‘Urealistisk’ lav kompensation til kommunerne for at lukke forbrændingsanlæg

Del artiklen:
Der er afsat
Der er afsat "urealistisk" få penge til at værne kommunekasserne ved store tab i forbindelse med nedlukning af forbrændingsværker. - Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Med den nye politiske aftale om håndtering af affald er der blevet afsat 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for deres tab ved nedlukning af forbrændingsanlæg. Beløbet er ‘ikke realistisk’, siger KL’s næstformand, Martin Damm.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Det beløb, som er afsat i affaldsforliget til at kompensere for omkostninger ved at lukke forbrændingsanlæg, er alt for lille.

Forliget bestemmer, at KL skal udarbejde en plan for nedlukning af anlæg, hvorefter staten kompenserer kommunerne for 70 procent af deres tab på nedlukningen inden for en ramme på 200 millioner kroner. Men det beløb er urealistisk lavt. Det bekræfter KL’s næstformand Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg kommune.

“Det var vel det beløb, de ville sætte af, men det er ikke realistisk,” siger han til NB-Økonomi.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger kan regningen for nedlukningen løbe helt op i en milliard kroner, et tal som Martin Damm hverken vil be- eller afkræfte.

“Det er et stort beløb, i hvert fald,” siger han.

“Det må blive nogle forbrugere, som får den regning, for hele affaldsområdet er jo brugerbetalt og skal hvile i sig selv. Så når det bliver dyrere, ender regningen i sidste ende hos forbrugerne – eventuelt hos nogle fjernvarmekunder, for varmeforsyningen er integreret i affaldshåndteringen,” siger Martin Damm.

Ifølge forligsteksten skal partierne bag forliget “drøfte en forøgelse af puljen”, hvis den viser sig at være for lille. Men bag hele øvelsen med at lade KL finde ud af hvilke værker, der skal lukkes, ligger en alvorlig trussel:

Er KL ikke i stand til at blive enige med kommunerne om en liste over værkerne inden for et halvt år, vil politikerne i stedet lade markedskræfterne afgøre det ved at stramme miljøkravene til anlæggene og tvinge kommunerne til at sende al forbrænding af husholdningsaffald i udbud. I så fald ender hele regningen hos forbrugerne, og ikke kun de 30 procent af regningen.

Miljø eller effektivitet

Det er stadig et åbent spørgsmål, om KL overhovedet kan nå arbejdet inden for den korte tidsfrist på seks måneder.

“Helt ærligt, så tror jeg ikke, vi kan nå det,” siger Martin Damm, og fortsætter:

“Forligskredsen har gjort det nemme selv og overladt det svære til os, med en urimelig kort tidsfrist. Nu må vi tage bestik af det, men hvis set-up’et er umuligt, er det bedre at sige på forhånd, at det kan vi ikke, og det må politikerne selv finde ud af.”

Under alle omstændigheder bliver KL’s opgave svær, og ikke kun, fordi man skal overtale nogle kommuner til at lade deres anlæg lukke – med et muligt tab for kommunens borgere og virksomheder. Men forligsteksten er heller ikke klart formuleret, når det handler om, hvordan værkerne skal udelukkes.

På side 10 i forligsteksten står der, at planen “skal sikre, at de miljømæssigt dårligste anlæg lukker.” Men på side 11 står der videre, at planen “skal sikre, at de mindst effektive anlæg lukkes.”

Og hvad gør man så, hvis de miljømæssigt dårligste og de økonomisk mindst effektive anlæg ikke er de samme?

“Nej, det er ikke sikkert, at det er de samme anlæg,” siger Martin Damm.

“Men så må der ske en sammenvejning af nogle kriterier. Det finder vi nok ud af.”

Læs også:
‘Helt skørt’ og 'håbløst' lyder kritikken af ny aftale om affald