Skip to main content

I sidste uge indgik regeringen og KL en økonomiaftale for 2021. Her fik kommunerne 1,5 milliarder kroner ekstra til service i 2021. Det lyder af meget, men her skal man bare være opmærksom på, at det er 300-400 millioner kroner mindre, end kommunerne forventer at skulle bruge på flere børn og ældre, øgede udgifter på det specialiserede socialområde.”Der har ikke været nogen gavebod under forhandlingerne, når man tænker på, at ved forrige års forhandlinger blev der sat 1,7 milliarder kroner ekstra af på servicerammen for 2020,” siger professor i kommuneøkonomi Kurt Houlberg til NB-Økonomi.

Den enkelte borger vil derfor næppe opleve bedre og mere service, men til gengæld er der et vist rum for service til flere siger  KL’s næstformand Martin Damm. Det bekymrer brancheorganisationen Handicapbranchen Danmark, der i forvejen oplever, at kommunerne gennem flere år har presset priserne uden at nogen lyttede.

De handicappedes frihedsbrev

Danmark har omkring 1800 arbejdspladser af en helt særlig kaliber, der er finansieret af kommunerne og besat med ufaglært arbejdskraft i selvbærende teams. Disse virksomheder er et unikt eksempel på en særlig form for offentlig-privat samarbejde inden for velfærdsområdet.

Det drejer sig om den såkaldte BPA-hjælpeordning (Borgerstyret Personlig Assistance). BPA-ordningen er blevet kaldt et frihedsbrev, fordi den sikrer den enkelte borger unik indflydelse i forhold til udførelsen af den velfærdsopgave, som borgeren modtager. Ordningen betyder, at borgeren er arbejdsgiver, på basis af kommunernes bevilling af hjælp. Det giver en hel anden grad af selvbestemmelse i dagligdagen for nogle af de mest handicappede borger i Danmark.

For at kunne administrere det praktiske i ordningen vælger mange borgere at overdrage ansvaret for arbejdsgiveropgaverne til en privat virksomhed eller forening.

Kommunerne bruger en speciel lommeregner

Men besparelser på voksenområdet spænder ben for, at borgerne kan finde en forening eller virksomhed, der vil og kan levere hjælpen. Betalingen for at administrere en BPA-ordning for en borger er nemlig i mange kommuner sat så meget ned, at det ikke længere kan hænge sammen økonomisk for leverandørerne.

I april skrev NB-Økonomi, at kommunerne i 2019 havde brugt ”i omegnen” af en milliard kroner mindre på service, end de egentlig havde mulighed for. Dette mindre forbrug hænger ifølge NB-Økonomi sammen med at en lang række kommuner overreagerede, da de i sensommeren 2019 indførte akutte sparerunder, fordi budgetprognoserne forudsagde et truende overforbrug. Det viste sig så ikke at ske, men det kan sagtens have haft indflydelse på, hvordan kommunerne beregnede administrationstaksterne.

Hos team Olivia, som er en ad de største leverandører på BPA-området, har administrerende direktør Jan Wilken følgende kommentar:

”Kommunernes lommeregner er lidt speciel for, der kan komme mange forskellige priser ud af den samme vejledning fra KL, men det indebærer så også, at dem der ligger sig på 5 kr. i timen reducere incitamentet for et gå ind i det her marked.”

KL: Borgeren kan bare klage til Ankestyrelsen over afgørelsen

Kommunernes sparetrang understøttes af en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2019. Her viste undersøgelsen, at administrationsbidraget til leverandørerne på BPA-området er faldet betydeligt over de sidste 10 år. Til eksempel var bidraget i Københavns Kommune for 11 år siden kr. 22 kr. pr. time. Den 1. maj 2020 blev det endnu en gang sat ned. Denne gang til kr. 5 pr. administreret time. Og her ligger de fleste kommuner i dag. Nogle er helt nede på 3 kr. 

Det giver unægteligt en udfordring for både borger og leverandør. Chefkonsulent Rigmor Lond i KL har tidligere sagt til Altinget. “At hvis borgeren ikke kan overdrage sit arbejdsgiveransvar på baggrund af det tilskud, som kommunen har udmålt, så må de jo klage over det, for de har ret til at overdrage det.” 

Det  kan lyde indviklet, men det giver faktisk god mening. Administrationen af BPA-ordningerne er nemlig formelt set ikke et direkte samarbejde mellem en kommune og en virksomhed, men mellem en borger, der er bevilliget et tilskud efter lov om social service og en privat virksomhed, der administrerer pengene for borgeren.

Risiko for massekonkurser

”På leverandørsiden er vi en glemt branche, der er ude i en overlevelseskamp med risiko for massekonkurser, ligesom vi så det på ældreområdet for nogle år siden,” siger Finn Kemp der er konstitueret direktør i LOBPA (Landsorganisation Borgerstyret Personlig Assistance) og formand for Handicapbranchen Danmark.

Ifølge handicapbranchens egne analyser bør honoraret som minimum være 13 kr. – hvilket svarer til, hvad det vil koste kommunen selv at drive hjælpeordningen. De 13 kr. er fremkommet ved, at Handicapbranchen har anvendt KL`s vejledning og skema til kommunerne om, hvilke administrationsopgaver der er indeholdt og hvor meget tid der forventeligt skal bruges på dem. 

”Leverandørerne står lige nu i den situation, at de må sige nej til at hjælpe borgere i flere kommuner, fordi de ikke vil kunne gøre det uden at tabe penge. Administrationsbidraget fra kommunen dækker langt fra omkostningerne som leverandør,” siger Finn Kemp til OPS-Indsigt.

Området er på vej til at blive kommunaliseret og det frie valg suspenderet

OPS-Indsigt har talt med flere mindre hjemmeplejeleverandører, der alle har det til fælles at de har haft administration af BPA-ordninger inde som en ad-on til deres opgave portefølje.

”Det gav god mening i starten, men skal jeg være helt ærlig, så tabte vi penge på opgaven til sidst.” siger direktør Kenneth Kammerdahl fra Estrids Pleje A/S til OPS-Indsigt.

Mindre hjemmeplejevirksomheder kan altså ikke få opgaven til at løbe rundt, men det er ikke kun de mindre hjemmeplejevirksomheder, der har udfordringer med at få det til at løbe rundt.

”Man kan sige det sådan, at vi har med et lidt forretningsmæssigt udtryk et godt cash flow, eller en god omsætning om du vil, men indtjeningen på administrationen er faldende,” siger Jan Wilken administrerende direktør i Team Olivia.

Jan Wilken erkender, at på at BPA-området er skruet sådan sammen, at det kræver en stor virksomhed med specialist kompetencer på det administrative felt, men samtidig kræver det også volumen i forhold til antal borgere og timer.

”Men vi kan bare se nu, at den trend der er, hvor vi nærmere os nul kroner i indtjening gør at vi sammen med vores brancheorganisation må råbe op, for det her bliver ikke ved at gå.”

Han peger på, at hvis politikerne virkelig vil det frie valg, hvor en handicappet borger har mulighed for at vælge en privat leverandør eller forening som administrator, så nærmer man sig et nulpunkt for, hvad der er muligt at drive forretning for.

”Reelt overtager kommunerne markedet ved den måde de sætter priserne på,” siger Jan Wilken.

Handicapbranchen og KL: “Vi skal have en national takstmodel”

Konsekvensen af, at leverandører af handicaphjælp siger nej til at administrere BPA-Ordningerne, kan blive, at handicappede borgere nu mister deres hjælpeordning og selvbestemmelse over hverdagen. Det er nemlig sådan, at hvis den handicappede borger ikke kan finde en virksomhed at overdrage administrationsopgaven til, så kan kommunen trække ordningen tilbage og finde en anden løsning inden for kommunens rammer, der ikke giver borgeren samme frihed.

”Vi har her en sand succeshistorie om, hvordan ufaglært hjælp til 121 kroner i timen i overenskomstmæssig grundløn kan være en billet til et relativt frit liv for mennesker med et svært handicap, men det kræver, at vi får en takst, der gør det muligt at drive en virksomhed, hvor vi administrere BPA-Ordninger.” Siger Finn Kemp.

Finn Kemp mener, at socialministeren bør indføre en takstmodel for området, så administrationen bliver mere ensartet på tværs af kommuner og medvirker til at skabe et trygt arbejdsmarked for handicaphjælperne.På den led ligger han på linje med KL, her siger Rigmor Lond , da OPS-Indsigt henvender sig: ”KL ser gerne, at der indføres en national takstmodel, så det er en gang for alle slås fast, hvad kommunerne skal udmåle til arbejdsgiverne”.

Som Jan Wilken udtrykker det: ”Kommunerne har i forvejen med deres anderledes lommeregner sparet på lønningerne til medarbejderne. Hvis de fortsætter deres prisbesparelser på administrationshonoraret, risikerer de at stå med opgaven for dem selv.”Hermed peger han på, at kommunerne ved fortsat faldende priser risikerer, at de må trække BPA-ordningen ind i kommunerne. Herved risikerer de at stå med øgede udgifter og kompetencekrav, der er gældende på eksempelvis hjemmeplejeområdet, hvor det er undtagelsen, at hjælperen er ufaglært. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply