Retssikkerhedsfond kan åbne op for amerikanske tilstande

Del artiklen:
Hele ideen med en retssikkerhedsfond, er ifølge jurist Sanne Møller, som har lavet Advokatrådets rapport, at borgerne slipper for at få retssager.
Hele ideen med en retssikkerhedsfond, er ifølge jurist Sanne Møller, som har lavet Advokatrådets rapport, at borgerne slipper for at få retssager. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I en rapport fra Advokatrådet anbefales det, at borgere får kompensation fra en retssikkerhedsfond, når kommunerne begår fejl. Flere partier er med på ideen, men socialcheferne er bekymrede for amerikanske tilstande. Er advokatbranchen ved at opdyrke et nyt marked? OPS-Indsigt har talt med forfatteren.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Advokatrådet har udgivet en ny rapport om borgernes retssikkerhed på handicapområdet. Rapporten er udarbejdet af Embedsværket og er alene udarbejdet på basis af data fra Ankestyrelsen, Socialministeriet og Danmarks Statistik.

”Jeg finder det uheldigt og ensidigt, at man alene har udarbejdet rapporten ud fra et perspektiv. Ankestyrelsens rapport og ikke konkret været ude og lytte til os i kommunerne,” siger formanden for socialchefforeningen Helle Linnet.

I rapporten peger Advokatrådet på, at der mangler retssikkerhed for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp. Et problem der ifølge Advokatrådet er vokset siden 2013.

Af Ankestyrelsens tal fremgår det at 10 % bliver omgjort fordi, der reelt er tale om fejlafgørelser. Hertil kommer at over 30 % af klagesagerne sendes retur til kommunerne med henblik på f.eks. fornyet behandling eller yderligere oplysninger. 

Det hele forløber uden konsekvenser for kommunerne, alt imedens borgeren venter og må klare sig uden den hjælp eller ydelse borgeren har søgt.

Læs også:
FAKTA: Ankestyrelsens tørresnor 2. kvartal

Kommunerne skal finansiere retssikkerhedsfond med det de spare

Rapporten er interessant i perspektiv af offentlig-privat samarbejde, da blandt andet foreslår oprettelse af en uafhængig retssikkerheds fond, der skal finansieres af kommunernes besparelse ved uretmæssigt afslag på ydelser til borger med blandt andet handicap.

Pengene i fonden skal blandt andet bruges til kompensation, rådgivning og forskning til gavn for borgere med et handicap, så midlerne bliver på området og er med til at rette op på retssikkerheden på sigt.

”Med fondstanken skaber vi en model, hvor kommunerne ikke skal betale, når sagerne er håndteret korrekt, og når de laver fejl, så koster det dem den pris, som de har sparet, og som de egentlig var forpligtet til at betale efter reglerne” siger Karen Wung-Sung medlem af Advokatrådet i en pressemeddelelse.

Læs også:
Kommuners prispolitik presser firmaer væk fra handicapområdet

Støttes af flere partier i rød blok

Tanken om en retssikkerhedsfond får støtte fra blandt andet Enhedslisten. Partiet roser ifølge Altinget muligheden for både at kompensere borgeren økonomisk for mangelfuld sagsbehandling og samtidig bidrage til bedring af systemet i form af opkvalificering og muligheden for at søge økonomisk støtte til at rejse principielle sager.

”Man er nødt til, at få fjernet den økonomiske tilskyndelse, der er til at drive den grænsesøgende sagsbehandling, der foregår ude i kommunerne. Her er Advokatrådets forslag udmærket. Hvis det gennemføres, vil det betyde, at der ikke kan tjenes en krone ude i kommunerne på fejlagtig eller mangelfuld sagsbehandling, som der kan i dag,” siger Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Muligheden for dækning af udgifter til rådgiver 

Bemærkningen er interessant fordi Enhedslisten normalt er modstander af så vel brug af rådgivere som, profitskabelse på velfærd.  Advokatrådet peger nemlig i rapporten på, at borgerens udgifter til rådgiver i klageprocessen skal kunne dækkes med henvisning til, at det er der praksis for på blandt andet skatteområdet. I rapporten står der blandt andet:

”Princippet om dækning af rådgiverudgifter kendes fra skatteretten, hvor en borger, der er uenig med skattemyndighederne, kan få dækket 50-100 % af sine rimelige udgifter til rådgiver. Muligheden for dækning af udgifter til rådgiver ligestiller vilkårene for borgere, der modtager en forkert afgørelse på det sociale område med det, der gælder for en forkert afgørelse fra skattemyndighederne.”

Nyt marked for advokater i den kommunale bermudatrekant

Hermed kunne man antage at der lægges der op til et helt nyt marked for advokater i den kommunale bermudatrekant mellem myndighedsafgørelse, borger forventning og rådgiverstøtte.

Thomas Adelskov (S) der er formand for KL`s socialudvalg og borgmester i Odsherred er i alt fald af den opfattelse. Til DR siger han om ideen med en retssikkerhedsfond. ”Det, synes jeg, er lidt noget pjat. Det er måske bare et eller andet sted, hvor advokater kan hente nogle penge.”

Hos socialchefforeningen er man også betænkelig. ”Jeg kan være bekymret for, at vi arbejder os hen imod amerikanske tilstande, hvor man har en form for erstatningsret og her skal man altså træffe et politisk valg om det er i den retning, man ønsker at gå,” sige formand for socialchefforeningen Helle Linnet.

En udfordring, der giver et retssikkerhedsmæssigt problem

OPS-Indsigt har talt med forfatteren til rapporten jurist og partner i Embedsværket Sanne Møller og ifølge hende er der absolut ikke intentionen at skabe et lukrativt marked for advokater.

Hun har et retssikkerhedsmæssigt perspektiv og peger på, at det er et problem, når man har et system, hvor 42 % af de borgere der klager, (De omgjorte og de hjemsendte red.) har en oplevelse af, at de får ret i ankestyrelsen og deres kommune derfor nok ikke er til at regne med.

”Kommunerne er sat til både at tilvejebringe den nødvendige dokumentation for borgerens ansøgning om en given ydelse og samtidig skal kommunen træffe en afgørelse på det grundlag. Hvis borgeren så oplever at få medhold i, at der er fejl i kommunens sagsfremstilling, har vi et retssikkerhedsmæssigt problem.”

Vil der opstå et lukrativt marked?

Sanne Møller ser slet ikke noget lukrativt marked i pipelinen. ”Du skal tænke på, at de her borgere ikke opsøger advokater og hvis de gør, skal de jo selv betale dem.” siger hun.

Hele ideen med fonden er netop, ifølge Sanne Møller, at borgerne skulle slippe for at få retssager. Men hvad betyder det så når der i rapporten står, ”En retssikkerhedsfond skal…., understøtte retssikkerheden ved at give adgang til juridisk bistand til borgeren.”

”Pointen med at lave fonden er ligesom, at sidestille denne gruppe borgere med patienter der får en fejlbehandling. Ideen er altså at anerkende, at der sker fejl i systemet og det mener vi, at et retssamfund bør kompensere.”

Det med at kunne søge kompensation i en retssikkerhedsfond skal ifølge Sanne Møller ske så let som via en blanket og altså ikke resultere i et domstolslignende set up. ”Hele pointen var, at undgå de her retssager.” understreger hun.

Erstatning udmåles på en måde, der kræver bevislighed på en række måder og som tager tid og det er ikke ønskværdigt for borgeren, mener Sanne Møller. ”Men det er ønskværdigt, at borgeren får den anerkendelse, der siger kommunen tog fejl, derfor kompensere vi dig.”

OPS-Indsigt har ringet rundt til forskellige aktører i advokatbranchen, for at få belyst om, der vil opstå en potentiel øget markedsmulighed, hvis man opretter en retssikkerhedsfond. ”Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at nogle advokater vil se det som en mulighed for nye opgaver. Opretter man en sådan fond og gør socialområdet mere tilgængeligt, skaber man samtidig også et øget grundlag for, at nogen vil bringe sig i position for at løse de opgaver, der nu måtte være.” siger Advokat Kurt Helle Bardeleben til OPS-Indsigt.

Det vil sige, at hele eksponeringen af en retssikkerhedsfond og vidensformidlingen kan medvirke til en øget markedsinteresse blandt advokater og rådgivere.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her