beskrives i Berlingske er velfærdsleverandørerne fanget i en klemme. På den ene side anerkender man fra centralt hold, at de private virksomheder har merudgifter og man laver aftaler, der burde afhjælpe det, men når kommunerne så ikke administrerer efter forventningerne, er der ingen hjælp at hente fra hverken KL eller regering.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply