En whistleblower har fået sat gang i både Operation X og Københavns Kommune i forbindelse med et prestigefyldt højhusbyggeri på Amager. Byggeriet af højhuset er på 86 meter og bliver udført af Bach Gruppen, som er hjemmehørende i Viborg.
Sagen er interessant i et ops-perspektiv, da den illustrerer, hvor let en sag kan accelerere og føre til at to samarbejdspartnere når så langt fra hinanden, at der skal inddrages eksperter i flere omgange og kommunen kommer så langt ud, at den må politianmelde virksomheden.Bygge- og anlægsområdet er i forvejen kendt for at have mange tvister.
Formanden for mediationsinstituttet, advokat Kurt Helles Bardeleben mener, at sagen er illustrativ for uenigheder på bygge- og ejendomsområdet, hvor gensidig mistillid driver parterne ind i en konflikt, som meget nemt bliver meget omkostningstung for alle ikke mindst samfundsøkonomien.
”Det her er bare endnu et eksempel på, at to parter bruger en masse ressourcer baseret på mistillid frem for at finde tilbage til det fælles mål for at byggeriet,” siger han til OPS-Indsigt.
Whistlebloweren gik først til kommunen
En aktindsigt som TV2 har adgang til viser, at whistlebloweren allerede i foråret gav Københavns Kommune et tip om at der var tale om groft byggesjusk. Det fik i første omgang Bach Gruppen til at sende en mængde af dokumentation til kommunen, men det var tilsyneladende ikke nok for kommunen. I alt fald politianmeldte man Bach Gruppen.
”Eftersom vi stadig ikke har modtaget det nødvendige dokumentationsmateriale vedrørende byggeriets bundplade, har vi i dag indgivet anmeldelse til politiet. Vi har bedt politiet om at nedlægge påstand om en væsentlig bøde samt ugentlige tvangsbøder,” skrev kommunen i et brev til Bach Gruppen. Det skriver TV2.
Ekspert: ”Klassisk at man dæmoniserer modparten i konflikter.”
Samtidig med at kommunen havde gang i at kommunikere med politi og Bach Gruppen henvendte whistlebloweren sig til TV2 og skrev, at betonen, der er brugt til at støbe den cirka to meter tykke bundplade, var af en langt ringere kvalitet, end det tilsyneladende var aftalt.
Altså et klart brud på tilliden mellem myndighed og entreprenør
”Ledelsen ved, at betonen ikke holder den styrke den skal, og det er de ligeglade med, lød anklagen i mailen til TV2.”
Det får redaktionen på TV2`s OperationX til at se på sagen og skrive en artikel om den. Sagen følger på den led et typisk whistleblowermønster, hvis det ikke virker det ene sted, så virker det nok det andet sted.
”Sagen er et klassisk eksempel på, hvordan man ved at dæmonisere den ene part får konflikten til at eskalere i stedet for, at parterne satte sig ned og prøvede at forstå hinandens motiver. Her kan nogle timer sammen med en dygtig mediator gøre en verden til forskel.” Siger Kurt Helles Bardeleben til OPS-Indsigt.
Når parterne først begynder at dynge hinanden til i dokumentation og krav om bøder og ekstra undersøgelser frem for at forstå den anden, så er de ifølge Kurt Helles Bardeleben i færd med at gøre projektet dyrere for såvel investorer som samfund.
Bach Gruppen forstår ikke kommunens reaktion
Bach Gruppen er uforstående over for kommunens reaktion og utilfredse med at være blevet politianmeld. Hos virksomheden er man af den opfattelse, at parterne havde haft nogle gode drøftelser med kommunen om hvordan Bach Gruppen kunne bevise at deres model var den rigtige og altså ikke byggesjusk
Efter kommunens politianmeldelse bestilte Bach Gruppen i følge TV2 en redegørelse hos et eksternt ingeniørfirma, der konkluderede at alle krav til betonkvaliteten var overholdt.
Teknologisk Institut skal nu teste om den konklusion, det eksterne ingeniørfirma har lavet er korrekt. Det sker ved en fysisk undersøgelse af betonen, hvor man har udtaget nogle borekerner fra bundpladen, og de skal nu testes og analyseres.
Hvis det viser sig, at whistlebloweren ikke har ret
Når resultatet foreligger, sendes det ifølge TV2 til politiet og bygningsmyndigheden. Herefter vil kommunen vurderer næste skridt i sagen.
Hos Bach Gruppen er man sikker på, at deres eksterne undersøgelse nok skal betrykke kommunen og at det vil blive understøttet af Teknologisk Instituts undersøgelse. De har blot været uheldige med en whistleblower.
Hvis man tager udgangspunkt i, at whistlebloweren ikke har ret i sine beskyldninger, står vi tilbage med en sag, hvor det udefra set er helt tydeligt, at de to samarbejdspartnere fra det øjeblik whistlebloweren henvender sig, har valgt de forkerte værktøjer til at løse den helt naturlige krise en whistleblowerhenvendelse afstedkommer.
