To gange tidligere er en 27-årig hjemmehjælper dømt for at bedrage ældre og svage. Nu er hun sigtet igen. Denne gang for at have begået såkaldt databedrageri i 72 tilfælde. Det skriver ritzau
Man spørger sig selv om hvordan kunne det ske, at arbejdsgiver ikke fik det ordentligt tjekket ved ansættelsen?
Det spørgsmål vender vi tilbage til.
Sagen er interessant fordi op mod 30 procent af alle borgere, der modtager en eller anden form for hjemmehjælp, får den udført af en privat leverandør. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Muligheden for at få hjælpen udført af en privatansat hjemmehjælper, har været gældende siden loven om frit valg i 2003.
Et hul i lovgivningen give private ringe indsigt
Den konkrete sag mod den 27-årige hjemmehjælper illustrerer det hul, som findes i straffeattestsystemet, hvor private virksomheder ikke har samme muligheder for at få en såkaldt offentlig straffeattest.
En offentlig straffeattest indeholder flere oplysninger end den private straffeattest om domme og afgørelser. De er registreret 5 år længere end på den såkaldte private straffeattest. På den offentlige straffeattest fremgår eksempelvis en ubetinget fængselsstraf i mindst ti år, men på den private straffeattest forsvinder den fem år efter en løsladelse.
På Politi.dk står der blandt andet om straffeattester.
”Den offentlige straffeattest kan blandt andet udstedes til en offentlig myndighed ved behandlingen af en jobansøgning.”
Kommunerne har ikke samme problem
Det giver ikke en kommunal samme udfordring som en privat hjemmeplejevirksomhed, når de skal indhente straffeattester, idet kommunen jo per definition er en offentlig myndighed og derfor kan få udleveret den offentlige straffeattest.
Den private virksomhed må altså nøjes med den såkaldte private straffeattest, som kun går 5 år tilbage og ikke har så mange oplysninger.
Fik ansættelse selvom hun var frakendt retten til at levere hjemmehjælp
Dette er grunden til, at den 27-årige hjemmehjælper har kunne få ansættelse, selvom kvinden i 2013 samtidig med en dom for bedrageri blev frakendt retten til at arbejde netop som hjemmehjælper. Men det har de private arbejdsgivere altså ikke kunne læse sig til ud fra den private straffeattest.
Derfor kunne kvinden syv år senere blive ansat som hjemmehjælper af det private vikarbureau SOS Vikar.
På den led stilles private velfærdsvirksomheder altså ringere end offentlige, selvom det nu er 17 år siden, at man indførte frit valg af hjemmehjælp. Samtidig illustrere sagen, at der er et hul i lovgivningen, som gør at de brodne kar hurtigt finder ud af at de bare kan søge ud i den private sektor.For at undgå fremtidige situationer af samme slags, efterspørger kvalitetsdirektør i SOS Vikar, Lene Hansen, hjælp fra politikerne.
Politikere vil lukke straffeattesthul
Sagen har fået Socialdemokratiet til at kigge på en løsning for at forhindre flere af den slags sager, fortæller Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus.
”Det er ikke svært at blive enige om, at systemet ikke er godt nok, som det er lige nu, siger Socialdemokratiets retsordfører,” siger Jeppe Bruus.
Men han kunne ikke komme nærmere ind på, hvilke specifikke løsninger, der bliver kigget på.
Retsordføreren hos SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener, at arbejdsgiveren skal have adgang til den kriminalitet, der er relevant i forhold til jobbet.
Hun mener dog ikke, at arbejdspladserne for altid skal kunne se tidligere domme.
”Vi skal tro på, at mennesket kan forbedre sig,” siger hun til ritzau.
Forventes at tilstå
Den konkrete sag skal for retten fredag og her er kvinden sigtet for at have snydt sig til omkring 338.000 kroner fra seks forskellige ofre, mens hun var ansat som hjemmehjælper i et vikarbureau.
Det er forventningen, at kvinden vil tilstå i hvert fald de fleste af de 72 tilfælde af såkaldt databedrageri, som hun er sigtet for.
Der forventes at falde dom i sagen fredag.