Skip to main content

Efter sommerferien tager kommunalpolitikerne hul på det politiske arbejde, når udvalgsmøderne går i gang her i begyndelsen af august.

Kommunerne bør her samarbejde med det lokale erhvervsliv, når kommunalbestyrelserne skal forhandle budget for 2021. Det skriver Markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung i et indlæg på Altinget,

Ifølge ham er det særligt vigtigt at øge konkurrenceudsættelsen og stille grønne krav til kommunernes forbrug.

Selvom samfundet er gradvist genåbnet, må vi ifølge Morten Jung forvente, at covid-19 stadig vil sætte sit præg på det politiske arbejde. Det er helt logisk, men han peger samtidig på, at der også er andre store udfordringer, som den grønne omstilling og bevarelsen af lokale arbejdspladser.

Det er udfordringer, der kun kan løses i samarbejde med det lokale erhvervsliv, og fra Dansk Erhvervs side, vil man gerne bidrage.Hjemtagningsbølgen er imod intentionerne

Dansk Erhverv peger på nødvendigheden af at få bremset hjemtagningsbølgen

I de seneste år har kommunerne udvist en tendens til at hjemtage opgaver. Det viser tal vi tidligere har bragt her på OPS Indsigt, så alene i det perspektiv er opfordringen fra Dansk Erhverv ganske relevant.

Hertil kommer, at vi befinder os i en tid, hvor erhvervslivet har været hårdt presset under covid-19, og hvor danskerne fortsat knokler for at finde ind i en stabil rytme efter nedlukningen, så vil faldet i konkurrenceudsættelsen og hjemtagningsbølgen være stik imod intentionen om at styrke lokale arbejdspladser.

Det er derfor afgørende, at kommunerne i de kommende budgetter forpligter sig til at øge konkurrenceudsættelsen til gavn for både serviceniveauet, skatteborgerne og det lokale erhvervsliv, skriver Morten Jung.Kommunerne skal tage teten og stille ambitiøse krav

I indlægget peger Dansk Erhverv  ganske interessant på, at til trods for, at vi har en klimaloven med en målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent er det bemærkelsesværdigt, at der ikke stilles krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til reduktionen på trods af, at det offentlige, køber ind for cirka 380 milliarder kroner om året.

Dansk Erhverv mener derfor, at kommuner skal derfor tage teten og stille ambitiøse klima- og miljøkrav i forbindelse med udbud. 

Med en ambitiøs og grøn indkøbspolitik forventer Dansk Erhverv at den enkelte kommune kan gøre en forskel, både på det grønne område, men også for at styrke det lokale erhvervsliv og danske arbejdspladser.

Konkret peger man blandt andet på den nye affaldsaftale, som giver kommunerne en mulighed for at handle mere klimavenligt og spare skattekroner ved at konkurrenceudsætte sortering og genanvendelse af husholdningsaffald.Læs indlægget på Altinget

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply