Skip to main content

Billeder af en 90-årig plejehjemsbeboer, der bliver udsat for en uværdig behandling på et kommunalt plejehjem, har den seneste tid fået medierne til at rende over med indlæg om sagen på plejehjemmet Kongsgården i Århus. Trods fogedforbud valgte Ekstra Bladet at vise klip fra en TV 2-dokumentar, der ellers var underlagt et fogedforbud. I medierne er det jagtsæson hele året for enkeltsager, så plejecentersagen fra Aarhus er på mange måder ikke unik i sin form, men jeg finder det problematisk, at man i medierne hænger en hel sektor ud. På basis af en enkelt sag, som på alle måder virker super problematiskÆldreområdet er for mig at se mere nuanceret end mange medier formår at fremstille og det er ærgerligt også i en sag som denne.

Men Ekstra Bladet er ikke den eneste virksomhed, der stiller sig i rampelyset ved at bringe billeder og gentage, hvad TV2-dokumentar desværre allerede havde konstateret. Til Ekstra Bladets forsvar kan man konstatere, at her fulgte redaktionen vel blot Ekstra Bladets mission som medie og leverede oplysning til borger og samfund, om en sag Århus Kommune helt sikkert helst havde set forsvinde ned i glemselen.Hvor meget må private virksomheder markedsføre i slipstrømmen af en offentlig møgsag?

En ting er hvad medierne gør, men sagen rejser spørgsmålet, om det forholder sig anderledes, når private plejevirksomheder eller brancheorganisationer i slipstrømmen på en møgsag i det offentlige lancerer deres egne vare eller budskaber?

Hvis man klikker ind på diverse sociale medier, har man kunnet følge en debat, der havde et kritisk afsæt i forhold til, at plejehjemsleder May Bjerre fra det private plejehjem Dagmarsminde i en kommentar i Berlingske koblede hendes indlæg og egen virksomhed til sagen i Århus. Her skrev hun blandt andet:

”Omsorgs- og plejesvigtet på Kongsgården og lignende sager er udelukkende et spørgsmål om dårlig ledelse, der reproducerer sig igen og igen i det kommunale system……….  en dygtig og stærk plejeperson mister altså ikke skamløst sin samvittighed på den måde. Nej, det er derimod det kommunale system i sig selv, der tiltrækker mennesker, som er uegnet til omsorgsarbejde.”

Det afstedkom en længere række af tankevækkende kommentarer på LinkedIn, hvor May Bjerre blev beskyldt for selvpromovering og generalisering i forhold til en hel sektor på basis af en enkelt sag.Grænsen er allerede overskredetDet var tydeligt, at her var grænsen nået for nogle af de offentlige aktører.Det er måske også at gå over grænsen for markedsføring på det offentlige velfærdsmarked, men måske grænsen allerede er overskredet.I maj og juni var der på Altinget en debat om hvorvidt et herberg kunne være private og hvor meget man måtte tjene på velfærd. Her blev der ikke lagt fingerne i mellem fra forskellige hel- og halvoffentlige virksomheder.Man bragte sig så at sige i spil på ryggen af de debatter, der var aktuelle på det tidspunkt.Det May Bjerre gør, er altså ikke et nybrud, idet budskaberne også tidligere fra diverse debattører på mange måder har samme markedsførings sigte, som dem hun kom med i Berlingske. Blot med omvendt fortegn. Selvom nogle måske vil hævde, at der nu er kommet langt mere kantTV2 kobler kommunal omsorgssvigt med behovet for flere friplejehjem

Men et er, hvad der opleves uacceptabelt, når en privat plejevirksomhed går ud og promovere sig selv i slipstrømen af en offentlig debat, noget andet er, når en brancheorganisation får sit budskab presset ind i den bedste sendeflade.Den 11. juli kunne man så på TV2 Nyhederne se et indslag med titlen: ”Pårørende ønsker flere private plejehjem.”

Her koblede TV2 sagen om omsorgssvigt i Århus med det faktum, at kun 1/3 af de ældre visiteret til plejehjem ved, at de har mulighed for at vælge et privat plejehjem, som alternativ til det offentlige.

Undertonen var ikke til at misforstå. De offentlige plejehjem var problematiske og meget ville løses, hvis man byggede flere friplejehjem i privat regi.

Denne vinkel var tydeligvis inspireret af Dansk Industri, der nogle dage inden havde lanceret en analyse af, hvor galt det stod til i forhold til de ældres mulighed for at benytte sig af deres lovmæssige ret til et frit valg af plejehjem

Var det smart at bringe ældres frie valg til torvs i slipstrømmen af en møgsag?

Vi kan endnu ikke afgøre om det var klogt af Dansk Industri, at stille op i TV2, hvor de ældres frie valg blev koblet til en møgsag i Århus, men en ting er sikkert det fik sporenstregs folk til tasterne på de sociale medier.En af dem var FOA`s næstformand, Thomas Enghausen, der på Twitter klart tilkendegav, at valgfrihed mellem offentlig eller privat intet havde med situationen i Århus at gøre. 

Også på LinkedIn (se udklip neden for) kunne man følge, at Dansk Industris budskab løftede en debat om det rimelige i at Dansk Industri i slipstrømmen på en kommunal møgsag fik en anden og i øvrigt helt relevant problemstilling ud i mediernes rampelys.

To kommunaldirektører udtrykte deres skuffelse over, at DI anvendte anledningen i Århus til at promovere deres egen sag.Gennemgående var debattørerne enige i, at Dansk Industri rejste en væsentlig debat om de ældres frie valg, men det var koblingen til omsorgssvigtet i Århus, der medførte kritik.Dagen efter kan jeg godt sidde lidt med den fornemmelse, at DI ganske smart fik promoveret et relativt tungt budskab om de ældres frie valg, som måske ikke havde nået den bedste sendeflade, hvis ikke det lige var fordi, det passede ind i TV2`s vinkling af den kommunale sektors personale som nogle omsorgsmæssige kynikere.Spørgsmålet er, om det egentlig gavner debatten og opmærksomheden ift. de ældres frie valg på længere sigt? For Dansk Industri rejser jo et særdeles vigtig spørgsmål med sin analyse. Hvordan kan det være, at ældres viden om det frie valg falder så drastisk?Det svar fik vi ikke i TV2.————————-

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply