Flere forsyningsområder er såkaldte naturlige monopoler. Det vil sige, de er en del af de infrastruktursektorer, der af forskellige grunde ikke giver mening samfundsmæssigt at konkurrenceudsætte.
Men når der ikke er nogen konkurrence, hvad kan vi så gøre for at skabe samme effekter som ved et velfungerende marked?
Her må vi skille tingene lidt ad for at forstå, hvad forsyningssektoren blandt andet består af, når vi taler om naturlige monopoler og ikke naturlige monopoler.
Den samlede sektor omfatter selskaber, der leverer el, vand, gas og håndterer affald og rensning af spildevand til forbrugere og virksomheder.
I forhold til ikke naturlige monopoler kan vi godt have flere operatører på eksempelvis affaldsområdet.
Vandforsyning og distribution af el er eksempler på områder, hvor der er naturlige monopoler, da det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at have flere sideløbende og konkurrerende vandrør eller elnet. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et indlæg på deres hjemmeside om potentialet for en mere effektiv forsyningssektor .
Selve nettet er altså en infrastruktur, der ikke er, eller kan udsættes for effektiv konkurrence. Her kan økonomisk regulering af de naturlige monopoler blive en erstatning for den manglende konkurrence. Reguleringen skal så at sige efterligne vilkårene på et marked med effektiv konkurrence og derved høste fordelene ved konkurrence.
Professor: Nuværende reguleringen lægger ikke pres nok på selskaberne
”I dag får forbrugere og virksomheder ikke alle de fordele, og en af årsagerne kan være, at den nuværende regulering ikke i tilstrækkelig grad lægger det pres på selskaberne, som de ville opleve på et marked med effektiv konkurrence.” Siger Formanden for Konkurrencerådet, professor Christian Schultz i en pressemeddelelse.
Han mener altså, at det ganske enkelt er nødvendigt med en langt bedre regulering for at opnå nogle af fordelene ved et velfungerende marked på de såkaldt naturlige monopoler.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er produktivitetsvæksten i forsyningssektoren forholdsvis lav og priserne forholdsvis høje, når der sammenlignes med det øvrige samfund. Desuden er rammebetingelserne for konkurrence i forsyningssektoren ringere end rammebetingelserne i andre sektorer, som kræver meget infrastruktur. Det viser en konkurrenceindikator som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet, og siden fået beregnet af konsulenthuset Copenhagen Economics. Forsyningssektoren scorer lavere på alle de parametre, der er målt på.
Forsyningssektorens lave produktivitetsvækst, de høje priser og dårlige rammebetingelser for konkurrence peger ifølge Konkurrencerådet alt sammen i retning af, at den nuværende regulering ikke skaber et tilstrækkeligt pres mod at skabe effektiviseringer i forsyningssektoren.
Bedre økonomisk regulering af monopoler og konkurrenceudsættelse af ikke-monopoler
Det vurderes af konkurrencerådet, at forsyningssektoren har et uforløst potentiale for effektivisering. Potentialet i forsyningssektoren kan bl.a. forløses ved at skabe et større konkurrencepres, idet konkurrence skaber de optimale betingelser for produktivitetsvækst, lave priser, innovation og høj kvalitet.
Det kan for de naturlige monopoler ske via bedre regulering og i forhold til forsyningsopgaver, der ikke er naturlige monopoler, så bør de så vidt muligt konkurrenceudsættes vurdere konkurrencerådet.
Affalds- og forbrændingssektoren er en del af den danske forsyningssektor og her fik vi i juni en bred politisk aftale, hvor man sætter den kommunale affalds- og forbrændingssektor under pres med risiko for at blive konkurrenceudsat.
Dansk Erhverv var i den sammenhæng ude og hilse det velkommen.
Om konkurrencerådets nye udmelding siger markedschef i Dansk Erhverv til OPS-Indsigt. ”Vi hilser konkurrencerådets udmelding om at ”ikke naturlige monopoler” bør konkurrenceudsættes velkommen. Den underbygger, hvad vi hele tiden har sagt.”
Hos KL har man ingen kommentarer til konkurrencerådets udmelding, da OPS-Indsigt henvender sig.
Læs i hele Konkurrence- og forbrugerstyrelsens indlæg om forsyningssektoren.
