Skip to main content

Den ene er jagten på det kommunale sundhedspersonale og sagen om Else fra et plejehjem i Aarhus og den anden er jagten på Kammeradvokaten.

Kongsgården – Epicenter for ny debat om kommunal ældrepleje

Sommerens jagt på det kommunale sundhedspersonale skydes i virkeligheden i gang helt tilbage i oktober 2019, hvor der med skjult kamera blev optaget video af plejepersonalets håndtering af en 90-årig kvinde med demens på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. Optagelserne var tænkt at skulle indgå i en TV2 dokumentar om svigt i ældreplejen.

Dokumentaren blev i første omgang ikke sendt, da Aarhus Kommune først ved byretten og siden lige op til sommerferien ved landsretten fik nedlagt midlertidigt fogedforbud mod offentliggørelsen, da optagelserne ifølge kommunen var krænkende for kvinden, der ikke kunne give samtykke til sin medvirken.

Det fik Ekstra Bladet til at offentliggøre udvalgte klip fra udsendelsen, Herefter rullede debatten i snart sagt alle medier. Her var man godt i gang med at hænge en hele den kommunale ældresektor ud. På basis af en enkelt sag, som på alle måder var super problematisk, men også illustrerer den kompleksitet, der er på ældreområdet.

Kan man markedsføre sig i slipstrømmen på en kommunal møgsag?

Det interessante i OPS-sammenhæng er, at dele af debatten ret hurtigt tog en drejning, hvor det kom til at dreje som om gevinsten ved private plejehjem og borgerens frie valg af plejebolig.

Aktører i den private sektor sprang nemlig til tasterne og markedsførte på mange måder, den private sektors potentialer.

Den adfærd fik os på OPS-Indsigt til at rejse spørgsmålet, om hvordan og hvor meget må private virksomheder og interesseorganisationer markedsføre sig i slipstrømmen af en offentlig møgsag? 

Sidst i juli valgte Ældreminister Magnus Heunicke så at se dokumentaren fra TV2 sammen med TV2. Det fik ham til at vurdere, at der ikke kan være tale om enkeltstående tilfælde og der derfor må gøres noget.

Dokumentaren viser ifølge ham, at særligt tilsynet med Danmarks plejehjem fejler. Det betyder, at der ikke reageres, når der er kritisable forhold.

”Jeg kan vurdere ud fra dokumentaren, at tilsynet bærer præg af tilfældighed, og at der ikke er sammenhæng mellem, hvad de kommunale og statslige tilsyn (Styrelsen for patientsikkerhed, red.) når frem til. Det kan ikke være rigtigt, og det skal ændres,” sagde han til TV2.

I det hele taget mener Magnus Heunicke, at ældresektoren “skal revolutioneres” og derfor har han inviteret centrale aktører til et møde om ældreplejen. Det betyder, at det næppe er det sidste vi har hørt om den sag. Hvilken betydning det vil have for de private leverandører af ældreydelser er også uklart på nuværende tidspunkt.

Kammeradvokaten et stykke central infrastruktur

Det andet emne som satte sit præg på sommeren, er Kammeradvokaten. Denne funktion har igennem de seneste år jævnligt været i skudlinjen fra både arbejdsgiverorganisationer som Dansk Erhverv og konkurrenterne på advokatmarkedet. Her mener man blandt andet, at Kammeradvokatfunktionen giver ulige konkurrencevilkår for advokatfirmaet Poul Schmith.

Sagen er interessant fordi den stiller spørgsmål ved placeringen af et stykke central infrastruktur, nemlig statens advokat og hvor denne skal være.

  1. Placeret i en central myndighed?
  2. En central løsning med en advokat (som den nuværende)?
  3. En løsning med flere advokater fundet ud fra en konkurrencemodel?

De spørgsmål har vi tidligere behandlet på OPS-Indsigt, da vi sidste år interviewede den daværende ledende partner hos Kammeradvokaten Thomas Ilsøe.

I denne omgang er debatten blandt andet skudt i gang af en analyse af konkurrenceforhold på advokatmarkedet, som Konkurrencerådet satte i gang tilbage i februar 2019.

Ledende partner for Advokatfirma Paul Schmith/Kammeradvokaten, Jens Bødtcher-Hansen har tidligere denne sommer overfor AdvokatWatch afvist, at aftalen med staten giver en unfair konkurrencefordel.

“I forhold til leverancer ind til staten, er faktum, at de enkelte statslige enheder gør brug af andre advokater. Så den praktiske realitet er, at det står de andre advokatfirmaer frit for at byde ind. Det ser vi også flere og flere eksempler på,” skriver Jens Bødtcher-Hansen i en mail til AdvokatWatch.

Jens Bødtcher-Hansen påpeger desuden, at kammeraftalen har den konsekvens, at Advokatfirmaet Paul Schmith ofte selv må afstå fra at tage opgaver for andre klienter. Konkret har man blandt andet takket nej til at byde på Københavns Kommunes advokatudbud, da der var stillet krav om, at man ikke måtte bistå andre (staten) med at føre sager mod kommunen.

Et fortroligt udkast vil afskaffe Kammeradvokaten

Nu foreligger der så et fortroligt udkast til analysen, som er blevet sendt til en snæver kreds tirsdag i denne uge.

Her konkluderer man blandt andet ifølge Finans, at der mangler konkurrence på markedet for advokatydelser, og at markedet er svært at gennemskue.

Der er store problemer med både gennemsigtigheden og med konkurrencen i advokatbranchen. Derfor bør politikerne overveje at ændre en række fundamentale ting i branchen. Skriver Finans.

Udkastet har en række forslag til at skabe mere åbenhed og konkurrence. Blandt andet er der et forslag om at afskaffe kammeradvokataftalen.

Når høringsfristen er slut 31. august, tager Konkurrencerådet stilling til den endelige rapport, som skal indgå i forhandlinger i Folketinget.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply