Aftale om test dækker ikke personale i private velfærdsvirksomheder

Del artiklen:
- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Næsten 40 % af de borgere der modtager hjemmepleje, bliver ikke dækket af en ny aftale om test af personale. ”Regering og kommuner er fuldstændig blinde for det faktum, at hele verden ikke er kommunal.” Siger branchedirektør i SelvejeDanmark, Jon Krog.

Af Steen Houmark, [email protected]

Nu skal alle ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen løbende og systematisk testes for smitte med coronavirus. Det fremgår af en ny aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Aftalen er lavet som et led i overvågningen af epidemien og beskyttelse af de borgere, der er mest udsat for at blive alvorligt syge, hvis de rammes af COVID-19, har regeringen.

Og de faglige organisationer, der i medierne har rejst denne udfordring, har da også hænderne over hovedet.

“Vi har presset på for det her i tre måneder, så vi er glade for, at det nu er lykkedes,” siger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Regeringen anskuer den offentlige sektor som eneaktør på velfærdsområdet

Men aftalens dækningsgrad kan sådan set vise sig at være utilstrækkelig, for i aftalen står der intet sted, at det også omfatter ansatte hos de private velfærdsaktører, og det kan blive rigtig dyrt for de private. (Se sidst i artiklen)

Hos Brancheorganisationen SelvejeDanmark trækker man irriteret på skuldrene.

”Der er en tendens til, at når regeringen indgår aftaler om snart sagt hvad som helst på det her område, så er det som om, at de er fuldstændig blinde for det faktum, at hele verden ikke er kommunal.” Siger Branchedirektør Jon Krog til OPS-Indsigt.

Herved henviser han blandt andet til økonomiaftalen mellem kommuner og regering for 2021, som blev indgået i slutningen af maj. I den er det offentlige-private samarbejde skrevet ind som en kort passus på sidste side, til trods for, at stat og kommuner stod med det største OPS-Projekt nogensinde, nemlig en fælles bekæmpelse af coronavirus.

Læs også:
Kommunerne kan det meste selv

De gode erfaringerne fra coronakrisen er efterladt på perronen 

Erfaringerne fra den første tid under coronaudbruddet tegner ellers et billede af, at alle tre sektorer i samfundet opgav deres individuelle særstandpunkter og arbejdede sammen på tværs, men på vej mod genåbning af samfundet ser det ud til, at man i kommunerne med stormskridt er på vej tilbage til tiden før coronaudbruddet.

Læs også:
Fortroligt dokument frigivet: Erhvervsliv sidder med i statens coronaberedskab

”Det regeringen gør, med den måde de nu laver aftaler med kommunerne på, er at skubbe en kæmpestor konflikt direkte ind i velfærdsområdet, nemlig den konflikt der handler om, hvordan skal aftalerne udmøntes på en for alle parter fornuftig måde.” siger Jon Krog

Der er for ham at se en italesættelse i aftalerne mellem regering, kommuner og regioner af den offentlige sektor som eneaktør på velfærdsområdet. 

”Kommunerne har på intet tidspunkt spurgt brancheorganisationerne om, hvilke merudgifter deres medlemmer har haft under nedlukningen.” siger Jon Krog.

Det betyder alt andet lige, at aftalen mellem KL og regeringen om at dække merudgifter i forbindelse med corona er utilstrækkelig. Den dækker nemlig ifølge Jon Krog kun, den opgørelse der vedrører de kommunale velfærdsvirksomheder.

Ministeren glemmer den private sektor i tilskudsbrev 

SelvejeDanmarks oplevelse af, at kommunerne af regeringen betragtes som eneaktør på velfærdsområdet, blev bekræftet af et tilskudbrev fra Social- og indenrigsminister Astrid Krag til kommunerne d. 1. juli. Her giver hun kommunerne en ekstraordinær udbetaling på 1,4 milliarder kroner til blandt andet værnemidler og rengøring i forbindelse med genåbning.

I den sammenhæng udtaler ministeren blandt andet:

”Vi skal beskytte vores velfærd i en tid med coronakrise. Kommunerne har i år blandt andet haft udgifter til ekstra personale, værnemidler, ekstra rengøring og det skal ikke betyde ringere ældrepleje, dårligere rammer i daginstitutionerne eller forringet velfærd i øvrigt.”

Ikke et eneste sted nævnes velfærdsvirksomhederne i den private sektor

På OPS-Indsigt har vi erfaret at brancheorganisationer som Dansk Erhverv, SelvejeDanmark og Dansk Industri henvendt sig til KL for og for at få en dialog om fortolkningen af udmøntning af diverse aftaler, men der er endnu ikke kommet et respons.

KL forventer at lande en aftale i denne uge

Da vi henvender os til KL erkender man, at der er en udfordring i forhold til aftalen omkring testning af privatansatte inden for plejehjem og hjemmepleje, idet man på en mail til OPS-Indsigt skriver:

”..de private ikke er glemt, og de (Fagkontorerne i KL, red.) har en forventning om, at der lander en aftale i løbet af denne uge..”

Det står jo i nogen grad i kontrast til den oplevelse, som Jon Krog fra SelvejeDanmark udtrykker det. Her kan vi på OPS-Indsigt forstå, at man endnu ikke har haft kontakt.

Næsten 40 % af hjemmeplejens borgere er ikke dækket af aftalen

Men hvor meget betyder det f.eks. at private velfærdsvirksomheder ikke er dækket af testaftalen?

Ser man isoleret på hjemmeplejeområdet, så viser tal fra Danmarks Statistik, at godt 36 % af alle de visiterede borgere har valgt en privat leverandør. Det overrasker kilder i KL og ministeriet, at tallet er så højt.

Det skal her bemærkes, at tallet fra Danmarks Statistik ikke angiver, at de private leverandører af frit valg har 36 % af marked. Tallet fremkommer ud fra borgerens hjælp totalt set.  Det vil sige, at der i gruppen er borgere, der både modtager hjælp fra så vel den kommunale hjemmepleje som en privat fritvalgsleverandør.

Pointen er her, at 36 % af alle visiterede borgere får besøg af en privat leverandør, som ikke umiddelbart er omfattet af den aftale regeringen, KL og regionerne har indgået.

I forhold til friplejeboliger er situationen noget anderledes her udgør friplejeboliger kun ca 3 % af den samlede plejeboligkapacitet.

Hvad koster det, hvis man ikke lander en aftale?

OPS-Indsigt har skannet prismarkedet for covid-test og her kan vi se, at det koster mellem 1200 – 1800 kroner pr test. Lidt afhængigt af mængde og aftale.

Konkret vil det betyde, at en privat velfærdsvirksomhed med 50 ansatte, som minimum skal lægge en ekstraudgift ind i sit budget for resten af 2020 på minimum 240.000 kr., da medarbejderne som minimum skal testes hver sjette uge ifølge aftalen.

Om det bliver realiteter afhænger af dialogen mellem KL og brancheorganisationerne.