I aftalens indledning skriver parterne blandt andet, at regeringen og KL vil samarbejde om at skabe de bedst mulige rammer for en udvikling og omstilling af den kommunale sektor, hvor kommunerne bidrager til genopretningen af dansk økonomi. Her henviser man til udfordringerne for det danske samfund i forbindelse med coronakrisen.
I forhold til offentlig privat samarbejde er der en lille række konkrete skæringspunkter mellem den kommunale og private sektor, men generelt er det begrænset og det hænger måske sammen med en af målsætningerne i aftalen, som highlightes i afsnittet om besparelser i brugen af eksterne konsulenter.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan de eksterne konsulenter ved sidste års økonomiaftale rykkede ud af rød zone, men nu ophører fredningen.Frem til 2025 skal der nemlig findes 2 milliarder kroner i forbruget af eksterne konsulenter, hvoraf det 0,5 milliarder allerede skal spares fra 2021.
Målet er, at flere opgaver skal løses af kommunernes egne medarbejdere
I aftalen står der helt konkret. ”at målet er, at flere opgaver skal løses af kommunernes egne medarbejdere, så viden og kompetencer i højere grad fastholdes og udvikles i den offentlige sektor.”
Hos Dansk Industri har Henriette Søltoft, der er direktør for DI-Rådgiverne følgende kommentar:
”Der er behov for øget samspil og samarbejde mellem den offentlige og private sektor for at skabe den bedste udvikling af Danmarks offentlige sektor.” siger hun
Hun mener desuden, at aftalen om besparelser kommer på et meget uheldigt tidspunkt, hvor erhvervslivet i forvejen er i knæ og peger på at det kan være en farlig vej at gå. ”Danmark kommer til at gå glip af de bedste og skarpeste specialister til hver enkelt sag. Eksempelvis når der i det offentlige skal nyudvikles eller it-systemer skal opgraderes,” siger hun.Hun siger til OPS-Indsigt, at der er en kedelig modstilling fra parternes side, når man sætter eksterne konsulenter op som kolde hænder mod de varme hænder i velfærden.”Begge kompetencer er nødvendige og tilbyder hver noget forskelligt,” siger hun.
Regeringen og KL deler tydeligvis ikke Henriette Søltofts bekymringer for de skriver i aftalen, at der skal arbejdes med en mere fleksibel organisering af den kommunale sektor på tværs af kommunale, samarbejder på både myndigheds- og driftsområder med henblik på at forbedre mulighederne for at udnytte ekspertise og stordriftsfordele på tværs af kommunegrænserne.
Den kommunale sektor kan altså klare det meste selv uden brug for rådgivning udefra. Det tror Henriette Søltoft til gengæld ikke på. “Se på klimaområdet. Alle taler om grøn omstilling og udnyttelse af alt det vi kan i Danmark, som netop er udviklet i et stærkt offentlig-privat samarbejde, derfor synes jeg det stritter, når man tror, at det hele kan klares inden for en sektor. De ambitioner man har, kommer ikke til at ske på et kommunekontor, men i samspil med den private sektor,” siger hun til OPS-Indsigt.
Offentlig privat samarbejde nævnes først på sidste side
Det gælder generelt for aftalen, at der står meget lidt om styrkelse af det offentligt privat samarbejde, måske lige med udtagelse af på innovations og IT-området. Her står der bl.a. på sidste side og i sidste afsnit.
”Regeringen og KL er enige om, at offentlig-privat samarbejde om innovation og nye teknologiske løsninger kan og skal understøttes bedre……. Løsningerne skal udvikles i et samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige,…. Parterne vil i fællesskab afdække mulighederne for at etablere et samarbejde på tværs af den offentlige sektor og med repræsentanter fra erhvervslivet og eventuelt andre relevante aktører med henblik på at fremme innovation og ny teknologi.”
Det indikerer, at selvom man sparer på konsulenter generelt, så har man brug for IT- og innovations rådgivning i et eller andet omfang.
Markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung skriver således på Twitter: ”I økonomiaftalen 2021 mellem regeringen og kommunerne udvider kommunerne, deres eget marked med fælleskommunale samarbejder. Ikke godt for private leverandører eller dansk økonomi.”
Gode udsigter for anlæg
Ser man på hvad aftalen i øvrigt indeholde af skæringspunkter i forhold til offentligt privat samarbejde, så står anlæg øverst på listen over mulige samarbejder mellem den private sektor og kommunerne. Her er regeringen og KL blevet enige om at hæve anlægsrammen med 2,5 milliarder kroner i 2021. Ud af de ekstra midler sættes 1 milliard af til såkaldte grønne investeringer.
Anlægsloftet bliver altså ikke fjernet, som KL ellers havde ønsket, og som man har valgt at gøre i 2020 på grund af coronakrisen, men der er udsigt til, at flere kommunale anlægsopgaver kan udbydes til den private sektor i 2020.
Det er da også tommel op fra Dansk Byggeri til kommuneaftalen.
”Den nye aftale er ansvarlig og betyder, at kommunerne nu kan investere i for eksempel skoler, veje, klimasikring og energirenoveringer af offentlige bygninger. I bygge- og anlægsbranchen står virksomhederne på spring for at tage fat på opgaverne,” siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri i en kommentar.
Herberg slipper for driftsoverenskomster, men..
Herberg og krisecentre har været debatteret en del både på OPS-indsigt og Altinget op til forhandlingerne og her er regering og kommunerne nået frem til at fastholde selvmøderprincippet. Parterne er samtidig enige om, at der skal ses på perspektivet i, at herberger og kvindekrisecentre indgår aftaler med kommunerne i den region, hvor de er beliggende, men der stilles ikke krav om tvungen driftsoverenskomst. Ligesom man ikke specifikt nævner, at man vil stille særlige krav til virksomhedsform, således som det har været fremme i debatten.
Der står alene, ”Regeringen vil drøfte det videre arbejde med Folketingets partier, samt at der igangsættes et arbejde med at undersøge mulighederne for at fastsætte et loft over takster.”
Hermed er debatten om herberg og krisecentre ikke afsluttet. Der har nemlig været stillet forslag fra de selvejende organisationer om at man lavede et indgreb, hvor disse institutioner fik en lovgivning, der mindede om § 5 i friskoleloven. Et indgreb der antageligvis vil medføre at andre selskabsformer end selvejende vil forsvinde fra området.
Covid: Uklart om private velfærdstilbud kompenseres for andet end rengøring
Af aftalens tekst fremgår det at kommunerne har sammen med en række aktører påtaget sig et stort ansvar i den ekstraordinære situation, som corona-epidemien har stillet samfundet i. Blandt andet har private hjemmeplejevirksomheder indgået i de enkelte kommuners covid-beredskab.
Opgaverne under coronakrisen har givet kommunerne nogle merudgifter, men også mindreudgifter til en række opgaver eller ydelser som ikke er udført eller indkøbt.
Der foreligger ifølge aftaleparterne på nuværende tidspunkt ikke et fyldestgørende overblik over samtlige COVID19 relaterede merudgifterne i kommunerne i 2020. Det skyldes bl.a., at epidemien ikke betragtes som afsluttet og parterne har derfor lovet hinanden, at man senere i 2020 skal revidere økonomien i forhold til dette
Men der er enighed om, at kommunerne i første omgang kompenseres for de allerede opgjorte merudgifter til håndtering af COVID-19. I alt 2,6 mia. kr. i 2020.
Her er det særligt interessant at bemærke, at kommunerne kompenseres med ca. 0,4 mia. kr. i 2020 for merudgifter til rengøring i kommunale og private velfærdstilbud, men der står intet om dækning i forhold til dækning af differentieret forældrebetaling i private dagtilbud eller kompensation for velfærdsvirksomhederes ekstraindkøb af værnemidler.
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvorledes KL har afvist at der kunne blive tale om et såkaldt værnemiddeltillæg for private velfærdsvirksomheder.
Indkøb et appendix
Sat lidt på spidsen, er der foretaget et indkøb hver eneste gang, en kommune bruger penge. Hver eneste dag har kommunerne behov for at købe varer og ydelser. På et år løber kommunernes indkøb ifølge KL`s egne tale op i ca. 100 mia. kr. Det gælder alt fra mælk i daginstitutionerne, forløb for langtidsledige borgere og byggeri.
Kommunerne er altså en enorm indkøbsmuskel, der kan sætte gang i hjulene under genåbningen. Alligevel skubber man i aftalen indkøb ind under overskriften øvrige områder.
I forhold til indkøb har aftaleparterne ingen konkrete løfter i forhold til genstart, men skriver alene dette: ”Regeringen og KL er enige om at fortsætte samarbejdet om fællesoffentligt indkøb, herunder udvikling af det fællesoffentlige samarbejde om grønt indkøb og lovgivning om e-handel i den offentlige sektor på en række områder fra 1. januar 2022.”
