Regeringen nedsatte den 14. maj en økonomisk ekspertgruppe til at rådgive om udfasningen af hjælpepakkerne indført i forbindelsen med coronaepidemien. I sidste uge udsatte finansministeriet af offentliggørelse af arbejdet til i dag den 27. maj kl 9.00.
Nu er rapporten her så. Godt 150 siders tæt læsning og analyse. Det er professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder, som står bag rapporten.Hjælpepakkerne en forsikring mod en midlertidig ekspropriation Ekspertgruppen beskriver, at hjælpepakkerne blev udløst af et fælles sundhedsproblem med økonomiske konsekvenser for specifikke virksomheder og lønmodtagere. De beskriver også, at hjælpepakkerne er en slags forsikring, som betyder, at omkostningerne og ulemperne ikke blev båret af nogle få (erhvervslivet), men dækkes i fællesskab via de offentlige finanser. De beskriver desuden at restriktionerne kan tolkes som en midlertidig “ekspropriation” af markedsmuligheder.Ekspertgruppen angiver, at det offentlige på den måde udløser en forsikring. De kalder det en usædvanlig situation, der krævede usædvanlige tiltag. Og skriver videre ”Set fra et økonomisk perspektiv var nedlukningen en begrænsning af de økonomiske muligheder, som ikke var forudset af virksomhederne, og som de derfor heller ikke havde mulighed for at planlægge efter.”Det er ganske rigtigt, at det er en usædvanlig situation, men det er lidt friskt, når man antyder, at virksomhederne ikke havde haft mulighed for at planlægge, forstået som at forberede sig på situationen. Både stat og marked havde nemlig forberedt (planlagt) sig ved at sikre virksomhederne via Epidemilovens §27. OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvorledes man fredag den 13 marts erstattede epidemilovens §27 med hjælpepakkerne. I §27 stod der blandt andet: ”Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lov for at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.”’Man kan herefter diskutere om hjælpepakkerne til fulde erstatter epidemilovens §27
Stikker regeringen en livlineEkspertgruppen konstaterer, at det er for tidligt at gøre endelig status på hjælpepakkerne, men hjælpepakkerne har været vigtige for virksomheder, selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtager. ”Der var tale om økonomisk førstehjælp for at løse helt akutte problemer, og hvor manglende beslutsomhed kunne have forårsaget endnu større samfundsøkonomisk skade.” Skriver ekspertgruppen og rækker dermed regeringen en lille livline, skulle den senere blive kritiseret.Anbefaler et skifte fra kompensation til likviditetsordningerEkspertgruppen foreslår, at man går fra kompensationsordninger til likviditetsordninger. Kompensationsordningerne (hjælpepakkerne som vi kender dem) ophører den 8. juli som planlagt. Det er ifølge ekspertgruppen en udfordring, at hjælpepakkerne har en status quo bias. De tager udgangspunkt i forholdene inden krisens påbegyndelse. ”Økonomien er imidlertid ikke stationær – hverken normalt eller i krisesituationer. Der er løbende tilpasninger, hvor virksomheder lukker, og nye åbner blokeres i et vist omfang af pakkerne.” Skriver de.For ekspertgruppen er der samfundsøkonomiske omkostninger forbundet ved at fastholde hjælpepakkerne for længe, da den underliggende dynamik reduceres, og tilpasningsprocesser i økonomien bremses. Mens midlertidige hjælpepakker kan modvirke en dyb og langvarig krise, kan de komme til at forstærke de økonomiske problemer, hvis de fastholdes for længe.Det er er derfor vurderingen, at hjælpepakkerne bedst udfases ved, at balancepunktet flyttes fra direkte støtte (kompensation) over mod likviditets-, låne- og garantiordninger. ”Det kan opnås med en mere gradvis normalisering af betalingsfristerne for moms og indkomstskatter, ligesom behovet for at justere på låne- og garantiordningerne bør overvejes.” Skriver ekspertgruppen.Dem der fortsat er tvangslukkede skal have hjælpSelv om den overordnede anbefaling er, at hjælpepakkerne bør slutte 8. juli, står der i rapporten, at der kan være undtagelser for nogle virksomheder og erhverv.”Det vurderes, at virksomheder, der stadig er lukket med forbud, bør kunne få adgang til lønkompensation og kompensation for faste omkostninger.” Hermed henviser man til blandt andet fitnesscentre som først forventes at åbne i fase 4 i begyndelsen af august.
Det foreslås også, at virksomheder, der har haft mindre end en måned til at åbne, kan få adgang til kompensation for faste omkostninger i yderligere en måned, står der i rapporten.SMV Danmark er man bekymretHos SMV Danmark er man enige med ekspertgruppen i at hjælpepakkerne ikke skal køre længere end nødvendigt, men frygter at mange virksomheder vil komme i klemme, hvis ordningen fjernes fra den ene dag til den anden.”Vi er dog bekymrede for, at ordningerne stoppes allerede den 8. juli, for der vil stadig være mange virksomheder, der ikke har fået deres marked tilbage. Virksomhederne har et behov for, at ordningerne udfases i takt med, at omsætningen vender tilbage.” Siger vicedirektør Jakob Brandt.Dansk Erhverv: Fuldt stop giver chokeffekt og konkurser
Hos Dansk Erhverv er man også bekymret. Her advarer administrerende direktør Brian Mikkelsen om at et pludseligt fuldt stop kan få store konsekvenser:”Vi læser selvfølgelig anbefalingerne med stor interesse, men vi må også minde om, at udfasningen skal ske i nøje sammenhæng med udviklingen. Naturligvis skal hjælpepakkerne ikke leve for evigt, men bliver der tale om et fuldt stop, så risikerer vi en chokeffekt med konkurser og afskedigelser til følge.” siger Brian Mikkelsen.Han mener at Danmark bør skele til resten af EU. Hvis EU-landene over en bred kam fortsætter med støtteordninger, mens Danmark stopper, så sætter det Danmark i en meget svær konkurrencesituation. ”Så risikerer vi, at en række danske virksomheder og lønmodtagere bliver Sorteper.” Siger han.Dansk Industri: Der er brug for en glidende overgang
Direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard, der også er bekymret for eksporterhvervene.”Der er brug for en mere glidende overgang end det, som ekspertgruppen lægger op til. Vi skal sikre en klog overgang fra hjælpepakker til grøn genstart,” siger direktør Kent Damsgaard.Han peger på, at hjælpepakkerne er blevet sat i værk i forskellige tempi – og at virksomhederne er blevet ramt i forskelligt tempo.Om hjælpepakkerneHjælpepakkerne er ifølge ekspertgruppen en blanding af kendte økonomisk-politiske instrumenter og en helt ny form for ekstraordinære tiltag, hvor hovedelementerne er direkte støtte til dækning af faste omkostninger, lønudgifter (hjemsendelse frem for afskedigelse) og bortfald af indkomst for selvstændige.
Hjælpepakkerne opdeles i tre hovedgrupper:
- Midlertidige kompensationsordninger (herunder lønkompensationsordningen, kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger, kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv. samt sektorspecifikke ordninger på medie- og kulturområdet)
- Likviditetsordninger (herunder garanti- og låneordninger)
- Ordninger på arbejdsmarkedsområdet (herunder midlertidige lempelser i dagpengesystemet, suspendering af 225-reglen mv.).