Fortroligt dokument frigivet: Erhvervsliv sidder med i statens coronaberedskab

Del artiklen:
Dansk erhvervsliv sidder på centrale poster i enheden for National Samfundsrobusthed (NSR). Læs her hvordan det hænger sammen og hvor de kommer fra
Dansk erhvervsliv sidder på centrale poster i enheden for National Samfundsrobusthed (NSR). Læs her hvordan det hænger sammen og hvor de kommer fra - Foto: Steen Houmark

Exceptionelt samarbejde mellem offentlig og privat, hvor private giganter har løftet opgaver i et succesfuldt samarbejde. Eksperter efterlyser mere åbenhed om erhvervslivets rolle i statsindkøb for milliarder.

Af NB Medier

Det private erhvervsliv har spillet en langt mere central rolle i at sikre livsvigtige værnemidler til det danske sundhedsvæsen, end myndighederne indtil nu har lagt frem.
I begyndelsen af april bragte vi her på OPS-Indsigt et indlæg der beskrev at den private sektor var trådt ind i Den Nationale Operative Stab (NOST), der er en enhed der træder sammen, når der opstår større kriser i Danmark som en pandemi.

Læs også:
Erhvervslivet har fået plads i regeringens kontrolrum

Nu viser et hidtil fortroligt dokument fra Rigspolitiet, som Region Hovedstaden nu har offentliggjort. Det fortæller DR. (Find dokumentet her)

“I et land som Danmark er vi vant til, at det er staten, der varetager de grundlæggende funktioner og har styr på forsyningskæder og eget beredskab. Så det er overraskende at se erhvervslivet spille en så central rolle,” siger Kristian Lauta, der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet med speciale i katastrofer, til DR.

Af dokumentet fremgår det, at det private erhvervslivs store interesseorganisationer, Dansk Industri, Danske Rederier og Dansk Erhverv, har haft nøglepositioner i statens krisekontrolrum side om side med politidirektører og sundhedsmyndigheder.

Samtidig bliver Carlsberg, Ørsted og Novo Nordisk omtalt som nøglevirksomheder i dokumentet.

Exceptionelt samarbejde mellem offentlig og privat

Et så tæt samarbejde om et kriseberedskab mellem offentlige og private aktører er højst usædvanligt i en dansk kontekst. Det vurderer flere eksperter, som DR har vist dokumentet.

“Det er jo et helt exceptionelt samarbejde, hvor erhvervsorganisationerne bliver trukket helt ind i kriseberedskabet,” siger Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet og formand i foreningen Transparency International Danmark, der forebygger korruption.

Ny enhed under NOST for samfundsrobusthed

Under NOST har myndighederne i forbindelse med coronapandemien oprettet enheden National Samfundsrobusthed (NSR).

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier har siddet centralt i den del af NSR, der har haft med forsyning at gøre. Det fremgår af dokumentet, som Region Hovedstaden har offentliggjort.

I dokumentet, som er dateret 30. marts 2020, står også, at NSR Forsyning skal løse problemet med, at ”der er akut brug for kritiske værnemidler og udstyr i sundhedssektoren og øvrige samfundskritiske sektorer i lyset af Covid-19”, og at NSR Forsyning skal skaffe værnemidler gennem indkøb, lagerudnyttelse og ved at etablere og omstille national produktion.

Centrale roller til erhvervsorganisationer i NSR

I dokumentet optræder også et diagram over, hvordan NSR Forsyning er organiseret.
Heraf fremgår det rigspolitiet har den øverste ledelse af NSR. (se diagram)

De NSR funktioner som er båret af dansk erhvervsliv er markeret med rødt
De NSR funktioner som er båret af dansk erhvervsliv, er markeret med rød tekst.


Det er her interessant, at stabsfunktionerne er bemandet med  flere personer fra dansk erhvervsliv.

Anne H. Steffensen, der er direktør i Danske Rederier, har spillet en central rolle i den stabsfunktion, der har haft fokus på at få transporteret værnemidler og testudstyr til Danmark.

Chefkonsulent Anna Katrine Romer Vingholt i Dansk Erhverv, har  haft en central rolle i stabsfunktionen for kommunikation og visitation, der skulle sikre gennemgang af henvendelser fra danske virksomheder, der kunne levere værnemidler og medicinsk udstyr til det danske sundhedsvæsen.

.

Læs også:
Sådan godkendes, indkøbes og distribueres værnemidler

Rent operationelt er organisationen (NSR) inddelt i 5 spor. I spor 1 der vedrører, at få produktion af håndsprit i gang i Danmark, leverer Anne H. Steffensen  fra Danske rederier ledelsesstøtte til løsning af opgaven. 

Tilsvarende leverer direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen, ledelsesstøtte i forhold til spor 2, hvis opgave, det er at skaffe værnemidler og sætte produktion af værnemidler i gang i Danmark.
OPS-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan Dansk Industri  mod slutningen af marts påtog sig den operationelle opgave, at vurdere og frasortere henvendelser og ideer på det her felt. Det vil sige, der har været en tæt kobling ind til den stabsfunktion, som Anna Katrine Romer Vingholt i Dansk Erhverv har udført.

Læs også:
Dansk Industri koordinerer nationalt samarbejde om værnemiddelproduktion

Private giganter løfter værnemiddelsopgaver

Samtidig med placering af nøglepersoner fra erhvervslivets brancheorganisationer står en ansat i  Novo Nordisk opført som nøgleperson i forhold til testkapacitet sammen med personer fra Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut.

Dette er næppe nogen overraskelse for i slutningen af marts meldte Region Hovedstaden ud, at man i samarbejde med Novo Nordisk skruede op for antallet af test. Her var det sådan set personale fra Novo Nordisk der trådte direkte til

Læs også:
Novo Nordisk klar til at køre corona-test for Rigshospitalet

Ligeledes nævnes ansatte i Carlsberg og Ørsted som nøglepersoner i forhold til at skaffe håndsprit sammen med myndighederne. Hvilket heller ikke er besynderligt,  da man i en pressemeddelelse i begyndelsen af april kunne læse at staten dannede et konsortium med netop Carlsberg og Ørsted med henblik på at producere håndsprit for at øge egenproduktionen i Danmark betragteligt.

Læs også:
Staten går sammen med private giganter om produktion af ethanol

Under coronapandemien er der brugt flere milliarder skattekroner på indkøb af værnemidler og medicinsk udstyr. Der er blevet købt ind i særligt Kina, men også i Danmark og andre lande.

Dansk produktion af håndsprit og værnemidler er blevet sat i værk, og testkapaciteten er blevet øget markant.

Eksperter: Succesfuldt, at private kom offentlige myndigheder til undsætning

DR har talt med tre eksperter og vist dem dokumentet over organiseringen i NSR. Derudover har eksperterne set et overblik, DR har lavet over, hvordan store virksomheder som Mærsk, Bestseller, Lego og Novo Nordisk trådte til, da det danske sundhedsvæsens beholdning af værnemidler, medicinsk udstyr og testkapacitet blev kritisk i marts.

Ud fra materialet vurderer de tre eksperter, at det var positivt og succesfuldt, at det private erhvervsliv kom de offentlige myndigheder til undsætning, da det viste sig, at det offentlige beredskab ikke var gearet til coronapandemien.

Men samtidig understreger eksperterne, at det nu er vigtigt at få kortlagt, præcis hvilken rolle dansk erhvervsliv har spillet i planlægningen og koordineringen både i og uden for samarbejdet i NSR Forsyning.

“En kortlægning af hele forløbet og repræsentationen af forskellige samfundsinteresser er vigtig. Og de konkrete beslutninger, der er truffet i forhold til valg af leverandører, er vigtige at gå efter i sømmene,” siger Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i magtforhold i Danmark.

Behov for åbenhed omkring samspil mellem offentlig og privat under coronakrisen

Professoren mener, at der er en risiko for udokumenterede rygter, hvis ikke de private aktørers rolle og samspillet med det offentlige bliver lagt åbent frem.

“Risikoen er, at der opstår forestillinger om, at tingene er foregået i gedulgthed, fordi nogen har noget at skjule. Så det er vigtigt, at den slags kommer offentligt frem, og det er selvfølgelig også vigtigt, at man kan dokumentere, at der er truffet nogle beslutninger, der er så sagligt velbegrundede, som de nu kan være i en vanskelig tid, som den her krise har været,” siger han.

Jesper Olsen fra Transparency International mener, at der er ekstra behov for en kortlægning, fordi organisationer og aktører fra det private erhvervsliv ikke er underlagt det samme ansvar som offentlige embedsmænd, og fordi nogle regler om indkøb er sat ud af kraft på grund af krisesituationen.

“Det er dejligt, at der er nogen, der stiller sig til rådighed. Men vi er nødt til at danne os det fulde overblik: Hvad er der sket, og hvad er det for nogle aftaler, der er blevet lavet, så vi sikrer os, at der ikke er kommet en bifangst med i det her gode samarbejde,” siger han til DR.

/shoum/