Der er brug for mere politisk styring med de offentlige danske forskningsmidler for at sikre grøn forskning. Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Dagbladet Information forud for efterårets forhandlinger om forskningsreserven. – Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger, siger hun. Professor emeritus på Københavns Universitet Henrik Andersen kritiserer udmeldingen. – Jeg synes, det lyder temmelig ildevarslende med et skridt mod en mere central styring af de offentlige forskningsmidler, siger han. Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen er nervøs for, at den politiske styring kan gå ud over den stabilitet, der ifølge hende er så afgørende for at udvikle sublime forskningsmiljøer. – Forskningsfelter er ikke bare en harmonika, du kan trække i, når der er et politisk ønske, og så klappe sammen igen, hvis der eksempelvis kommer en ny regering med andre prioriteter. – Der opstår jo også hele tiden nye og uforudsete samfundsudfordringer – det er corona et oplagt eksempel på, siger hun til Information. De kritikpunkter rammer dog ikke Ane Halsboe-Jørgensen. Hun mener sagtens, at den frie forskning kan forblive intakt, selv om den er rettet ind politisk. – Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. – Forskningsfriheden står fuldstændig urørt, siger hun. I regeringens finanslovsforslag er lagt op til, at der skal sættes 750 millioner kroner af til en grøn forskningspulje. Ane Halsboe-Jørgensen påpeger over for Ritzau, at rammerne for forskningen skal gælde det, der finansieres af puljen, og at forskere, der ikke ønsker at forske under de rammer, kan lade være at søge pengene. Det argument holder ikke vand, hvis du spørger Camilla Gregersen. Hun udtaler til Ritzau, at det giver et pres på forskningsmiljøerne, når der i finanslovsforslaget bliver skåret i de frie forskningsmidler. Regeringen lægger især op til, at der forskes i teknologier, der kan rense atmosfæren for CO2, og power-to-X-teknologi, der kan bruge overskydende elektricitet til en række formål. /ritzau/
Prøv OPS-Indsigt
Få 4 ugers gratis prøveperiode til OPS-Indsigt, helt uden bindinger og ingen registrering af betalingskort.